Gæsteskribent



I midten av februar faldt der ved en Retten i Helsingør dom for, at noget, som en dansk borger havde skrevet på Facebook i november 2013, var en overtrædelse af dansk straffelov.

I en reaktion på en debat om de lokale aktiviteter ved en radikal islamisk organisation Hizb-ut-Tahrir, som arbejder for en genskabelse af det islamiske kalifat, havde borgeren skrevet: “…ideologien islam er fuldt ud lige så afskyvækkende, modbydelig, undertrykkende og menneskefjendsk som nazismen. Den massive indvandring af islamister her til Danmark er det mest ødelæggende, det danske samfund har været udsat for i nyere historisk tid.”

Ifølge den danske straffelovs § 266b er det forbudt og strafbart ved bøde eller fængsel offentligt at true, fornærme eller nedværdige en gruppe af personer på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering.

ANNONSE

Manden blev idømt fire dagbøder á 400 kr., i alt 1600 kr., hvilket betyder, at han næppe vil kunne appellere dommen, idet bøden er så lille, at det vil kræve en særlig tilladelse at appellere den til en højere retsinstans.

Retten i Helsingør fandt, at mandens udtalelser om islam i deres helhed var “generaliserende påstande,” som var “forhånende og nedværdigende over for tilhængere af islam.”

Domstolen nåede frem til denne konklusion trods den tiltaltes vidneerklæring, ifølge hvilken han udtrykkeligt havde skrevet “ideologien islam” for at skelne mellem religionen islam og ideologien islam. Den tiltalte forklarede, at “‘islamister’ er en almindelig betegnelse for ekstremistiske grupper, der foretager forbrydelser mod menneskeheden og gør de mest forfærdelige ting, hvorimod islam er en fredelig religion.”

Retten besluttede at tilsidesætte “den tiltaltes forklaring om, at der skal sondres mellem ideologien islam og religionen islam”.

Retten ræsonnerede, at

“De udtalelser, tiltalte er fremkommet med, skal vurderes i den samfundsmæssige og historiske kontekst, der var i efteråret 2013, og retten har i denne kontekst opfattet udtalelserne om ‘ideologien islam’ som vedrørende islam generelt og ikke alene som den ekstreme del af islam. Retten har i den forbindelse tillige lagt vægt på, at de citerede udtalelser er skrevet den 29. november 2013 kl. 17.13, og på at tiltalte samme dag kl. 17.27 – som påpeget af forsvareren – i samme tråd skrev ‘islam vil netop misbruge demokratiet til at afskaffe demokratiet.'”

For den undrende læser bør det påpeges, at retten antagelig mente, at islamismen som ideologi i 2013 ikke havde manifesteret sig i terrorisme i Danmark og Europa på samme måde, som den har gjort i dag, blot få år senere. Dette er selvfølgelig noget vrøvl, som påpeget af tiltaltes forsvarsadvokat Karoly Nemeth: “Jeg mener, retten giver udtryk for en manglende historisk forståelse. Ideologien islam har eksisteret i over 1.000 år,” har han sagt.

Ifølge domsafsigelsen er det altså nu en lovovertrædelse at påpege de totalitære og grusomme aspekter af islam selv, idet det bliver anset for “fornærmende og nedværdigende” mod muslimer i Danmark og derfor et udtryk for “racisme.” I virkeligheden betyder dette, at retten sammenfletter noget, der måske kunne være et udtryk for blasfemi, med racisme. Selvom dommen var forkert i alle henseender, havde den dog fået rigtigt fat i én ting: Den nægtede at skelne mellem islam som ideologi og islam som religion. Anklageren, Bente Schnack, sagde, at det ikke gjorde nogen forskel, om den tiltalte havde talt om ideologien eller religionen islam. “Det er temmelig svært at afgøre forskellen,” sagde hun.

Mens rettens afgørelse er blevet kritiseret i brede kredse i Danmark, var to førende professorer i dansk straffelov enige i den. Den ene professor, Gorm Toftegaard Nielsen, sagde, at “§ 266b går ud på, at man lægger en gruppe for had ved at true, forhåne eller nedværdige. Når man sætter islamister i bås med nazister, så er det altså ikke en ros.”

Det afstedkommer uundgåeligt følgende spørgsmål: Siden hvornår formodes offentlig debat at være begrænset til at rose hinanden?

Professoren fortsatte: “Når han siger ‘den massive indvandring af islamister,’ kan det meget let tolkes sådan, at de personer er lige så umoralske som nazister… Det er ikke pænt at sammenligne de to grupper. Men det kommer han indirekte til, og det er at lægge en gruppe for had.”

Det, den danske domstol gjorde, var, hvad den 57 medlemmer store Organization of Islamic Cooperation [OIC] længe har efterlyst: etablering af islamiske “blasfemilove,” som gør kritik af religionen til en lovovertrædelse. Resolution 16/18 fra FN’s Menneskerettighedskommission [UNHRC] gør præcis dette, selvom resolutionen ikke er bindende – undtagen formentlig for de lande, som ønsker, at den skal være det. Krænkelser, som nu i Danmark, kan straffes ved lov. UNHRC-resolutionen, oprindelig kendt som “Defamation of Islam” [ærekrænkelse af islam], blev ændret i senere udgaver – tilsyneladende med henblik på en bedre markedsføring — til “Defamation of Religions” [ærekrænkelse af religioner].

