Den russiske økonom, Konstantin Samoilov, som lever i eksil i Tashkent, har for nyligt tegnet et dystert billede af Ruslands økonomiske fremtid i krigens skygge. Hvis Samoilovs dystre forudsigelser holder stik, står Rusland over for en historisk deroute, som bl.a. medfører, at landets nuværende folketal på ca. 140 millioner vil skrumpe til 67 millioner ved århundredets udgang.

For tiden er der gode penge i jødehad, og George Soros står klar med tegnebogen – blot hans betalte ballademagere lover at skabe anarki og således bringe den vestlige civilisation til fald.

Hvornår bryder stater og imperier sammen? Svar: Når regningerne forfalder til betaling. Det går, så længe kreditorerne tror, at skyldneren vil blive betalingsdygtig, men hvis han bliver ved med at gældsætte sig, forsvinder tilliden.

Det er hele den forfatningsmæssige orden, som har været gældende i over 200 år, der står på spil – nemlig magtens tredeling mellem Kongressen, Højesteret og præsidenten, som i forfatningen betegnes som “co-equal”, altså ligestillede.

Hvis præsidentens politiske modstanderen kan true ham med retssager for hans embedsførelse, og således i realiteten gøre ham magtesløs, vil USA have stadfæstet en helt ny forfatning.

Når alle står sammen om at fordømme et menneske – uden at fortælle hvorfor – har vi at gøre med en person, der kan gøre en forskel.
Og midt i en sump af had, løgne og bedrag står Donald Trump som manden, der kan redde den vestige civilisation.

Jøder er ikke længere velkomne på (tidligere) amerikanske eliteuniversiteter, der nu har udviklet sig til noget, vi ikke har set i den vestlige verden siden i 1930’ernes Tyskland. Kommentatoren John Nolte fra Breitbart News beskriver institutioner som Harvard, Yale, University of Southern California og Columbia som præget af et “åbent, nøgent, voldeligt, sydende og kompromisløst” jødehad, samtidig med at mainstream-medierne kigger den anden vej.

Kommentatorer, der for få år siden betragtede sig som et nødvendigt korrektiv til de venstresnoede mainstrem-mediers daglige propaganda og hele og halve løgne, optræder i forfærdende grad som apologeter for den skinbarlige antisemitisme. Ligesom demonstranter fra det yderste venstre har gjort i nogen tid.

Ingen – hverken venner eller fjender – tager Biden alvorligt, og USA’s internationale prestige synker som en sten i stille vand. Israel har nu vist, hvem der har bukserne på i Mellemøsten, og det vil givetvis gøre indtryk blandt landets arabiske naboer.

New York-sagens dommer, Juan Merchan, under trussel om fængsel har forbudt den tidligere præsident at svare på beskyldningerne eller sige, hvad han mener om hovedvidnet Michael Cohen eller andre implicerede. I New York kaldes det lighed for loven.

Der er sandt at sige ikke meget opløftende at berette om amerikansk politik, og Joe Biden har heller ikke mange politiske bedrifter at prale med. I stedet er han gået over til at underholde sine sparsomme tilhørere med drabelige historier fra sit brogede liv.

Han har netop været i Pittsburg, hvor han prøvede at imponere nogle surt udseende stålarbejdere med den triste skæbne, der overgik hans onkel, Ambrose Finnegan, som gik under tilnavnet Bozey.