Onsdag aften myrdede 43-årige Tobias Rathjen 10 personer, hovedsageligt indvandrere, på to vandpibecaféer i Hanau , lidt øst for Frankfurt. Han afsluttede dagen med at myrde sin 72-årige mor, og begå selvmord. Politiet efterforsker det som terror, og da gerningsmanden er hvid, klistrer medierne som forventeligt både højreekstremisme- og nazi-etiketter på drabene. Der er nu, som Daniel Beattie opridser, blot tale om ‘alment højreorienterede temaer generelt’.

Intet er så følsomt som “højreekstrem” terror. Men hvad betyder ordet? Hvorfor har det sådan en virkning, mens den islamistiske nærmest er blevet noget, vi regner med? Vi accepterer at vore byer er befæstet mod en fjende, men vil ikke nævne hans navn. Men “højreekstrem” tør vi godt sige. 

Avisen Bild mener å vite at navnet på gjerningsmannen i Hanau er Tobias R. og at han etterlot seg et brev og en video med “høyreekstreme holdninger”.

At afholde en demonstration uden for en moske hvor der skal være en børnebegravelse kan fra et PR-perspektiv kun blive en katastrofe. Stram Kurs får ingenting gratis af medierne. I det her tilfældet har de ingen chance til at vinde frem.

  Der sker meget grimme sager i Sverige. Dagligt. Gerningsmændene skammer sig ikke over at filme deres ugerninger. Tvert imod. Det er en del af fornøjelsen at filme fornedrelsen af ofrene. Derfor kaldes disse forbrydelsene fornedringskriminalitet. Det har en viss forbindelse med det danske fænomenet dominskriminalitet. En indvandrergruppe har stor glede af at sparke en […]

Arabisk er nu det største modersmål i flere børnehaver og i de fleste af Rønnebys forskoler, rapporterer Sveriges Radio. En rektor tøver med at kalde det et problem, det er en «udfordring», selv når der opstår konflikter.

“Hun tilføjede nonchalant, så mit smil stivnede ‘Hitler burde have udryddet alle jøderne. Jøderne står bag al verdens ondskab.’ …

Indtil et stykke ind i 1960’erne var det almindeligt at betragte politiske modstandere som mennesker med meninger, som man var modstander af. Få år senere blev det mere og mere almindeligt at anskue politisk uenighed som et bevis på, at modstanderne var ikke-mennesker eller umennesker.

Årets look’ i Sverige er en pris etableret af modemagasinet Elle i samarbejde med L’Oréal, bedst kendt for hårplejeprodukter. Vinderen blev Imane ‘Fashion with faith’ Asry, en hijabklædt muslim.

Finn Nørgaard Foreningen uddeler fredag et legat på 30.000 kroner til Camilla Louise Johnson og foreningen InsideOut, der fokuserer på radikalisering i kristne miljøer.