Efter i årevis at være hængt ud, som noget katten slæbte ind, efter at være hånet af europæiske ledere og bagtalt af europæisk presse er Donald Trump i Europa som sejrherre. Og det er den trængte Emanuel Macron på det rene med. Han håber at kunne sole sig i Trumps glans, efter at hans eget lys er gået ud. I EU er de fortvivlede, for de ved, hvad der venter, efter at far er kommet hjem og sætter dem stolen for døren.

Siden 1979 er den gennemsnitlige globale lufttemperatur steget med 0,0151 grader pr. år. Hvis denne 46-årige udvikling fortsætter, vil den gennemsnitlige globale lufttemperatur i 2100 være 1,135 grader højere end i dag.

Vesteuropæerne lever nu i den vestlige civilisations sidste årtier, og historien kender ikke noget tilsvarende eksempel på en frivillig overgivelse til en fremmed magt. Vesten blev træt af sig selv og ville hellere være en del af Islams Hus. Storbritannien bliver snart et muslimsk land med atomvåben. Sådan endte tusinder af års britisk historie.

Joe Bidens benådning af sønnen, Hunter Biden, for enhver forbrydelse han måtte have begået i tidsrummet 2014-2024, kan ende med at få utilsigtede konsekvenser.
Som begrundelse for sin handling anfører Biden-klanens chef, at Hunter er blevet uretmæssigt forfulgt ved at være blevet udpeget til en særlig hårdhændet retsforfølgelse. Han mener med andre ord, at det amerikanske retsvæsen er blevet politiseret og har givet køb på ligheden for loven.

Mit mangeårige liv som kommunist og marxist har i det mindste indebåret den fordel, at jeg er velplaceret til at skildre resterne af den gamle venstrefløjs absolutte deroute til det modsatte af, hvad vi dengang påstod at stå for: demokrati, ytringsfrihed, social retfærdighed, retten til fri menneskelig udfoldelse.

I dag står de elendige rester af de gamle marxister for det modsatte. I inderlig alliance med monopolkapitalen, den dybe stat, EU-bureaukratiet og de globalistiske projektmagere, står de på spring for at forsvare enhver vanvittig ide.

I Europa synes borgerne at have det fint med at marchere i takt ind i den ultimative islamo-fascistiske trældom, så det er ikke fra den gamle verden, vi vil se frihedens fakkel lyse. Det ultimative bevis på statens magt er, at den kan få undersåtterne til at tilslutte sig påstande, som de ved er løgn. Magthaverne ved det, og vi ved det, men hvad rolle spiller det? Lad dem hade os, når blot de frygter os, siger Mette Frederiksen.

Mens de fleste europæere må leve under diktatur – hvad enten det udøves af Vladimir Putin eller de gale woke-klimafantaster i Bruxelles, der begge gør deres bedste for at knuse ytringsfriheden – er det lykkedes et flertal af den amerikanske befolkning at forsvare sig mod en af verdens mest formidable politiske maskiner, nemlig det demokratiske parti og dets allierede.

De fleste republikanere og store dele af det amerikanske vælgerkorps betragter Donald Trumps valgsejr som et mandat, til at han kan realisere den politik, som han lagde åbent frem under valgkampen. Meningsmålinger viser, at Trump nu er mere populær end før valget, og at op mod 60 pct. ser positivt på hans forberedelser, før han indtager præsidentposten den 20. januar.
Men én ting er at have et mandat. Noget ganske andet er at kunne udnytte det.

Den britiske minister for Mellemstatslige Relationer, Pat McFadden, meddeler, at cyberangrebene bliver stadigt hyppigere og stadigt mere sofistikerede.

Mange af dem udføres af ”cyber-kriminelle”, som ikke er under Kremls direkte kontrol, men får lov til frit at udfolde sig, når blot de ikke modarbejder Putins interesser.

Spørgsmålet – som flere iagttagere har stillet – er, om der i virkeligheden ikke var tale om en udspekuleret manøvre: Trump nominerede en mand, som han vidste ikke kunne få posten, for at gøre det vanskeligere for aldrig-trumperne i Senatet at sige nej til den kandidat, som han i virkeligheden ville have som justitsminister, nemlig Floridas tidligere attorney general Pam Bondi.