Kommentar

“Hvis morgendagens Sverige bliver som dagens Malmø, hvordan bliver Sverige så?” Spørgsmålet blev stillet af journalisten Lars Åberg i sin bog Framtidsstaden, som udkom i 2016. Bogtitlen hentydede til det slogan, som Malmøs socialdemokratiske politikere brugte til at præsentere byen i officielle sammenhænge: ”Malmö – Sveriges fremtidsby! ”

Mindre end et årti senere står det klart, at Malmøs politikere havde ret. Vi ved, hvordan Sverige blev: Hele Sverige er blevet, hvad Malmø var, da bogen blev skrevet. Alt efter hvilke briller man bruger, kan den aktuelle situation i landet enten beskrives som “et mangefacetteret mødested mellem mennesker fra alle verdens kulturer” eller som “et integrationspolitisk svigt med udbredt og alvorlig kriminalitet”.

I dag er politikernes lovprisning af multikulturalismens velsignelser stilnet. Politichef Petra Stenkula beskriver situationen i Malmø som “i en alvorlig voldsspiral”, og selv statsminister Magdalena Andersson giver i et interview med Sveriges Radio udtryk for, at den eskalerende vold er en fiasko. For hvem?

ANNONSE

Statistikken taler for sig selv: 45 mennesker er blevet skudt i Sverige i år. Til dato. Det er et gennemsnit på 1,4 mennesker dræbt om ugen og det samme antal som hele sidste år. Dette omfatter alle, der blev dræbt af knive, skudt og stukket, voldtaget og tævet til døde. Med mere end fire måneder til årsskiftet tyder alt på, at vi er på vej mod nye voldsrekorder, som yderligere vil forstærke Sveriges nye ry som Europas farligste land.

– Vi har et utrolig højt niveau af våbendrab i år. Det bliver helt sikkert det værste år nogensinde. Sikkert også med ret stor margin, siger kriminolog Manne Gerell til Sveriges Radio.

Det seneste drab, da en bandekriminel blev skudt ihjel fredag ​​eftermiddag, fandt sted i Malmøs største indkøbscenter Emporia. Tusindvis af mennesker var i bygningen, og en kvinde blev alvorligt såret, da pistolmanden affyrede omkring tyve skud mod det påtænkte mål – den 31-årige leder af Satudarah-underafdelingen Assassins-banden, hvis virke er skydning og afpresning. Den formodede gerningsmand er en 15-årig dreng, der flygtede fra et behandlingshjem.

Uskyldige i skudlinjen

Sveriges justits- og indenrigsminister, Morgan Johansson hævdede før sidste valg, at risikoen for at blive ramt af skyderierne var forsvindende lille, og netop begrundelsen for, at “volden foregår i kriminelle kredse” har længe været brugt til at relativere skyderier og mord. At alvorlige kriminelle myrder hinanden er blevet set som en slags selvsanering. I et samfund, hvor retssystemet ikke er i stand til at stoppe volden, er mordene ikke sjældent blevet set som en effektiv måde at få de kriminelle væk fra gaden.

Men forud for valget om tre uger er det anderledes. Skyderierne finder nu sted på offentlige steder, hvor mange mennesker opholder sig. Det er sådanne steder, at bandemedlemmerne er relativt ubeskyttede og derfor nemmere at angribe. Men denne nye modus operandi betyder også, at der er en væsentlig større risiko for uskyldige ofre. Kvinden, der blev såret i Emporia, var en turist, der simpelthen kom i vejen for den dødelige vold, og hun er en af ​​dem, der var “på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.” Det, der adskiller hende fra mange andre, er, at hun har overlevet.

Malmø-politiet har dog advaret om udviklingen i et årti. I min tid i kriminalforsorgen i Malmø udtrykte en politimand sig med ordene: “Nu skyder de hinanden, men det er kun et spørgsmål om tid, før en skoleklasse kommer i vejen for kuglerne.”

Men selv når skolebørn bogstaveligt talt står i vejen for kuglerne, ændrer intet sig. Adriana var tolv år gammel, da hun blev skudt og dræbt uden for McDonalds i Botkyrka. Kuglerne var beregnet til en bandekriminel, men ramte Adriana. Der er gået to år. Det eneste, der er sket, er, at volden er eskaleret.

Børn som gerningsmænd

I det nye Sverige er børn ikke kun ofre – de er også gerningsmænd. Morderen i Emporia var 15 år, ligesom drengen i Skellefteå, der den 7. juli voldtog og næsten myrdede en ni-årig pige, som stadig bliver behandlet på hospitalet for sine kvæstelser. Kriminologen Jerzy Sarnecki, der måske bedst personificerer relativiseringen af ​​den øgede kriminalitet i Sverige, lader til at blive overrasket og stiller nu spørgsmålet i Svenska Dagbladet: ”Hvordan i alverden er det muligt, at en 15-årig dreng er villig til at dræbe et andet menneske?”

Ja, det kan man undre sig over. Eller man lægger to og to sammen og drager nogle konklusioner: I de seneste årtier er Sverige blevet et balkaniseret land. Ifølge den norske politimyndighed bor omkring 550.000 mennesker i landets omkring 60 såkaldte “udsatte områder”. De er kendetegnet ved en høj andel af beboere med indvandrerbaggrund, høj arbejdsløshed og høj kriminalitet. Kriminalitet, stoffer og våben normaliseres, børn rekrutteres til kriminelle bander allerede i førskolealderen og en rapport fra Brottsförebyggande rådet (Brå) slår fast, at unge med indvandrerbaggrund røver deres svenske jævnaldrende. For en person, der ser den kriminelle vej som en realistisk karrierevej, og som siden folkeskolen har været vant til at levere stoffer og våben til bandeledere og ydmyge mennesker, de anser for ringere, er skridtet til lejemord ikke stort.

Situationen er naturligvis ikke blevet bedre, fordi den svenske regering aktivt har bragt IS-terrorister og deres børn til Sverige. IS-børnene er vokset op i et kalifat, hvor slaveejerskab, seksuelt misbrug, mord og tortur har været normal hverdag. De har været vidne til overgreb, ofte været udsat for overgreb og nogle gange også selv begået overgreb. I Sverige får familier en beskyttet identitet og et par samtaler med socialforvaltningen, inden børnene starter i skole.

Svenskerne ser nu konsekvenserne af en sådan social udvikling, uanset hvor i landet de bor. I dag ved vi, hvordan Sverige blev: Det blev som Malmø, og skuddene på Emporia viser, at det bliver meget, meget værre.

ANNONSE

Mest læst

Nord Stream-mysteriet vokser

Charles III, troens forsvarer?