Nyt

Politiken fortæller, at avisen har hørt om flere syriske asylansøgere der er så ‘desillusionerede’ over vilkårene som asylansøgere i EU-lande, at de er rejst tilbage til Tyrkiet. Det overrasker ikke, men det er ikke mange måneder siden ethvert afslag på asyl blev betragtet som en dødsdom, i samme avis – Retur: Mohammed flygtede først til EU, så tilbage til Tyrkiet.

“Belgien har fået 13 asylsager færre at bekymre sig om, for syriske Mohammed Kadra og hans familie er rejst tilbage til Tyrkiet, hvor de kom fra. I december 2014 betalte han, hans to brødre og deres familier 5.000 dollar per næse (35.000 kr.) for pladser i et skjul på et fragtskib, der sejlede fra Mersin på den tyrkiske middelhavskyst til Italien. Derfra tog de tog via Frankrig til Bruxelles, som de havde fået anbefalet. Det blev en kæmpe skuffelse.

‘Det lignede et fængsel’, siger Mohammed Kadra og viser billeder fra sit møde med det belgiske asylsystem. …

‘Det, vi så på tv, inden vi rejste, var noget helt andet end det, det var. Vi troede, det ville være meget bedre. På tv så det velorganiseret ud, og som om der blev serveret god mad’, siger han.

‘Jeg kunne ikke sidde stille uden at arbejde og så endda med så få penge, som vi fik. Min hustru og jeg fik 1.000 euro (7.500 kr.) om måneden’.

I maj sidste år de købte enkeltbilletter til hele familien og fløj tilbage til Mersin i Tyrkiet, hvor de var blevet smuglet om bord på fragtskibet få måneder tidligere.

‘Danmark og andre lande gør nar ad folk ved at sige, at de tager imod flygtninge, og så behandler dem sådan. …’, siger han.”

ANNONSE

2 svar til “Mohammed og storfamilien fik asyl i Belgien, men fortrød: Troede at “… der blev serveret god mad””

  1. F. Holmgang siger:

    Det kunne være interessant at høre, hvorfra de havde fået idéen om at tilværelsen som “flygtning” i vestlige lande, er et liv i sus og dus. Hvor kommer de rygter fra?

  2. Rune Hansen siger:

    “Danmark og andre lande gør nar ad folk . . . ”
    Hvordan kommer Danmark ind i sagen, når manden er taget fra Tyrkiet gennem Frankrig til Belgien?

    Det lyder som om, Politiken lige skal have fyret en sviner af mod Danmark.