LEDER



I sal 60 i Københavns Byret åbnet torsdag retssagen mot fire av Omar el-Husseins medhjælpere. De er tiltalt efter paragraf 114: »destabilisere eller ødelægge Danmarks grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer«. Det er ord fyldt med et stort alvor.

Præssen dekker sagen minutiøst, men detaljerne skygger for de store linjer, og flere aviser beskytter de tiltalte ved at oprætholde en anonymitet som retten fredag ophævet.

BT, DR og TV2 bruker navne, men ikke JP og Berlingske. Det lægger en tåge av ubestemmelighed over sagen. En tåge som de tiltalte forsøger at gemme seg bag ved ikke at huske ting de selv har forklaret for politiet.

Hvorfor holder medierne sin hånd over de tiltalte? Nu som navnene er kendt, er det læt at finde ud at de er hardbarkede kriminelle.

Et enkelt søg kan fortælle at den eldste, Mahmoud Rabea, var hovedperson i en omfattende våben- og bombesag. Den 5. des 2009 skrev BT:

Flere blodige attentater under bande-krigen blev sandsynligvis forhindret, da politiet den 6. september sidste år brød ind i en lejlighed i Haraldsgade, hvor de to nu dømte på 22 og 23 opholdt sig. Mahmoud Rabea blev først anholdt i foråret.

På stuebordet lå en skarpladt pistol, på gulvet en maskinpistol og to skudsikre veste. I flere ishockeytasker lå endnu 12 skydevåben og på gulvet lå 500 gram formbart sprængstof og en træplade med en fastgjort mobiltelefon, hvor der strittede ledninger ud.

Det var en bombeudløser, som kunne aktiveres med et telefonopkald. Den 23-årige havde fra sin mors computer søgt på YouTube efter ordene “phone detonator”, telefon detonator. Telefonen, der skulle bruges til at udløse bomben, var også hans.

Sprængstoffet viste sig kun at være til øvelsesbrug, men de tiltalte troede ifølge anklagemyndigheden, at det var ægte.

Våbenlageret i Haraldsgade bestod af fire militære geværer, tre maskinpistoler, fire haglgeværer, en halvautomatisk riffel og to pistoler samt tre attrapvåben. Der blev også fundet magasiner, ammunition og et kikkertsigte. De dømte har nægtet ethvert kendskab til våbnene eller bomben.

Da retssagen mod de tre nu dømte blev indledt den 3. november i år forklarede den ene, at våbnene pludselig lå i lejligheden, da de kom hjem fra en bytur: – Jeg ved ikke, hvor de kommer fra, men lejligheden fungerede som en slags rygerklub, hvor mange kom og gik, lød forklaringen.

Når man ser billederne av våbenlageret, forstår man at det her ikke er vanlige kriminelle. Banden lå i krig med Hells Angels og AK81, men det er ikke en vanlig krig. Banden hadde nogle egenskaber ud over en MC-klub. De har en edge, en opposition til samfundet som ikke Hells Angels har.

ANNONSE

– Da dommen var afsagt, trængte otte-ni tilhørere sig fem i lokalet, og der udbrød tumult, uden at det var egentlig vold, siger Mads Firlings.

Rabea lykkedes at rømme. Han får billedet sit i aviserne:

mahmoud-rabea

I forhåndsomtalen fik man indtryk af at “drængene” var mistilpassede typer fra Nørrebro. Går man  tættere på, ser man at de har noget til fælles: Deres kriminelle indstilling glider umærkelig over i en krig mod det danske samfund. De har noget til fælles med Omar el-Hussein: Jihad.

De fire tiltalte er 20-årige Liban Ahmed Saleban Elmi, 23-årige Ibrahim Khalil Abbas, 26-årige Bhostan Khan Hossein og 31-årige Mahmoud Rabea.

De er sig bevidst at de er muslimer og indrømmer ikke noget som helst til de vantro. Efter bombene på Atocha-stationen i Madrid blev 28 stilt for retten. Ingen av dem indrømmet noget som helst.

Det samme skuespil er i gang nu.

