Nyt

Mandag morgen skrev vi hvordan politikeren Zenia Stampe støttede partikollegaen og lobbyisten Christian Friis Bach i at der skulle endnu flere flygtninge til Danmark udover 53.000 der alene er kommet siden 2013.

Document: Zenia Stampe: Danmark skalmodtage endnu flere flygtninge

Nu kan vi fortælle Zenia Stampe taler usandt og spreder «falske nyheder».

I sig opslag skriver hun om de færre asyltildelinger i Danmark:

I Danmark er der måske mange, der vil give Støjberg og hendes teltlejre, smykkelove og annoncekampagner æren. Men i virkeligheden burde de sende en venlig tanke til Merkel og EU. Det var Merkel, der stort set egenhændigt fik lukket flygtningeruten mellem Tyrkiet og Grækenland. I 2015 kom der 850.000 asylansøgere til Grækenland, i år er der indtil videre kun kommet 13.000!

I dag kører der en stor historie om, at asyltallet i Danmark er raslet ned fra 10.849 opholdstilladelser i 2015 til bare…

Posted by Zenia Stampe on Thursday, July 26, 2018

Påstanden er faktuel forkert. Det var ikke Merkel der fik reduceret strømmen i 2016. Det var landene på Balkan der lukkede Balkanruten og som betød migranterne ikke kunne komme videre fra Grækenland.

Det fremgår blandt andet af en artikel i den tyske avis Die Welt den 12. juni 2016:

Die Schließung der Balkanroute führte „umgehend“ zum Rückgang der Flüchtlingszahlen. Diese Bilanz zieht die Grenzschutzagentur Frontex. Das EU-Türkei-Abkommen spielt demnach eine untergeordnete Rolle.

«Lukningen af Balkanruten førte til en omgående tilbagegang af flygtningetallene. Denne vurdering kommer grænseagenturet Frontex frem til. Aftalen mellem EU og Tyrkiet er har derimod en underordnet rolle»

Die Welt -Blockade der Balkanroute war wirksamer als der Türkei-Deal

«Da myndighedenre i Makedonien den 19. marts (2016) indførte strikse regler for indrejse fra Grækenland gik talene for indrejse fra Tyrkiet med det samme ned»

hedder det videre i avisen,

Andre lande fulgte:

FAZ – 8. marts 2016 – Slowenien lässt keine Flüchtlinge mehr durch

I en anden artikel i FAZ hedder det:

Die Bundeskanzlerin ist mit ihrer Strategie in der Flüchtlingskrise nicht weit gekommen. Nun riegeln die Balkanstaaten und Österreich den Weg nach Norden ab. Und so könnte Merkel am Ende bekommen, was sie wollte.

Forbundskansleren er ikke kommet langt med sin strategi i flygtningekrisen. Nu lukker Balkanstaterne og Østrig vejen mod nord. Og sådan kan Merkel tilsidst få hvad hun ønskede.

FAZ – 9. marts 2016 – “Der Balkan handelt”

Sikring af de ydre grænser er en klar nødvendighed og i teorien også tilstrækkelig politik for at lukke for tilgangen. Sikre ydre grænser betyder i teorien ingen som helst asylansøgere og migranter.

ANNONSE

Deruodover må det antages, at udlændingepolitiken i landene påvirker hvilke der bliver målet for asylansøgere. Det skriver Det Økonomiske Råd også i deres rapport 2016 (efteråret) side 149

Faktorer i modtagerlandet kan imidlertid også påvirke antallet af asylansøgere. Det gælder både for økonomiske, kulturelle og politiske forhold i modtagerlandet, jf. blandt andet Hatton (2009) og Brekke, Røed og Schøne (2016).

Flygtninge søger i højere grad mod rige lande samt mod lande, hvor der i forvejen bor mange mennesker fra deres hjemland.

Herudover er der en klar tendens til, at flygtninge søger mod de lande, hvor de nemmest kan få tilkendt asyl for dem selv og deres familie. Derfor må de politiske tiltag i Danmark samlet set antages at have påvirket antallet af asylansøgere i en negativ retning. Det er dog vanskeligt at estimere størrelsesordenen af den effekt, som de konkrete stramninger har haft og vil få på antallet af asylansøgere til Danmark.

Det Økonomiske Råd

Og på side 150:

Antallet af asylansøgere i Danmark bliver dog også påvirket
af den politik, der bliver ført i vores nabolande. Når et land
strammer asylpolitikken, vil nogle flygtninge vælge at søge
asyl i nabolandene i stedet, mens andre vil blive i deres
hjemland, jf. Brekke, Røed og Schøne (2016). Det betyder
for eksempel, at stramninger i Sverige isoleret set vil øge
tilstrømningen til Danmark. Hvis alle lande i en region
strammer asylpolitikken betyder det, at der samlet set vil
komme færre asylansøgere til regionen.

I netop den artikel der er udgangspunktet for de radikales krav om flere flygtninge står der endvidere:

Thomas Gammeltoft-Hansen er professor med fokus på asylområdet ved Raoul Wallenberg Institute i Sverige. Han peger på en stribe årsager til faldet: Et generelt fald i Europa, mere styr på registreringer i Sydeuropa, og at Danmark er blevet kendt for politiske stramninger på udlændingeområdet. Professor Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet har forsket i procedurerne for asyl og peger på, at en del af forklaringen på det lave antal opholdstilladelser er, at mange asylansøgere bliver stoppet i andre lande, før de når Danmark. Han tilføjer, at det også spiller ind, hvor flygtninge i forvejen har familie eller kendskab til f.eks. et lands sprog.

Antallet af opholdstilladelser nærmer sig nullernes niveau: »Dramatisk og historisk lavt«

Se også Document: Østrigsk Forbundspoliti – Afghanske familier sender sønner til Europa for at få socialhjælp

Så det er både dansk politik, lukningen af Balkanruten og andre landes grænsekontrol, omend sporadisk der er grundene til lavere asyltal.

De danske reformer og stramninger var med andre ord nødvendige, omend ikke tilstrækkelige. Derfor vil man formodentligt også se videre fald efter Italien har skærpet tilgangen til deres havne. Europas svage punkt er herefter Spanien.

Det skal dog bemærkes, at selv med et årstal på 1.000 asyltildelinger er der stadig et stykke til nul og straksopbremsning. Der er videre sekundær migration af personer der er afvist i andre lande eller som har levet illegalt i disse.

Endvidere er der ingen som helst debat om exitpolitikken for de 53.000 der har fået opholdstilladelse siden 2013.

Konklusionen er altså det både er vigtigt med stramme nationale regler så Danmark ikke bliver magnet for asylansøgere, men på samme måde er sikre ydre grænser vigtige. Det sidste er desværre som de senere år viser, at udlicitere sin fremtid til usikre parter som undergraver Schengen.

Derfor har de partier der vil yderligere stramninger også ret.

ANNONSE