På lørdag vil Presselogen formentligt problematisere TV2-dokumentaren ‘Moskéerne bag sløret’, for en udsendelse der sætter islam i dårligt lys må nødvendigvis have fejlet i etisk-journalistisk henseende. Apologeterne er på overarbejde i de her dage.

I går lavede Ekstra Bladet Bibel-stuntet ‘De tror, de læser op fra Koranen, men….‘. At Det Nye Testamente erstattede det gamle, og at Biblen er en samling tekster, ikke Guds ord i endelig form, går selvfølgelig henover hovedet på både de interviewede og praktikanten der holdt mikrofonen.

Radio24syv valgte på lignende vis, at kontakte 20 kristne friskoler, for at høre holdningen til homoseksualitet. Det viser at 12 ud af 20 af de her skoler frarådede elever at ‘udleve deres homoseksualitet’. Formanden for Foreningen af Kristne Friskoler pointerer, at “… Bib­len for­tæl­ler, at ægte­ska­bet er mel­lem en mand og en kvinde”. Det behøver man ret beset ikke en Bibel for at finde ud af, og der er selvfølgelig kæmpeforskel på at ‘fraråde’ et individ at gøre noget, og sanktionere dødsstraf. Ja, det sidste er faktisk også en del af 3. Mosebog 20:13. Mere betyder kildegrundlaget ikke for kristne.

Her til formiddag var Dansk Folkepartis Martin Henriksen på TV2 news, og over flere minutter fik han det glatte lag af nyhedsvært Michael Kamber. Journalister skal agere djævelens advokater, men det er jo grotesk, at alle debatter om islam altid starter ved tabula rasa. Det er få måneder siden Jyllands-Posten overbevisende dokumenterede at straffene i Islamisk Stat punkt for punkt var identisk med Saudi-Arabiens. Begge er baseret på sharia, og står hermed ikke til diskussion. Interviewet var et langt angreb på Henriksen, der let uldent påpegede at problemet jo ikke var enkelte imamer, men islam som religion. Journalisten var helt blank, og stillede sammen ‘er vand vådt’-spørgsmål igen og igen.

Der er ingen læringskurve i forhold til islam, og minsanten om ikke Go’ Morgen Danmark på hovedkanalen samtidig havde Niels Valdemar Vinding i studiet. Jeg fik det man kunne kalde et ‘Billy Madison’-moment.

En vaks gymnasieelev kunne pille argumentationen fra hinanden i det store frikvarter, for det er jo ret beset ligegyldigt hvad en dansk islamforsker mener så længe de fire toneangivende retsskoler hævder at Koranens ord skal tage bogstaveligt, og sharia-straffene er en ufravigelig del af islam. At påstå, at det er et afmægtigt lille mindretal der er ‘islamister’, er helt vanvittigt – al den stund, at islam jo netop både er politik & religion, og det ændrer altså ikke på islam, at en tilfældig dansk adjunkt mener at imamer ‘skal’ være åben for kritik og ‘ikke må blive en totalitær stemme’.

“Men man kan ikke sige noget over en kam”, lød det, og når ikke engang teksterne har noget med islam at gøre, så er er brug for forskere til at finde den repræsentative progressivitet. Bemærk udtrykket ‘firkantet’. Han ved udmærket at muslimer er fundamentalister per definition, og når man ikke kan få imamer til at undsige vers i Koranen, så taler man eufemisk om ‘firkantet’ retorik, og undlader at gå ind i en konkret diskussion om islamiske kildetekster. På samme måde med vendingen ‘en tilbagestående forståelse af islam’, der indikerer at islam per definition er moderne. Klassisk ideologi-blind sociologi. Man kunne med samme metode friholde nazismen for kritik.

Selvom de her moskéer er ‘afmægtige’ og ‘enestående’, og blot repræsenterer en ‘lille marginal gruppe’, så er de her moskéer omvendt vigtige i forhold til integrationen. De skal støttes økonomisk. Han ikke bare udelader visse sandheder, men går i længder for at skjule den.

Interviewet kan ses på TV2 Play. Herunder lidt fra dialogen, der for mig at se sender Niels Valdemar Vinding ind i islam-apologiens absolutte top.

Michael Robak, Go’ Morgen Danmark: Hvor udbredt er den her islam, vi ser der bliver praktiseret i Grimhøjhøjmoskéen i Århus?

