Den dag Teheran måtte besidde kernevåben, vil de islamiske galninge bruge dem til at presse Europas slapsvanse-regeringer til en strøm af knæbøjninger for islam. Kravet fra Iran vil lyde: Enten accepterer I, at islamisk lov og shariadomstole får officiel status i jeres land, eller vi sender jer et par kernevåben-bærende missiler, som I ikke kan forsvare jer imod. Hvis I ikke betaler for opførelsen af moskeer overalt, kan I forvente at blive tilintetgjort. Hvis I tillader nogle on-line medier at kritisere eller håne profetens ideologi, lader vi hammeren falde.

Iranerne bliver ved med at bombardere Israel og flere arabiske stater med bl.a. klyngebomber, og intensiteten synes at tiltage. Officielt begrunder den iranske ledelse angrebene med, at Israel fortsætter krigen mod den iranske stedfortrædermilits, Hezbollah, i Libanon, som imidlertid ikke er omfattet af den såkaldte våbenhvile. Som svar på de iranske missiler har Israel netop ramt en iransk olieterminal og sat den i brand.

Man kan ikke afvise muligheden af, at Trump – ligesom Egon i Olsenbanden – har udtænkt en lumsk plan, men lige nu er den svær at få øje på. Blandt Teherans punkter er et krav om fjernelse af de økonomiske sanktioner mod Iran samt mullahstyrets fortsatte ret til at berige uran (med henblik på at kunne udvikle atomvåben – et krav, som USA meddelte var årsagen til det amerikansk-israelske felttog). Skal det nu pludselig være et godt grundlag?

Her til morgen har præsident Trump givet det iranske præstestyre en grum advarsel: Hvis mullaherne og deres støtter i Revolutionsgarden ikke indgår en våbenhvile, vil ”en hel civilisation dø i aften” – nærmere bestemt kl. 18 amerikansk østkysttid.

Civilisation er så meget sagt. Barbari ville være en mere passende betegnelse for det iranske styre.

Sådan lyder det i beretningen om Jesu korsfæstelse og genopstandelse for 2.000 år siden. På samme tidspunkt i påsken 2026 er det lykkedes amerikanske specialstyrker at redde begge piloter fra et F15-fly, der blev skudt ned dybt inde i iransk territorium. Den sidste, der blev reddet, var en oberst, som kontrollerede flyets våbensystem. Selv om han var såret, formåede han at manøvrere i de iranske Zagros-bjerge, hvor Revolutionsgarden støttet af lokale frivillige febrilsk prøvede at pågribe ham.

Præsident Trump har givet resterne af det iranske mullahstyre indtil tirsdag aften amerikansk tid til at indgå en våbenhvile. Hvis ikke vil han ramme Irans elektricitetsværker og broer – altså i realiteten eliminere landets muligheder for at fungere. Som så mange gange før forlyder det, at de amerikanske forhandlere gør gode fremskridt, og at en aftale måske kommer på plads, inden det amerikanske ultimatum udløber.

Måske er de iranske galninge ved at løbe tør for angrebsvåben (hvilket intet foreløbigt tyder på), men så har de kraftigere våben i form af stærke vestlige allierede. Det gælder de fleste af mainstream-medierne, der glæder sig over ethvert amerikansk tilbageslag, og USA’s demokratiske parti, hvis ledere på daglig basis fremholder, at Trump ikke aner, hvad han har rodet sig ud i, og som spår, at USA’s ”ulovlige” krig er tabt.

Når historiebøgerne engang skal skrives, vil historikerne – uanset om de elsker den frie verden eller hader den – betragte det Herrens år 2026 som lige så skelsættende som 1789, 1914, 1939 og 1991, da Sovjetunionen officielt blev opløst. 2026 blev også året, da NATO gik i opløsning. Det har været alle tiders ordning for de europæiske regeringer: USA sørgede for forsvaret, og europæerne kunne bruge deres penge på velfærdsprogrammer samtidig med, at de skældte amerikanerne huden fuld.

Den muslimske magtovertagelse har nu stået på så længe, at europæerne er begyndt at opfatte invasionen som et naturligt vilkår, som man ikke kan gøre noget ved – lige så lidt som man kan forhindre sommeren i at blive afløst af vinteren. Denne gang drejere det sig imidlertid ikke om årets gang, men om vores rejse ind i et evigt vintermørke.

Da jeg i 2008 interviewede kronprins Reza Pahlavi, spurgte jeg, om han var enig i den vurdering, at alle verdens terrorhandlinger enten er iværksat af de iranske fanatikere, eller at de i det mindste har forudgående kendskab til dem. Det kunne han bekræfte.

Da jeg i 2013 blev udsat for et attentat, forklarede en eksiliransk veninde og mangeårig aktivist, at hun var sikker på, at det via stråmænd var foranstaltet af Den Islamiske Republik.