Nyt



Pårørende og ligsynsmænd blandt ofrene for Beslan-massakren.

 

Centralt placerede franske sikkerhedskilder, der udtaler sig anonymt til medierne, ser meget dystert på sikkerhedssituationen i øjeblikket, skriver  Die Welts Frankrig-korrespondent Martina Meister. Kilderne udelukker ikke, at det sker endnu mere forfærdelige ting i løbet 2016.

Internt i sikkerhedstjenesterne har man en følelse af at blive overbelastet, og hele tiden knap nok være tilstrækkelig:

“Det går ikke en uge uden at vi modtager et eller flere tip, om at et attentat er nært forestående i Frankrig.” Med disse ord citerer Libération en “højt placeret” politikilde. Manden tilføjede, at tilstrømningen af information er så stor, at han om aftener gribes af tanker: “Pyha, i dag gik det godt igen.”

Også nyhedsbureauet AFP citerede en anonym antiterrorkilde i en ansvarsfuld stilling med disse ord: “2015 var svært. Jeg frygter, at 2016 vil være forfærdeligt. “

En af specialisterne forventer, at IS vil eskalere terrorvirksomheden udenfor sine kerneområder, efterhvert som de delvist mister territorium der. IS terroristerne har gjort mere og mere modbydelige ting, ikke mindst for demoraliserings- og propagandaformål i Mellemøsten.

Når vores egne byer lidt efter lidt begynder at minde om Bagdad, er der ingen naturlov, der siger nej til at bestialiteten vil følge. Kan man blive overrasket, hvis det sker en kirkemassakre på europæisk jord?

ANNONSE

Toulouse-morderen Mohammed Merah dræbte tre børn på en jødisk skole i 2012, og i Paris frygter man det samme på en større skala:

Det den franske tilsynsmyndighed, der koordinerer terrorbekæmpelse (Uclat) mest af alt frygtede i ugerne gik på, var et rædselsscenarie: et angreb på en børnehave eller en grundskole. Indikationer på dette har for nylig flydt over på jihadistenes Twitter-konti.

Næsten 400 mennesker, hvoraf omkring halvdelen var børn, blev dræbt under en gidseldrama af tjetjenske terrorister på en skole i Beslan i Rusland i 2004. Hvem kan garantere, at lignende ting ikke vil ske i Vesteuropa?

Det er svært for sikkerhedstjenester at vide med sikkerhed, hvad der er falske alarmer. Sætter IS ud rygter om, at de planlægger en skolemassakre, for så at gøre noget helt andet? Eller er det at opfatte  som dybt seriøse proklamationer, hvis adresse også er celler omkring på vores kontinent?

Det kan synes som om det er en del af IS’ strategi at skabe den mest forvirring, og at en af metoderne er at fremkalde kognitiv overbelastning. En anonym embedsmand i høj rang sagde for et par uger siden til avisen Libération, at terrorbekæmpelsesenheder aldrig før har stået overfor et sådant “mangeartet fænomen.”

Vi kan ikke længere fortolke al den massive informationsstrøm til os. Og det er ikke kun os, der har det på den måde. Nogle af vores naboer, belgierne, for eksempel, er i samme situation.

Det kan også forklare, hvorfor belgierne tilsyneladende ikke satte hele verdens fokus på oplysninger, om at et angreb mod lufthavnen var under opsejling. Det var måske en af mange signaler, der ikke blev understøttet af noget mere håndgribeligt.

I Frankrig er der nogle, der mener, at problemet også har en politisk side, og at dette har ramt dem selv:

Efter angrebene i Paris den 13. november har belgiske politikere, efterforskere og indsatsstyrker gentagne gange været genstand for skarp kritik fra den franske side. Adspurgt af LCI tv-seerne tirsdag om en islamistisk højborg kunne være opstået i Molenbeek, svarede Frankrig finansminister Michel Sapin, at han ikke vil sætte “hele Belgien” i gabestok. Hos “nogle politikere” der tror det går særlig godt med integrationen af muslimer, er det “måske en form for naivitet” som har spillet en rolle.

Efter Brussel skærpes tonen:

Lørdag, en dag efter anholdelsen af Salah Abdeslam, den eneste af attentatmændene i Paris, som overlevede, gik den tidligere dommer og Tory MP Alain Marsaud endnu længere i sin kritik af Belgien: “Enten er de inkompetente eller dumme,” sagde Marsaud. Hans analyse kulminerede med anklagen: “belgiernes naivitet koste os 130 liv.”

Frankrigs premierminister Manuel Valls er mere selvransagende:

Ikke kun i Belgien, men i Frankrig og overalt i Europa har man lukkede øjnene for “salafisternes ekstremistiske tankegods,” siger Valls onsdag morgen radiostationen Europe 1. Og overalt har den blanding af “narkotikahandel og radikal islamisme perverteret ungdom.” Stillet over for ytringer til hans minister Sapin, sagde Valls: “Det er ikke min opgave at give belgierne lektioner. Også i Frankrig har vi områder, der er underlagt narkohandleres og salafisters indflydelse.”Allerede denne sommer havde Valls lagt kortene på bordet:. Spørgsmålet er ikke, om der vil være endnu et angreb, men hvornår. Denne indrømmelse af magtesløshed har ikke mistet sin relevans for denne dag.

Uanset hvor nedslående disse vidnesbyrd er, de forsøger i hvert fald ikke at foregive, at risikoen er lille og tingene under kontrol. I vores eget land får vi at vide skrøner som for eksempel at terrorister ikke er i stand til at gøre lignende operationer i Norge.

Somaliere med norske rejsedokumenter tilhørende al-Shabaab spillede en central rolle under terrorangrebet på Westgate-shoppingcenteret i Nairobi, Kenya, den 21. september 2013, hvor 67 mennesker blev dræbt. Mennesker med samme baggrund har sprængt sig i luften også andre steder i regionen.

Det, vi bliver forsøgt indbildet er således, at disse mennesker, der havde tilstrækkelig motivation og økonomi til at begå terror på et andet kontinent, ikke kunne have gjort det samme i Norge, på trods af, at det lille ekstra som påkræves, primært er at erhverve bomber og/eller skydevåben. Hvor svært er det virkelig lejlighedsvis at smugle en bombeekspert til Norge, hvor man uddeler politisk asyl til bunker af personer, hvis identitet og baggrundshistorie ikke er fastlagt med nogen nævneværdig sikkerhed?

Signalerne IS sender er, at de lader den der underkaster sig, være nogenlunde i fred. Norge optræder forholdvis underkastet i øjeblikket. Staten er generøs med beskyttelsespenge, og fjenden konfronteres ikke ideologisk – tværtimod, en godt næsten sige.

 

Die Welt

ANNONSE


  • Naatiden

    Ja. Her i Norge er vel alle skoler utstyrt med en alarmknapp som går direkte til et politi som egentlig ikke er skikket til å være bevæpnet. Det skal nok gå bra.