LEs hukommelse svigtede også, da anklageren spurgte ind til en samtale mellem ham og de tiltalte MR og BH på netcafeen Powerplay. Her mødtes de tre kort efter angrebet på Krudttønden, og anklagemyndigheden viste flere optagelser af mændenes samtale i et af netcafeens baglokaler. På optagelserne ses LE, som med mange fagter taler med de to andre, der sidder i hver deres stol foran en computerskærm. Kort forinden ringede LE til BH, som efterfølgende gik ind på forskellige nyhedssider på computeren. Anklagemyndigheden fremhævede, at LE i videoen former sin hånd som en pistol. LE erklærede sig enig i, at håndtegnet lignede en pistol, men han kunne ikke huske, hvad samtalen på netcafeen handlede om.

..

Inden mødet mellem de tre i området havde LE været sammen med Omar el-Hussein og IA, som også er tiltalt i sagen, i IA’s lejlighed i Mjølnerparken.

Efterfølgende, men inden mødet mellem de tre i Mimersparken, mødtes LE med de tiltalte BH og MR på netcaféen Powerplay på hjørnet af Nørrebrogade og Skodsborggade på Nørrebro i København.

Det er næsten uforståelig. Hvis man ikke lige tar med hvorfor de griner, hvad håndbevægelserne betyder. De glæder sig over at vide hvad de har bidraget til på Krudttønden. Nå sidder Omar el-Hussein foran skærmen og leder efter nye mål: Mogens Camre, Nicolai Sennels. Aftenen forud havde el-Hussein også søgt på Lars Hedegaard og Krudttønden.

Tilfældigheder afgør hvem og hvad de træffer. Men el-Hussein glemmer ikke synagogen. Der finder han ud at der foregår en fest på natten.

Når han kommer tilbage fra Krystalgade er der mer high-fives.

I et mellemrum på internetcaféen fik Omar El-Hussein store kram. At dømme ud fra videoen var det er glad stemning i rummet. Derpå gik de tre venner ud i baglokalet.

Hvad Omar El-Hussein der fortalte, er uvist. Videoen fra lokalet optog ikke lyd.

Men i løbet af samtalen tyder hans kropssprog på, at han fortalte om skyderiet ved synagogen.

Kort før angrebet ved synagogen blev Omar El-Hussein nemlig passeret af en politibil. Da Omar El-Hussein opdagede bilen, trak han ind på fortovet, klamrede sig til en lygtepæl og bøjede sig forover, som om han skulle kaste op.

Betjentene fik det indtryk, at manden foran dem var beruset og skulle kaste op.

Politibilen kørte forbi Omar El-Hussein, og umiddelbart efter gik han resolut hen til synagogen, dræbte vagten og sårede to betjente. Det hele skete i løbet af bare få sekunder.

På videoen fra Powerplay ses Omar El-Hussein stå foran sine venner i VIP-rummet og tale, mens de lytter. Han taler så at sige med kroppen.  Først vakler Omar El-Hussein lidt i rummet foran vennerne, mens han taler. Få sekunder senere hæver han sine ene hånd og laver et håndtegn, der ligner en pistol.

Han slår et slag med hånden, som affyrer han en pistol.

Vennerne ser ud til at lytte intenst. Derpå ser de ud til at flække samme i grin. De giver Omar El-Hussein hånden, en slags kram og forlader baglokalet.

Da har han nettop skudt Dan Uzan på klos hold. Videoen er så “graphic” at publikum, inklusive præssen, ikke får se den.

En vestlig retssag med detaljerede afhør er inkommensurabel med det Krudttønden og synagogen handler om. Her handler det om trøjer, tasker, kleder, tidspunkt, hvad som blev sagt og selvfølgelig: De tiltalte husker ingenting. Forsvarerne udnytter situationen til at udvide sit rum, til at øge tvivlen, og for hver centimenter de vinder, vinder de mark for jihad mod Danmark. Det paradoksale opstår at lov og ret svækkes indenfra.

Før Vesten forstår hvordan krigen er forflyttet ind i dets egne institutioner vil det heller ikke klare at besejre fjenden. Drængene tar sidste stik.

omar-el-hussein

 

 

http://nyheder.tv2.dk/krimi/2016-03-10-morder-moedt-med-glaede-kram-og-haandtryk-efter-angreb-ved-synagogen

 

http://nyheder.tv2.dk/krimi/2016-03-10-anklager-derfor-tog-omar-el-hussein-i-krudttoendens-bagdoer

 

 

ANNONSE