Nyt



Tragiske scener uden for Bataclan, 13. november 2015. REUTERS/Christian Hartmann

 

 Ressourcerne er strukket til bristepunktet og angrebene bliver hyppigere

Siden angrebene på Bataclan og Stades de France 13. november 2015, hvor 130 mennesker blev dræbt og 368 såret, er det registrerede antal radikaliserede steget med 60 % ifølge Le Figaro. I 2015 var antallet 11 400. Allerede dengang havde sikkerhedstjenesten ingen anelse om, hvilket netværk de skulle opdække i måneder fremover. Alligevel lykkedes det samme netværket kort tid senere at gennemføre et selvmordsangreb  på en metro i Bruxelles.

Tallet er vigtigt, fordi ressourcer til overvågning skal fordeles, og sandsynligheden for at overvåge de rigtige falder dramatisk med en sådan stigning.

Og systemet kan heller ikke siges at virke optimalt. Den person som dræbte to og sårede tre politimænd den 20. april i år ved Champs Élysée, havde allerede forsøgt at dræbe to politimænd tidligere. Hvorfor var han på fri fod? spurgte en politimand i et interview med Corriere delle Sera kun få dage før:

At Frankrig har oplevet fem terrorangreb i løbet af de seneste fem måneder – og dermed er oppe på et terrorangreb om måneden i gennemsnit – hænger naturligvis sammen med den voldsomme stigning i antallet af radikaliserede, som IS kan rekruttere fra. Hertil kommer, at alle angrebene har været rettet mod politi og militær, hvilket har gjort sagen ekstra følsom efter Macron fyrede forsvarschefen, da han protesterede mod større besparelser i forsvarsbudgettet.

ANNONSE

Just do it-terror – Hvad er svaret?

Det passer med statsadvokatens advarsel fra tidligere i år, hvor han sagde, at IS nu er gået over til rent «endogame netværk», som er vanskeligere at opdage. Det ser ud som om det terrornetværk, som stod bag flere store terroraktioner i Belgien og Frankrig, er blevet optrevlet og mere eller mindre neutraliseret. Det stemmer med, at de seneste fem måneders terrorangreb ikke har haft noget større netværk i ryggen– i hvert fald ud fra de oplysninger, der bliver givet til offentligheden.

Det betyder imidlertid på ingen måde, at Frankrig ikke længere behøver at frygte større angreb à la Bataclan, siger terrorforsker Alain Rodier fra tænketanken Centre français de recherche sur le renseignement. Føreren af en helt almindelig 19-tons lastbil, Mohamed Lahouaiej-Bouhlel, dræbte 86 og sårede 434 på strandpromenaden i Nice 14. juli sidste år.

Terroren vil fortsætte med at ramme, hvor den kan. IS opfordrer til at tage terroren «hjem».

Allerede i dag har Paris 7000 militærpersonel, som i døgndrift bevogter byen. Og Macron har for nylig forsikret , at denne tilstand, kendt som operation «Sentinelle», er kommet for at blive. Men IS synes i grunden ganske tilfreds med at angribe ordensmagten, og det er dermed vanskeligt at se, hvordan Frankrig skal få bugt med de 18 550 radikaliserede, hvis væbnede soldater ikke afskrækker dem. Hertil kommer, at også Det franske institut for internationale forhold i en rapport om operation Sentinelle fortæller, at der er forekommet 1.300 aggressive hændelser mod de indsatte soldater spændende fra verbale til voldelige angreb. Terroren har dermed også fået en daglig dimension.

Næstformanden for Republikanerne (LR), Laurient Wauquiez, krævede i kølvandet på angrebet den 13. november og på informationen om, at sikkerhedstjenesten havde 10 500 navne på radikaliserede, at de alle skulle interneres.

Det er François Fillons parti, som tabte til Macron allerede i første runde af præsidentvalget i år. I dag ser Fillonmåske tilbage og fortryder, at han ikke fjorde dette til valgets store spørgsmål, eftersom Macron så vidt vides ikke ander, hvad han skal stille op med den «hær» på 18 550 religiøse soldater som dagligt truer landet.

Macrons optimistiske kampagne fejede alle til side. Men da Macron var økonomiminister under præsident Hollande, valgte man at afslutte alle programmer og nedlægge alle institutioner, som arbejdede med «afradikalisering». Vidste Macron ikke det? Ved Macron ikke, at tanken om at integrere og/eller «afradikalisere» islamister havarerede? Er han ikke siden kommet på idéer til, hvordan man skal overbevise 18 550 voldsparate islamister om, at jihad ikke er en farbar vej? Da han ikke taler om det, må svaret antages at være nej.

ANNONSE


Mest lest

Sorry. No data so far.