Da Mohamed Al Khaled Samha, en dansk imam fra moskeen i Odense, derimod i oktober 2014 kaldte jøder for “efterkommere efter aber og svin,” blev han officielt anmeldt til politiet, og det danske politi indledte en efterforskning af imamen med henblik på at sigte ham for overtrædelse af § 266b, men så vidt Gatestone Institute har kunnet erfare, er der aldrig blevet rejst sigtelse mod ham. (Det skal nævnes, at denne imam var blandt den gruppe af imamer, som rejste til Mellemøsten, antagelig for at fremkalde vrede mod Danmark, i kølvandet på Jyllands-Postensudgivelse af Mohammed-tegningerne). I sin prædiken udtalte Samha tillige: “”Palæstina har været og vil forblive et islamisk land. Det er landet for det store slag, hvor muslimerne vil kæmp mod jøderne, og træer og sten vil sige: ‘Åh muslim, åh Allahs tjener! Der står en jøde bag mig. Kom og dræb ham.'”

Abu Bilal Ismail

En anden dansk imam, Abu Bilal Ismail fra Grimshøjmoskeen, bad i juli 2014 for jøders død i en prædiken i en moske i Berlin. “Åh Allah, udslet de zionistiske jøder. Det er ingen sag for dig. Tæl dem og dræb dem til sidste mand. Skån ikke en eneste af dem,” sagde Ismail. Også dette blev officielt anmeldt til det danske politi, som heller ikke tog affære imod denne imam.

I stedet var det de tyske myndigheder, der rejste sigtelse mod ham. I december 2015 blev han idømt en bøde på 10.000 € for at have tilskyndet til had mod jøder såvel som ikke-jødiske grupper i Tyskland. Retten i Berlin fandt, at Ismail havde lagt “jøder, såvel som alle andre ikke-muslimske grupper i Tyskland, for had.”

Den tyske domstol udtalte også, at den libanesisk fødte imam havde udtrykt dyb foragt for USA og Europa i sin prædiken, og at hans angreb på europæisk civilisation og zionister havde passet med definitionen på ordet tilskyndelse. Dommen udtalte, at Ismail anså jøder for “kriminelle, som slår profeter og børn ihjel, og jøder er værre end vilde dyr i junglen,” samt at “Allah burde dræbe jøderne.” Eftersom Ismail allerede er blevet dømt i Tyskland, og en person ikke kan dømmes for samme forbrydelse to gange, besluttede dansk politi at undlade at rejse sigtelse.

I et andet ironisk tilfælde vedrørende brugen af den danske straffelovs § 266b besluttede statsanklageren, at Hajj Saeed, som opflammede imod jøder i Masjid Al-Faru-moskeen i København den 13. februar 2015 – faktisk den selvsamme prædiken, som terroristen Omar Abdel Hamid El-Husseini overværede, dagen før han myrdede Finn Nørgaard ved Krudttønden og Dan Uzan ved Københavns synagoge – ikke vil blive retsforfulgt for sine udtalelser.

I sin prædiken sagde Saeed, at den vestlige “vantro” civilisation har ført ikke-muslimer “ud i en afgrund af forarmelse og korruption og har reduceret dem fra at være mennesker til dyrenes niveau”. Han opflammede muslimer til at føre krig mod jøder:

“Vores profet Muhammad havde jødiske naboer i Medina. Talte han om tættere bånd, harmoni og dialog med dem – på samme måde som FN og dem, der kalder på forsoning mellem det sande og det falske? Eller opfordrede han dem til at tilbede Allah? Da de forbrød sig mod løftet og ikke accepterede hans kald, ja, I ved, hvad han gjorde ved dem… Han erklærede krig mod jøderne.”

Dansk politi efterforskede imamen og anbefalede statsanklageren til at rejse tiltale mod ham efter straffelovens § 266b for at have tilskyndet til had og truet en bestemt gruppe mennesker på grund af deres etnicitet – i dette tilfælde fordi de var jøder. Statsanklageren opfattede det øjensynlig anderledes, af grunde som på dette tidspunkt er ukendte.

Ironisk nok er den pågældende moske, Masjid Al-Faru, forbundet med Hizb-ut-Tahrir, og imam Hajj Saeed anses for at være en af organisationens “opstigende stjerner” i Danmark.

For rimeligheds skyld skal det tilføjes, at daværende talsmand for Hizb ut-Tahrir, Fadi Abdullatif, i 2002 blevdømt for overtrædelse af § 266b, efter at hans organisation havde uddelt løbesedler mod jøder med ordene: “Og dræb dem, overalt hvor I finder dem, og forjag dem der, hvorfra de forjog jer.”

Medlemmer af den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir kræver et verdensomspændende islamisk kalifat under en demonstration i København, Danmark, i 2006. (Foto: Wikimedia Commons/Epo)

Efter terrorangrebene i København i februar 2015 imod café Krudttønden, hvor filminstruktør Finn Nørgaard blev myrdet, og derefter mod Københavns synagoge, hvor Dan Uzan blev myrdet, opfordrede Hizb ut-Tahrir alle muslimer til at lade være med at fordømme terrorangrebene, men i stedet “sætte tingene i deres rette sammenhæng.”

I Danmark er det tilsyneladende en forbrydelse at kritisere islam og “islamister,” mens man ustraffet kan kalde jøder for “efterkommere efter aber og svin” og tilskynde til drab på dem i en tæt pakket moske (samt kalde ikke-muslimer i almindelighed for “dyr”).

Judith Bergman er skribent, klummeskribent, jurist og politisk kommentator.

Oprindelig engelsk tekst: Denmark Criminalizes Free Speech – Selectively
Oversat af Mette Thomsen

ANNONSE


  • Peter Buch

    Trusler er allerede forbudt i straffeloven før 266b blev vedtaget, som jeg tolker tingene.
    At dømtes tolkning ses overtræde 266b er absurd, der vil ingen ende være på hvilke udsagn der af parten de krænkedes kor(R) ses som fornærmende og nedværdigende. Afskaf 266b.