Nyt



Igen har verden fået et chock. Alle troede det skulle blive ja til fredsaftalen med FARC i Colombia. Alle meningsmålinger viste ja. Men colombianerne stemte nej med et hårfint flertall.

Det er en ydmygelse af den sittende president Juan Manuel Santos og den norske regering ved udenrigsminister Børge Brende, der var dybt involveret i forhandlingerne. Norge har gjort fredsmægling til et brand, men den havarerede Oslo-aftalen og Sri Lanka fortæller om store problemer. Nå føjer Colombia sig ind i rækken av nederlag.

Hvad var det columbianerne reagerede på? Altfor generøse betingelser for FARC-lederne. FARC har drevet med narkohandel og taget gidsler. Det provokerede mange at de skulle kunne ta sete i nationalforsamlingen. Riktignog skulle de der beviselig har begået forbrydelser stilles for en særlig domstol, men de skulle dømmes mildt, til samfundsstraff.

ANNONSE

For nej-siden er det ingen ekvivalens mellem FARC og regeringen. De er ikke likestilte parter slik aftalen lægger op til.

Den tidligere president Uribe har været ledende på nej-siden. Han forlanger en reforhandlet aftale.

Våbenhvilen gælder fortsat, spørgsmålet er om FARC har kræfter og vilje til fortsat krig. De står alene efter at Venezuela befinder sig i kaos.

ANNONSE


  • alsidig-akademiker

    De seneste år er jeg blevet mere og mere imponeret af columbianerne. De lader til at være inde i en god gænge med økonomisk fremgang, god liberal og konservativ politik, nedgang i narkokriminalitet og tilsyneladende også en veludviklet forståelse af socialismens afskyelige væsen. Godt for dem.

Mest lest

Sorry. No data so far.