Politikerne er optaget af at sikre sig genvalg ved at behage vælgerne, mens statsmænd bekymrer sig om landets fremtid.

I Danmark kan vi i morgen vælge mellem et utal af partier, som fedter for forskellige vælgersegmenter. Enhedslisten og De Radikale har længe bejlet til de islamiske ghettoer. De andre partier er misunderlige og prøver at tale imamerne efter munden, så godt de kan. Ingen skal tro, at de ikke agter og ærer Allah.

Det er på tide at sige det lige ud: NATO findes ikke længere.

Hvis nogen savnede bevis, behøvede de blot at bemærke de europæiske landes reaktioner, da Trump for et par dage siden bad de såkaldte partnere om hjælp til at holde Hormuz-strædet åbent. Man kan indvende, at de iranske mullahers 47 år-lange krig mod USA ikke er et NATO-anliggende, men hvis gentagne angreb på alliancens vigtigste medlem ikke bør aktivere den såkaldte ”musketered”, hvad skulle så? Og hvis foreløbigt to iranske mordforsøg på den amerikanske præsident og adskillige iransk-inspirerede terroranslag på amerikansk jord ikke er angreb på et NATO-land, hvad skal der så til?

Før Trump kom til, havde syv amerikanske præsidenter bedyret, at de ikke ville tillade det iranske styre at erhverve sig kernevåben, men det blev ved snakken, og mullaherne havde gennemskuet, at USA ikke ville sætte magt bag disse erklæringer. Altså fortsatte de ubekymret udbygningen af deres atomprogram.

Trump er den første, der har gjort noget ved problemet.

Arvtagerne til 47 års fejlslagen appeasement af menneskeæderne i Teheran prøver i disse dage at redde et regime, der konkurrerer med Kina og Nordkorea om topplaceringen som verdens ondeste.
Om det så skyldes antisemitisme, had til Vesten eller blot had til Donald Trump. Under alle omstændigheder er det had hele vejen rundt – og et perverst ønske om at byde Satan velkommen.

Det bliver i stigende grad klart, hvad mullahernes strategi går ud på, nemlig at føre økonomisk krig beregnet på at tvinge verdensmarkedets oliepriser så meget i vejret, at amerikanske forbrugere vender ryggen til Donald Trump. Det er foreløbigt ikke sket, men præsidenten har ikke lang tid til at bringe olieprisen ned.

Folk, der hader og foragter Donald Trump, uanset hvad han udretter og håber at opnå, har travlt ved tastaturet i disse dage.
Ifølge disse lænestolsstrateger aner Trump ikke, hvad han har med at gøre. Hans lave IQ medfører, at han er dum som snot. Det eneste, han kan udrette, er kaos i verdensordenen. Han er så svag en mand, at han lader sig trække rundt ved næsen af Israel, forlyder det.

Jeg hørte i går en fascinerende udsendelse på en amerikansk radiostation, der næsten fik mig til at indse, at alt, hvad jeg havde troet om de seneste hundrede års historie var forkert. Alt forholdt sig omvendt. Israel har ikke været under angreb fra arabiske naboer siden 1948. Det er tvært imod de satans jøder, der ikke har kunnet unde araberne en fredelig stund. Og sådan har de jødiske labaner i øvrigt opført sig, siden oldefar satte træskoene.

Det er på tide at droppe demokraternes seneste øgenavn for Donald Trump: TACO – Trump allways chickens out.
Tvært imod har han også de seneste dage atter demonstreret en handlekraft og et mod, som man skal langt tilbage i den amerikanske præsidentrække for at finde magen til. Jeg skylder i den forbindelse at beklage den tvivl om Trumps intentioner i Iran, som jeg tidligere har luftet. Hvad jeg antog kunne være vankelmod, viste sig at være planlægning, før han slog til.

En sådan begivenhed er det, som amerikanerne kalder ”Operation Epic Fury” og israelerne ”Operation Roaring Lion” – USA’s og Israels fælles angreb på det iranske mullahstyre, der i 47 år har lovet død og ødelæggelse over enhver, der ikke bøjede sig Allahs vilje, og som ifølge præsident Trump de seneste dage har myrdet 32.000 af sine egne borgere. Når regimet er villig til at gøre det mod sine egne, bør man ikke nære sig idylliske forestillingen om, hvad Teheran kan finde på at gøre ved resten af verden – især hvis det får kernevåben.

Vi må gå ud fra, at amerikanerne og israelerne har lagt planer for, hvem der skal styre Iran, når mullaherne er blevet smidt ud. Man går næppe galt i byen, hvis man antager, at CIA og Mossad bag kulisserne har forhandlet med dele af præstestyrets magtapparat, som er villig til at skifte side og bestyre en overgangsperiode, indtil der kan holdes demokratiske valg og indføres en ny forfatning. Trump lader forstå, at han allerede har klart for sig, hvem Irans nye leder skal være.