Hvis man støtter den israelsk-amerikanske indsats for at befri verden for islamo-fascistiske atomvåben, har man krav på at få en redelig og sandfærdig beretning om krigens gang. Og hvis Trump ikke vil give en sådan, gør han bedst i at tie, hvis han ikke vil åbne sig for kritik og så mismod blandt sine tilhængere.

Det er Danmarks befrielsesdag fra den tyske besættelse, og når vi i dag mindes de modstandsfolk, der satte livet til for Danmarks sag, må vi ulykkeligvis konstatere, at vi har forskertset den frihed, som de kæmpede for. Ingen fremmed hær tvang os. Vi gjorde det ganske frivilligt.

Et stat, hvis herskende klasse ligger i krig med landets oprindelige befolkning, må nødvendigvis gå i opløsning. Og tildragelserne i Golders Green er et varsel om, hvad vi kan forvente, når staten ikke længere kan eller vil sikre lov og orden: Borgerne må selv sørge for at forsvare sig mod dem, der demonstrerer for verdensomspændende intifada, som vi har set ved flere engelske massedemonstrationer.

Når demokratiske politikere som den tidligere formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, og demokraternes præsidentkandidat ved valget i 2024, Kamala Harris, rent ud har karakteriseret Trump som fascist, og andre har kaldt ham nazist og Hitler, bør det ikke komme bag på nogen, at præsidenten bliver udsat for mordforsøg, som det i lørdags skete for tredje gang. Det er svært at komme til nogen anden konklusion end at de demokratiske ledere ønsker ham død.

I går var det atter ved at lykkes en ”ensom ulv” at trænge ind og beskød en forsamling af Hvide House-reportere i Washington. Målet var tydeligvis Trump, som skulle holde hovedtalen. Mordforforsøget på præsidenten er det tredje inden for et år.

Det er uvist, om det seneste attentat er motiveret eller betalt af Teheran, men det er heller ikke nødvendigt, da medierne gennem ti års forfølgelse og bagtalelse af præsidenten har gjort arbejdet for dem.

Politisk betragtet er virkeligheden ikke virkelig. Det virkelige er, hvad man kan indbilde vælgerne – alt mens man skjuler, hvem der drager fordel af denne fortælling.

Trumps modstandere hjemme i USA og i Europa foretrækker, at bødlerne i Teheran bliver ved med at finansiere terror og slagte deres egne indbyggere, derfor udbreder de en fortælling om, at han er ved at tabe.

I denne vanskelige situation kan det islamiske regime glæde sig over at have stærke allierede i skikkelse af de amerikanske mainstreammedier og USA’s demokratiske parti. Sidstnævntes
repræsentanter i Kongressen bruger al deres energi på at tvinge Trump til øjeblikkeligt at indstille kampen, uanset hvad islams mænd i Teheran måtte gøre. Medierne gør alt for at fremstille USA’s militære indsats som fejlslagen og prøver at indbilde den amerikanske befolkning, at det iranske styre er uovervindeligt. Hensigten er tydeligvis at vende den offentlige mening mod Trump og således servere bødlerne i Teheran den sejr, som de ikke kunne vinde på slagmarken.

Man kan kun gisne om, hvad Trump prøver at udvirke med sine optimistiske udmeldinger. Han må vide, at man aldrig – som gennem 1400 år – har kunnet aftale noget med islam, som ideologiens talsmænd har implementeret. Man kan glæde sig over, at Trumps udtalelser ofte dækker over, hvad han egentlig prøver at opnå.

Kinas ambitiøse planer om at erobre verdensherredømmet smuldrer. Det samme gør Trump-hadernes våde drømme om, at hans storpolitik vil lide skibbrud. Som om det ikke var galt nok for Beijing, kunne den amerikanske krigsminister, Pete Hegseth, for to dage siden meddele, at USA har indgået en forsvarsaftale med Indonesien, som bl.a. indebærer, at USA har uhindret adgang til at overflyve indonesisk territorium.

På venstrefløjen kan man ikke forvente andet end antisemitisme. Det nye er, at den antisemitiske virus har taget bolig i dele af den amerikanske tidligere højrefløj, hvor podcastere som Tucker Carlson, Megyn Kelly, Candace Owens – som har et betragteligt antal følgere – udspyr dagligt had til Israel/jøderne, og i Tucker Carlson tilfælde driver aktiv propaganda for islam.