Sveriges tidligere statsminister og udenrigsminister Carl Bildt er blevet kritiseret efter et interview i avisen Göteborgs-Posten (GP), hvor han bagatelliserer både konsekvenserne af masseindvandringen og omfanget af bandekriminalitet i landet. Ifølge Bildt har Sverige håndteret indvandringen “relativt godt” – og alvorlig kriminalitet beskrives som et “perifert fænomen”, der har været “i udkanten af det hele”. Dette rapporteres af Samnytt.

Bildt hævdede for nylig, at USA’s nye sikkerhedsplan indeholder “ekstremistisk vrøvl”, såsom at indvandring truer Europa. Han mener selv, at tingene går ganske godt.

“Jeg synes stadig, at vi har håndteret det relativt godt i Sverige. Noget, vi ikke rigtig havde forudset, er dette perifere fænomen med bandekriminalitet. Et dominerende perifert fænomen, dog. Skyderier og den slags. Det havde vi ikke før. Det er kommet i periferien af alt dette,” sagde Bildt i et interview med GP.

Den 76-årige politiker mener, at svenskerne i sidste ende vil “vænne sig til” de dramatiske befolkningsændringer.

Samtidig hævder han, at Sverige trods alle eksplosioner og skyderier stadig er noget, der ligner “paradis” sammenlignet med det sydlige Chicago.

Adam Cwejman, politisk redaktør på Göteborgs-Posten, er blandt dem, der mener, at Bildt nedtoner problemerne. Konstante bombeangreb og mord på gaden er ikke et marginalt fænomen, der forekommer i udkanten af det svenske samfund.

Organiseret kriminalitet i Sverige – bandekrige, mord, narkohandel, svindel mod enkeltpersoner og staten, infiltration af myndigheder og offentlig administration – har desværre domineret svensk politik i et årti.

Efter år med bombesprængninger og mord på gaden begået af børnesoldater kræver det en særlig selektiv holdning at nedtone bandekriminalitet. Det er, som om Bildt ikke er i stand til fuldt ud at forstå, hvad der foregår, skriver Adam Cwejman:

“Bandekriminalitet har påvirket og fortsætter med at påvirke tusindvis af svenskere, der er så uheldige at befinde sig i krydsilden, bo det forkerte sted eller blive forvekslet med et bandemedlem. Det er skæbner, der indtræffer ‘i udkanten af alt dette’. Og personen med den sprængte dør blev næppe beroliget af de ‘paradisagtige forhold’, der hersker i vores land sammenlignet med South Chicago, som Bildt udtrykker det. Hvis man sammenligner South Chicago med situationen i Port-au-Prince, har Chicago også ‘paradisagtige’ forhold. Sammenligninger af denne art afslører Bildt: Han tilhører en højt beskyttet og arrogant elite. En elite, der observerer sociale problemer fra konferencerum, lufthavnsterminaler og interviewstole på afstand og kommer med impotente og toneforladte observationer om nutiden. Bildt reducerer et af vor tids største sociale problemer til en ridse i lakken.