Nyt



Torsdag blev en elev lokket ind i en garderobe i Charlottenlund skole i Trondheim. Her blev han ydmyget og slået til blods, fik brudt næsen og led hjernerystelse. Både NRK og Adresseavisen omtaler sagen, men ingen nævner, at ofret er etnisk norsk, mens han der slår, er af udenlandsk oprindelse.

Her er videoen fra Charlottenlund som rektor ved skolen ikke ønsket skulle spredes og vises. 

 

Politiadvokat Alf Rune Nilsen ved Trøndelag politidistrikt synes voldsepisoden er meget grim, og han varsler en meget alvorlig anklage.

Og som sædvanlig er lederne, i dette tilfælde rektor Nina Hoseth, chokeret over voldshændelsen:

Voldsvideoen har spredt seg i sosiale medier. Elever, som i utgangspunktet ikke har noe med voldsepisoden å gjøre, har bidratt til at videoen er sett av mange. Rektor ved Charlottenlund videregående skole, Nina Hoseth, er sjokkert over voldsepisoden.

Mange, der kender forholdene i skolen, er slet ikke chokeret. Når man er kendt med at elever frygter at gå til denne skole, og udtrykker behov for at holde afstand fra denne flok med unge mænd; man må bestemt ikke gøre, sige eller udveksle blikke som på nogen måde kan opfattes som provokerende af disse fyre. Denne drengebande, for det meste af udenlandsk oprindelse, udviser en sådan adfærd, at andre elever ikke tør tale ud om, hvad der virkelig foregår. Dette har stået på i flere måneder, men rektor er “chokeret” over voldshændelsen. Det er ikke jeg.

Rektor på skolen har bedt eleverne holde op med at sprede videoen. Med sådan en opfordring, går skolen på mange måder voldsmændenes ærende. Hvorfor skulle videoen stoppes? Hvorfor skulle ikke almindelige nordmænd blive klar over, hvad der foregik, hvem der var gerningsmand og offer, hvem som blev lokket ned i en garderobe for at blive slået bevidstløs midt på skoledagen? Er det for at beskytte skolen fra negativ omtale, at videoen ikke formidles? Eller er det for at beskytte voldsbanden fra negativ opmærksomhed?

ANNONSE

– Lærerne har snakket med elevene om voldsepisoden. Et tema har vært at elevene må stoppe å spre videoen. Jeg frykter at den spres ytterligere. Selv om elevene opplever videoen som skremmende, har det ikke stoppet dem fra å spre den, sier Hoseth.

Elever på skolen har vist videoen i venne- og familiekredser, de har tillid til. Enhver, der har set den, har fået strenge ordrer om ikke at sige noget, for hvad nu hvis disse fyre vil finde ud af, at jeg har fremvist hvor farlige de faktisk er. Så vil de komme efter mig næste gang. Sådan tænker de, der har vist voldsvideoen til de voksne. Der er frygt for, at en person, de kender og elsker bliver det næste offer, der gør at voksne vælger at tie om videoen. Ingen ønsker at unge kender skal blive udsat for brutal vold. Så i solidaritet med unge tier man om noget, der skal tages op med skolen og forlanges en ende på. Men denne gamle mekanisme af frygt for repressalier, disciplinerer den almindelige borger til at lukke op.

Sagen ved Charlottenlund Gymnasium er et lille stykke af et større puslespil om, hvordan det nye Norge vil se ud. Den hovedløse indvandringspolitiks konsekvenser bliver sværere at skjule. Når voksne, betroede folk i vellønnede jobs i politik og samfund, i årevis aktivt tilrettelægger for import af en æreskultur helt fremmed for os, så man ikke chokeres af konsekvenserne. Men man må derimod chokeres af at vi har tilladt dette at ske.

Mens rektor vil stoppe videoen, mens hun hævder sig selv chokeret, sidder en af hendes elever med en brækket næse og hjernerystelse. Billedet af en smilende rektor sæt mod en blødende elev i garderoben, siger noget om, hvem der betaler prisen for det multikulturelle eksperiment – og hvem der høstede æren.

 

Eleven fortæller om voldsepisoden her:

Eleven forteller om overfallet

ANNONSE