Nyt



Søndag fremlagde Henrik Sass Larsen socialdemokraternes nye udlændingepolitik i Jyllands-Posten. Stod det til partiet skulle alle flygtninge fremover samles i modtagelejre i nærområderne. “Det skal være ordentlige vilkår, så man på den måde kan udøve sin humanisme der”, lød det tørt fra gruppeformanden. Såfremt det alligevel lykkedes flygtninge at komme til Danmark uden om systemet, så skulle de sendes videre til lejrene, hvor de kunne være midlertidigt “indtil de kan vende hjem en dag”. Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative er positive overfor ideen, og således er der for første gang politisk flertal for den australske model.

“Socialdemokraterne præsenterer et nyt bud på, hvordan flygtningesituationen bedst løses. Dansk asylpolitik skal ikke længere udøves ved grænsen i Padborg. I stedet må EU’s ydre grænse lukkes, hvorefter der tættere på nærområderne kan oprettes velfungerende asyllejre, som alle flygtninge kan samles i. Derefter skal det være op til hvert enkelt vestligt land selv at bestemme, hvor mange flygtninge, man ønsker at tage imod. Resten af flygtningene må blive i lejrene, indtil de kan vende hjem en dag.” (Jyllands-Posten, 17. januar 2016)

Socialdemokraterne har i 15 år været strammere i opposition, og helt så nemt kommer det ikke til at gå – EU er næppe samarbejdsvillig. De nye toner fra Socialdemokraterne er dog en klar indikation på, at kampen mod masseindvandringen er på vej til at blive tvær-politisk. Her lidt fra Jyllands-Postens interview med Sass Larsen – Sass og Solidariteten (Indblik, s. 4-7, se evt. JP.dk).

“Derude i betonen vil han fremvise belæg for sit argument om, at venstrefløjen, de kulturradikale og andre velmenende mennesker i virkeligheden er parate til at ofre velfærdsstaten, når de vægrer sig imod nye asylstramninger.

‘De står op humanismens olymp. Som humanistiske guder, der kaster lys ned på os andre og forklarer os, hvad der er rigtigt og forkert ud fra deres definition af den rette humanisme. Det er det, der irriterer mig, at de gør,’ siger han. …

‘Jeg er kommmet frem til, at jeg ikke er villig til at bringe det danske velfærdssamfund som offer for at få flest mulige folk herop. Jeg prioriterer danskerne og danskernes velfærd og velstand højere, end jeg prioriterer flygtningene. Man er ude i en ret selvudslettende form for solidaritet, hvis man bare i en uendelighed, vil dele ud,’ siger Sass.”

ANNONSE


  • Peter Pedersen

    I 2016 bliver tilstrømningen over Middelhavet og ind i Europa bare endnu større, Sass og socialdemokraternes nye udspil er ikke andet end et opportunistisk skridt imod en DFS regering. Om det andet end marginalt vil betyde færre flygtninge og emigranter til Danmark, vil jeg tillade mig, at tvivle på.

    Socialdemokraterne har under Helle Thorning mistet for mange af deres traditionelle vælgere til DF, og selvom flygtninge/indvandrer politikken har en del af ansvaret for dette, er det i højere grad et overordnet skred imod borgerlig økonomisk politik, der har haft størst betydning for vælgerflugten.

    Rent ideologisk har DF aldrig været et borgerligt parti, og DF er uanset hvad blevet revet rundt i manegen af Løkke og Hjorten så mange gange, at det ikke kan forsvares hverken overfor deres vælgere eller internt i partiets bagland, der er og bliver socialistisk funderet.

    Sass gør i øvrigt den dumhed politikere gør flest, når han med udspillet pointere, at det er den danske velfærdsmodel han og socialdemokraterne vil forsvare og redde, selvom han udmærket ved, at netop vores nuværende velfærdsmodel allerede på forhånd er pelset og solgt igennem allerede indgået fremtidige aftaler og forlig med de borgerlige uanset om så det usandsynlige skulle ske, at udgifterne til flygtninge og indvandrere skulle falde markant.

  • KSD
  • Ivan Dybdal

    Jeg tror på Henrik Sass Larsen, fordi han kender virkeligheden fra sin barndom i Høje Tåstrup. Jeg tror i øvrigt, at grunden til at han ikke blev finansminister efter valget i 2011 i Helle Thorning-Schmidts nye regering var, at regeringspartneren Margrethe Vestager fra de Radikale ikke ville have ham med i regeringen netop pga af hans indvandringspolitiske holdninger.

    Den manglende sikkerhedsgodkendelse af ham af PET var fup, fordi PET ikke kan forhindre en statsminister i at udnævne en minister – det var bare en nødløgn af Helle Thorning-Schmidt, der skulle sikre de Radikales støtte til regeringen.

    For PET-chefen, Jakob Scharf, var det et kærkomment “tak for sidst”, fordi Henrik Sass Larsen i sin tid huggede formandsposten i DSU for næsen af ham. En magtkamp, der gjorde dem til bitre fjender lige siden. Proletardrengen Henrik Sass Larsen fra det sociale boligbyggeri i Høje Tåstrup mod embedsmands-sønnen Jakob Scharf fra velhaver villakvarteret i whisky-bæltets Espergærde.

    Men desværre ender alt hvad socialdemokraterne foretager sig galt, fordi de ikke har medlemmerne med sig. Medlemmerne er overvejende enige med det Radikale Venstre i udlændinge politikken – de medlemmer der er tilbage og som ikke er gået over til Dansk Folkeparti, hvor Henrik Sass Larsen vel i øvrigt egentlig hører hjemme?

    De socialdemokratiske vælgere, der ikke er partimedlemmer, er givetvis langt hen ad vejen enige med Henrik Sass Larsen, så det skisma er Henrik Sass Larsens dilemma.

    Alt hvad socialdemokraterne foretager sig ender galt. Fremover at sende alle flygtninge, der er kommet til Danmark og har bedt om asyl, tilbage til modtagelejre i nærområderne, kan vise sig nærmest umuligt, fordi der ikke vil være hverken folkelig og politisk opbakning til at bruge den nødvendige tvang. DR og TV2 ser givetvis frem til endeløse reportager med grædende og skrigende børn, der med vold føres bort af granvoksne politibetjente, mens AFA og ‘bedstemødre for asyl’ og andre ligesindede forsøger, at befri dem.

    Modtagelejre i nærområderne på vores regning, kan blive en magnet for alle i Mellemøsten og Afrika, fordi de vil blive en livslang luxusferie, fordi forholdene vil skulle matche danskeres forestillinger om gode og moderne omgivelser med de nødvendige velfærdsinstitutioner og tilstrækkeligt social service personale.

    Det er værd at huske, at de meget ringere “palæstinensiske flygtningelejre” i f.eks Libanon nu har eksisteret i 65 år betalt af FN og EU.

    Det er blevet de rene terroristreder, der i alle årene har været ansvarlige for blodig terror lokalt og i Europa og i den øvrige vestlige verden.

    Sådan vil det sikkert også gå for vore modtagelejre i nærområderne, der vil koste os milliarder af kroner og skabe flere problemer end de løser.

    Igen kan man undre sig over, at muslimernes hellige land med pilgrimsmålet Mekka, Saudi-Arabien, kun 130 km fra Syriens grænse, ikke tager imod de asylsøgende trosfæller. Emiraterne lige om hjørnet tager heller ikke imod dem og heller ikke Iran i nærheden. Hvorfor gør vi i Europa det så? Vi bor mange tusinde kilometer væk og har en anden religion og kultur. Det er dumt.