LEDER



Forestillingen om et nationalt fællesskab utfordres af at den politiske elite solidariserer sig med hinanden på tværs av landegrænserne. Det gør at folkenes fremtid ligger i hænderne på en elite som måske forfølger andre interesser end folkets.

Diskussionerne om hvad der er mulig har derfor helt andre rammer end bare de nationale.

Det der sker i et land kan drage nabolandene ned i afgrunden.

Når den norske statsminister i et interview med avisen VG siger at Norge godt kan tage imod 30.000 asylanter om året i mange år fremover, hvis det bare kan skaffes arbejd, er det en trussel, ikke bare mot nordmænds fremtid, men også danskernes. På samme måde som Sveriges massive syndeflodsindvandring truer med at opløse ikke bare Sverige. Anarki har en tendens til at sprede sig.

Findes der nogen planlægging for disse scenarier? Det hjælper ikke at stænge Øresundsbroen.

Fejlen sidder inde i hovederne. Det er en software-malfunction. Danskerne har forestået at hvis man giver den samme frihed til indvandrende muslimer som danskerne nyder godt af, så bruger de friheden til at vælge ufriheden. Det forstår en stor del af danskerne. Men den norske statsminister forstår det ikke og det betyder – heller ikke hendes omgivelser. Ellers ville hun ikke sagt noget så dumt som at hun ikke liker hijab på småpigerne, men at indvandrerne selvfølgelig må få vælge selv. Hvad slags valg er der tale om?

ANNONSE

Hun påpeker også at de som velger ikke å bruke hodeplagget opplever at både gutter og jenter ikke gir de samme respekt og behandler dem som mindreverdig.

De vælger altså at undertrykke andre. Det er hvad de bruker friheden til. Er svaret på det at give dem mer frihed? Vistnok. Det eneste Solberg vil er at “udfordre” disse holdninger. Vi ved hvor meget det hjælper. Med denne indstilling går hun ind for 30.000 nye asylanter hvert år “i mange år fremover”.

Hvad er da forskellen mellom Norge og Sverige? Det er et spørgsmål om gradsforskel, men ikke kvalitetsforskel. Den store arkitektur for omforming av samfundet er den samme.

Danmark rives mellom en Lars Løkke-kurs og en mer frihedlig. Men den afhænger af at DF på et eller andet tidspunkt rykker i snoren.

Weimarrepublikken faldt fordi politikken gik over til at blive et spil, mens den blev omringet af krefter der erstattede politik med vold. Vi er i samme situation.

 

 

Billedet: To syriske flygtninge ligger udmattet på stranden på Kos efter at have svømt de sidste 50 meter. Enkeltmenneskene rører, men når der blir hundretusener og atter hundretusener, overtager andre følelser.

 

 

ANNONSE