Niels Valdemar Vinding, islamforsker: Efter min bedste overbevisning er det ikke særligt udbredt, og der er jo også en grundt til at det her gør sig gældende i en dokumentar på TV2. For det er sensationelt eller enestående, de holdninger i en moské i Grimhøj. Efter mit bedste bud, og der er ikke nogen der har rigtige tal på det her. Der er ikke nogen der registrerer på religiøse holdninger i Danmark, så drejer det sig måske om en lille håndfuld moskéer, og måske 5-10.000 muslimer i Danmark, der er lydhør overfor den her slags rabiate holdninger. … Ud af en gruppe på en kvart million eller omkring 300.000 muslimer i Danmark, så er det en absolut lille marginal gruppe, der mener den her slags ting, og i øvrigt også en gruppe der lukker sig om sig selv, og forsøger at skærme sig imod det danske demokrati.

Michael Robak: Kan man sige noget om hvilke…

Niels Valdemar Vinding: Islamister i bred forstand, folk der har en politisk ambition med islam, og ved at islam skal gennemsyre alle aspekter af hele deres tilværelse, og det er meget konservativt, og meget firkantet forstået. De fortolkninger og det billede af islam vi får er også et meget afmægtigt, meget firkantet, meget tilbagestående forståelse af islam. Som vidner om en eller anden form for afmagt. Man har ikke kontrol over andet i sin tilværelse, og derfor bliver imamens ord lov.

Michael Robak: Kan man sige noget om hvilke lande de her mennesker oprindeligt kommer fra, eller deres forældre kommer fra. Som bliver tiltrukket af den her ekstreme, eller konservative form for islam.

Niels Valdemar Vinding: Vi hører om arabiske og somaliske moskéer i den her programserie, og jeg vil sige, at der er, sådan i brede tal – en tendens til at tyrkiske, pakistanske og marokkanske moskéer ikke er så eksponerede for det her, hvorimod somaliske og nogle arabiske moskéer i måske højere grad er eksponeret for det her. Men man kan ikke sige noget over en kam om den her slags ting. Der er masser af meget stærke, meget resursestærke somaliere i Danmark, som virkelig sætter foden ned overfor det her. Omvendt er der også nogle af de tyrkiske og bosniakiske miljøer i Danmark som siger nogle meget firkantede ting.

Michael Robak: Har vi et problem med radikalisering. Er de her moskéer med til at radikalisere unge?

Niels Valdemar Vinding: Moskéerne er særligt interessant når vi snakker radikalisering af den grund, at de på mange måder er første bastion i forsvaret mod radikalisering. Radikalisering er et kæmpeproblem, som vi alle sammen har et ansvar for, og vi som samfund har et ansvar for, der handler om at give de resurser, give de værktøjer, give den udddannelse og den forståelse der skal til, at imamer som de her, og den meget bredere vifte af fornuftige mænd vi har i Danmark, har nogle virkeligt godt at stå imod med i forhold til radikalisering. …

Niels Valdemar Vinding: … de har en vigtig rolle… Imamen bør være en af mange man konsultere i rådgivning i tilværelsen, og må ikke blive en totalitær stemme, det er der igenting der må være. Alt må være åben for kritik, alt må være åben for diskussioner. Det skal imamen også være.

En af islamismens kunstgreb, det er at overbevise os om, at islam kun skal fortolkes firkantet. Eller rettere sagt – overhovedet ikke skal fortolkes, man kan læse sort på hvidt i bogen, hvad der står. Og så skal man bare gøre sådan. Det samme gælder sharia, når islamisterne udlægger det. Sharia er meget bredere og for almindelige muslimer er sharia ikke noget man kan afsværge. Sharia er i bredeste forstand den vejledning man skal have gennem tilværelsen fra sin religion, det betyder også hvordan man skal bede, hvordan man skal være et godt menneske, og den slags ting.

Men islamisternes greb her, er altså at overbevise de her muslimer vi taler om, eller den danske offentlighed om, at islam og sharia er ensbetydende med de her meget firkantede, meget voldsomme straffe. …

Danmark er et lille land… dem som taler ekstremt og meget rabiat er meget få. … Der kan vi også godt løse de her problemer med dialog, i mindelighed, og man kan også godt tale de her begrænsede imamer til rette på en eller anden måde. Eller rejse en stærk opposition mod de her få imamer det trods alt er.