Koordinatoren bag de jihadistiske terrorangreb i Paris den 13. november 2015, hvor 132 mennesker blev dræbt, får nu orlov fra fængslet, melder Euronews og Le Monde. Dette skaber vrede i både Frankrig og Belgien.

Mohamed Bakkali blev i 2022 idømt 30 års fængsel af en fransk domstol for sin rolle i koordineringen af de dødbringende angreb, hvor militante muslimer dræbte 132 mennesker og sårede hundredvis flere, efter at bevæbnede mænd stormede Bataclan-teatret i Paris, og selvmordsbombere slog til over hele byen.

Bakkali, der blev udleveret til Belgien i 2018, blev også idømt 25 års fængsel i Belgien for sin rolle i planlægningen af et nyt angreb på et Thalys-tog fra Amsterdam til Paris.

I Frankrig er Mohamed Bakkali et unikt tilfælde, et symbol på den terrorbølge, der kastede landet ud i sorg: Han er den eneste jihadist, der er blevet dømt to gange for sin involvering i to forskellige angreb.

Ifølge fransk lov kan han i teorien ikke løslades før i 2035. Men i Belgien nyder han godt af et betydeligt gunstigere system.

Belgiske anklagemyndigheder oplyste til Agence France-Presse, at en domstol i Bryssel havde besluttet, at Bakkali midlertidigt kunne få lov til at forlade Ittre-fængslet, et højsikkerhedsfængsel, der åbnede i 2002.

Anklagemyndigheden i Bryssel oplyste, at retten havde truffet beslutningen »på trods af anklagemyndighedens modstand«, og tilføjede, at »anklagemyndigheden har ingen ret til at appellere, og afgørelsen er derfor endelig«. »Det er op til fængselsdirektøren at gennemføre den«, lød det.

Le Monde rapporterede, at orloven er et foreløbigt skridt mod en potentiel godkendelse af prøveløsladelse under elektronisk overvågning.

Beslutningen, der tillader Bakkali at forlade fængslet seks gange i 36 timer ad gangen, har udløst stærke reaktioner både i Belgien og Frankrig.

»Hans orlov og hans mulige kommende løsladelse efter at have afsonet en tredjedel af straffen er et slag i ansigtet på ofrene, efterforskerne og retfærdigheden i demokratierne«, skrev Thibault de Montbrial, en fransk advokat og formand for Center for Reflection on Internal Security, på X.

Matthieu Valet, medlem af Europa-Parlamentet for det franske parti Rassemblement National, sagde, at det var som at give fingeren »til fransk retfærdighed og ofrene«. »De, der deltager i disse netværk, skal afsone hele deres straf uden privilegier«, sagde han.

I Belgien sammenlignede Denis Ducarme, parlamentsmedlem fra Reformbevægelsen, afgørelsen med »at vende ryggen til mindet om ofrene og familiernes smerte«. »For et land. For en skam«, tilføjede han.

Vlaams Belang-parlamentsmedlem Alexander van Hoecke sagde, at hans parti nu ville fremsætte et lovforslag, der skal sikre, at »dømte terrorister ikke længere er berettiget til udrejse eller fængselsorlov«.

Den belgiske justitsminister Annelies Verlinden sagde, at beslutningen om at lade Bakkali forlade fængslet var blevet truffet efter »en grundig gennemgang af sagen« og under »meget strenge betingelser«.

Verlinden tilføjede, at Bakkali tidligere havde fået lov til at forlade fængslet, men i kortere perioder.

Af de koordinerede terrorangreb, som Islamisk Stat (IS) gennemførte i Paris-regionen den 13. november 2015, fandt det blodigste angreb sted inde i teater- og koncertsalen Bataclan. 90 mennesker blev dræbt alene på dette sted, mange af dem på ekstremt brutal vis, med tortur og lemlæstelse.

Selv erfarne politibetjente var forfærdede over det, de var vidne til der, og en af dem beskrev gerningsstedet som en krigszone.

Jihadisterne stak også øjnene ud og skar kønsorganerne op på nogle af ofrene, ifølge vidneudsagn i en oprørende fransk rapport.

Nogle af ofrenes lig fra teatrets anden etage var blevet halshugget eller på anden måde lemlæstet, ifølge to vidneudsagn, der blev rapporteret til en parlamentarisk kommission nedsat for at undersøge angrebet.

Efterforskningslederen, den konservative politiker Georges Fenech, klagede til kommissionen over, at detaljer om lemlæstelserne er blevet holdt skjult for familierne og pressen.

Han sagde også, at han havde hørt om en særlig grusom hændelse: Faren til et af ofrene havde fortalt ham, at hans søn var blevet skåret op og kastreret, og at hans testikler blev fundet i hans mund. »De havde skåret hans testikler af«, sagde Fenech under vidneforklaringen.

Franske politimyndigheder, der også vidnede for efterforskerne, hævdede imidlertid, at der ikke var beviser for, at ofrenes skader var forårsaget af andet end skud og granatsplinter.

En embedsmand, Michel Cadot, politipræfekten i Paris, understregede, at der ikke blev fundet knive på gerningsstedet.

»Nogle af de lig, der blev fundet på Bataclan, var ekstremt lemlæstet af eksplosionerne og våbnene, til det punkt, at det nogle gange var svært at rekonstruere de lemlæstede lig«, sagde efterforsker Christian Saint.

Men Fenech holdt fast ved sin forklaring. »Nogen lagde hans testikler i munden på ham«, sagde han.

Påstandene om tortur kom frem under omkring 200 timers vidneforklaringer foran en undersøgelseskommission i den franske nationalforsamling.

Efterforskningen afslørede manglende koordinering mellem de europæiske efterretningstjenester, som ikke formåede at forhindre de koordinerede terrorangreb.

»Ligene er ikke blevet vist til familierne, fordi der er tale om personer, der er halshugget, personer, der er opsvulmede, og personer, der er blevet parteret«, sagde et politividne til myndighederne, ifølge referatet.

Da Fenech spurgte, om lemlæstelserne kunne være blevet filmet af terroristerne, svarede vidnet: »Det ser sådan ud for mig«.

»Der er mennesker, der er halshugget, opsvulmet og skåret op. Der er tegn på seksuelle overgreb mod kvinder og knivstik i kønsorganerne. Hvis jeg ikke tager fejl, er øjnene på nogle af ofrene blevet fjernet«, udtalte vidnet.

Vidnet blev efterfølgende spurgt af Fenech om, hvordan han havde fået kendskab til disse barbariske handlinger. Han svarede, at han selv kun havde set lig, der var ramt af kugler, i stueetagen.

Men han fik de grufulde detaljer at vide af en anden efterforsker, som han fandt grædende, efter at denne havde set blodbadet ovenpå.

»Efter angrebet var vi sammen med vores kolleger i Saint-Pierre-Amelot-korridoren, da jeg så en efterforsker gå ud i tårer, som var ved at kaste op«, sagde politividnet.