Kommentar

Stefan Zweig skrev Verden af i går. Det er en lignende nostalgisk længsel efter en genrejsning af verden før Trump hos kommentatorene. 

En socialklasse kan måle sin styrke på hvor meget virkelighed den tåler. Den vesteuropæiske verden er i så henseende meget svag. I Danmark overkommer middelklassen ikke at forstå hverken indvandringen eller amerikansk politik.

De samme kræfter, som river USA i stykker, smadrer også Danmark. Derfor angår Trump og Sanders også Europa.

Danske medier vil slet ikke forstå.

De ønsker sig Joe Biden. Eller Sleepy Joe som Trump kalder ham.

Tom Jensen skriver i Berlingske:

Det ville være en stærkt ulykkelig situation, hvis amerikanerne til november står med det aparte valg mellem Donald Trump og Bernie Sanders. Førstnævnte har verden for længst lært at kende. Bernie Sanders har slået sig op som en socialdemokrat efter skandinavisk model, men har talt pænt om den afdøde cubanske diktator Fidel Castros politiske resultater – og risikerer med sin i amerikansk optik radikale politik at svække USA både økonomisk og militært. Verden har ikke brug for at stå over for enten Trumpismens fortsatte fremmarch eller en stærkt venstreorienteret socialist i Det Hvide Hus.

Jensen behandler Trump og Sanders som anomalier. De er i virkeligheden udtryk for dybe kræfter i det amerikanske samfund. Sanders repræsenterer en marxistisk forståelse af historien, der ikke adskiller sig væsensforskelligt fra bolsjevikkerne i 1917. Mottoet er: Spis de rige. Tag deres penge.

USA har en stor gruppe mennesker, særlig unge, der er blevet tabere. Sanders frier til dem ved at love dem ”freebies” – gratis tjenester, fra sundhed til uddannelse. Selv om alle amerikanere ved at der ikke er noget der hedder en ”free lunch”.

ANNONSE

For at mobilisere folkemængden hidser Sanders dem op ved at stemple USA som racistisk, helt fra nationens fødsel, og nu i særlig grad overfor indvandrere og sorte. Sanders skaber derved en gemen hob.

Men han er genuint anti-establishment, ligesom Trump. Han gør det samme ved Det Demokratiske Parti som Trump gjorde ved Republikanerne i 2016.

En fight mellem de to ville få ideologiske modsætninger frem. Trump står for en sund konservatisme. Han sætter nationen først. Det gør den danske elite ikke. Den føler større loyalitet overfor Bruxelles og et globaliseret system, der tilgodeser dem selv. De er derfor grebet af den samme panik pga. Trump, som EU-eliten og Demokraterne. De troede de kunne beholde den globale kage for sig selv.

Men de undervurderede styrken i demokratiet og modsætningerne i globalismen.

Den liberale elite har opfundet Rusland som et fantasifoster. De tror efterhånden selv på konspirationsvanviddet.

Selve valgkampen mellem Trump og Sanders ville samtidig blive yderfløjenes fest. Størst glæde ville USA’s fjender få af det. Herunder Ruslands præsident Putin, der dårligt har været i stand til at skjule sin begejstring over udsigten til et sådant scenarie.

Dette er latterlige scenarier uden rod i virkeligheden. Hillary tabte valget i 2016 fordi hun foragtede almindelige mennesker. Det samme gør Berlingeren med sådan en vammel tågesnak.

Ved at støtte Biden demonstrerer Tom Jensen at han tilhører en elite, der er ved at tabe. Biden tilhører en klasse, der solgte ud af USA til Kina. Trump er allerede lykkedes med at åbne øjnene på amerikanerne, så de forstår at Kina var ved at udmanøvrere dem. Amerikanerne har et helt andet syn på Obama i dag end for fire år siden.

Man kan ikke gå ud i den samme flod to gange. Biden er en gammel, præsenil politiker som selv Obama ikke vil være bekendt.

Men Berlingske anser ham for at være redningen.

 

ANNONSE

Mest læst

Donald Trump er manden