Politikerne ved, at deres dage er talte, hvis de ikke tilpasser sig de rammer, der bliver udstukket af den herskende venstrefløj, hvis mål er at indføre en radikalt anden samfundsorden. Den nye orden kendetegnes af statens – eller EU’s eller WHO’s – totale kontrol og bliver ofte kaldt ”den administrative stat” – dvs. en stat, hvor demokratiet i praksis er sat ud af spillet. Hvor der i realiteten gælder en anden grundlov end den fra 1953.

Vi vidste aldrig i Danmark, hvad vi ville med EU. Vi vidste kun, hvad vi ikke ville. Det demonstrerede vi så i 1992, hvor folket stemte nej til Maastricht-traktaten og dermed nej til unionsborgerskab, deltagelse i Euroen, nej til forsvarssamarbejde og til overstatsligt samarbejde om Danmarks indre anliggender.

Den herskende klasse har et problem med ytringsfriheden. Ganske vist kan den regne med fuld støtte fra de etablerede – og statsbetalte – medier, der nok skal holde mund med sager, som magthaverne ikke vil have, at folk skal bekymre sig om. Der findes nemlig en statsanerkendt facitliste over tilladte meninger om klimaet, EU, indvandringen, islams lyksaligheder, den fortrinlige velfærdsstat og indtil for nyligt covid og vaccinerne.

Skal den stille totalitarisme lykkes, må man så vidt muligt også afskære båndene til den overleverede kultur. Folk skal glemme, hvordan det var engang, og hvad er mere naturligt end at sløjfe en institution fra 1686? Det er heller ikke godt, at Store Bededag blev kaldt en helligdag, for i den fagre nye stat er kun staten hellig.

Pia Kjærsgaard spørger, om Søren Pind virkelig er den rette mand til at lede det nye medieansvarsudvalg ud fra udtalelser om, »hvordan bloggere og influencers i højere grad kan stilles til ansvar for det indhold, de publicerer og videregiver«. Det indsatte ord “ansvar” siger alt om, hvad formålet er: At bringe den offentlige samtale under myndighedernes kontrol. Så er Pind den rette mand til opgaven.

The most important war being waged today is one that is never discussed openly in the press: the covert war over information.

Da covid-pandemien nåede Amerikas kyster, var de amerikanske medier ikke interesserede i at finde ud af, hvor den kom fra, og hvordan den var undsluppet. De var derimod ivrige efter at beskylde præsident Trump for at være racist og konspirationsmager. Det eneste, de var optaget af, var at angribe Trump. Vidste de, at de løj?

I marts 2020 kunne den kinesiske virolog Dr. Li Meng Yan, der kender til forholdene i det meget omtalte laboratorium i Wuhan, fortælle, at covid-virussen er kunstigt produceret, og at de kinesiske myndigheder bevidst slap den fri – i den hensigt at skade Vesten.

Det blev præsenteret af deres far som en spændende og eksotisk fire-ugers sommerferie i Kenya og Somalia.

Men det viste sig i virkeligheden ifølge tiltalen at blive et fire et halvt år langt mareridt for to søskende fra Odense-bydelen Vollsmose, en dreng på ni år og en pige på 12. Det skriver journalist Jens Anton Havskov i Ekstra Bladet.

Samarbejdet mellem Obama/Biden/Demokraterne og Ukraine er fascinerende: Washington bidrog til regimeskiftet i Kiev i 2014. Senere skulle Joe Biden bede den nye præsident Petro Poroshenko om en gentjeneste, da statsadvokaten blev lidt for interesseret i gasfirmaet Burisma. Der sad Hunter i bestyrelsen og modtog 83.000 dollars om måneden.