Nyt

Professor Paul Larsson ved Politihøjskolen i Oslo mener, at den svenske bandekriminalitet skyldes manglende integration og udenforskab.

Kriminologen Paul Larsson mener, at de svenske problemer ikke har nogen sammenhæng med hudfarve eller nationalitet.

Sveriges problemer skyldes manglende integrering – og ville være kommet uanset hudfarve eller nationalitet, siger Larsson, som er professor i kriminologi ved Politihøjskolen i Oslo, til VG.

De sidste syv år er 131 er personer blevet skudt og dræbt – bare i Sveriges tre største byer. 520 er såret. Bandekrigene i Stockholm, Göteborg og Malmö blev i går opsummeret af Aftonbladet. Volden er brutal. Næsten alle skydninger foregår i bydele med høj andel af indvandrere, flere af disse bydele er såkaldte no-go-områder. En bosnisk politiadvokat siger at «Sverige er Balkans største våbenmarked».

Totalt mere end 1500 skudepisoder – bare i de tre største byer. Byer som Uppsala, Södertälje og Helsingborg, hvor der også har vært skudt meget de sidste år, er ikke medregnet. Folk som er dræbt på anden vis; med kniv, i eksplosioner eller på andre måder, er heller ikke medregnet.

«Det er frygtelige tal. Jeg havde ikke troet på den her ekstreme udvikling, hvis nogen havde sagt det til mig for ti år siden», siger kriminalkommissær Gunnar Appelgren.

Hvorfor tog det så lang tid for kriminologer at opdage en udvikling, som den almindelige svenske befolkning indså for længe siden? spørger den svenske socialøkonomen, forfatteren og samfundsdebattøren Tino Sanandaji på sin facebookside. Bandevolden er jo ikke noget nyt, og er gradvis steget i ca. tredive år, påpeger han.

ANNONSE

Men ikke alle kriminologer har forstået, hvad det er der foregår, ser det ud til. VG har interviewet Paul Larsson, som foretrækker at snakke om indvandringen fra Finland og Øst-Europa. Og om arbejdsmarkedet:

– Husk at Sverige har haft masseindvandring i mange år, fordi vi behøvede arbejdskraft, folk fra Finland, Jugoslavien, Øst-Europa. Men de senere år er der sket indvandring til et anderledes arbejdsmarked.

Store grupper er forblevet i udenforskab, som svenskerne ynder at kalde det, med ekstremt høj arbejdsledighed, problemer med skole og arbejdsliv, høj kriminalitet og lav score på flere sociale indikatorer.

Men det Larsson ikke snakker om, er at Sverige har mange steder med høj arbejdsledighed og lav score på flere sociale indikatorer som ikke er befolket af indvandrere fra Afrika og Asien; de såkaldte bruksorten. Dette er små steder bygget op omkring en enkelt industri, ofte èn dominerende bedrift. Ensidige industristeder. (Som f.eks. omkring Skibsværftet i Naksov på Lolland) Mange af disse steder har oplevet svært høj ledighed med tilhørende sociale problemer i lang tid.

Hvorfor hører vi ikke om bandeskydninger derfra? Optøjer? Stenkast mod politi og redningspersonale? Massevoldtægter? Nej, sig det. Larsson er uanset hvad ikke i tvivl:

– Dette handler ikke om hudfarve, men om fattige, udstødte grupper. Det giver problemer, det ved alle, som har studeret kriminologi. Samtidig har man i Sverige opbygget store boligområder, såkaldte” millionbyer” efter krigen, gerne bebygget af højhuse af beton i forstæder med høj befolkningstæthed, og de er til dels blevet ghettoiseret. Det er ikke godt for integrationen, ifølge Larsson.

Han er helligt overbevist om at det handler om udenforskab.

– Flere indvandrergrupper, eksempelvis fra Asien, scorer bedre end indfødte svenskere eller nordmænd. Og husk – indvandrerkvinder er ikke noget problem, det er unge gutter som har problemer med at finde sig til rette. De falder udenfor, kommer ikke ind, siger Paul Larsson.

Det er banalt at henvise til at der er forskel på indvandrergrupper. Er det srilankanerne og kineserne som skyder hinanden i forstæderne? Nej, det er det jo netop ikke. Dette er udenomssnak fra kriminologen. Men husk: kvinderne er «ikke noget problem».

Havde vi ladet Larsson fortsætte, havde han snart tryllet hele problemet væk. Simsalabim!

Samfundsøkonom Tino Sanandaji mener, at svenskerne forsøger at fornægte integrationsproblemerne. Muligvis en og anden norsk kriminolog også?

Den svenske samfundsøkonom og debattør Tino Sanandaji affejer den norske kriminologs forklaringsmodel fuldstændig. Han mener det er helt logisk at bandevolden har med indvandring og integration at gøre.

– Men problemet bliver fornægtet og skjult og ingen forsker i dette, siger han til VG.

Sanandaji har skrevet bogen «Masseudfordring: Økonomisk politik mod udenforskab og antisocial adfærd», som stiller skarpt på Sveriges indvandrings- og integrationspolitik.

– En oversigt som Dagens Nyheter lavede over skudepisoder for nogen tid siden, viste at 90 procent havde udenlandsk baggrund, 10 procent havde det ikke. Og ifølge Expressen havde 82 procent af medlemmerne i de kriminelle netværk indvandrerbaggrund. Vi kan anslå at 80–90 procent af dette er relateret til bander og har udenlandsk baggrund, slår han fast.

Antallet af drab ved skud er vokset voldsomt, i fjor blev 43 personer dræbt i skudepisoder – mere end fem gange så mange som i 2006.

Norge havde 25 drab i fjor, og bare 2–4 hvert år er med skydevåben, siger økonomen. Forskellen mellem de to lande er enorm, påpeger han.

Sanandaji påpeger flere uheldige sider ved Sveriges indvandringspolitik, blandt andet den store indvandring fra et u-land til et velfærdsland. Narkohandel og strid om narko er en del af billedet, samt den rigelige tilgang af illegale våben.

Ideologisk forblindet

Kriminologerne er ideologisk forblindet, hævder Sanandaji:

At kriminologer ikke sætter navn på denne åbenbare udvikling beror på, at de er ideologisk forblindede og vægrer sig ved at acceptere koblingen mellem bandevold og indvandring.

Sverige bør hente kompetence ind fra andre lande, fra Chicago, fra Paris, siger Tino Sanandaji:

– Dette er jo ikke noget nyt. Men det at erkende problemet er første skridt.

Hører du, professor Paul Larsson?

Larsson hører ikke. Han er midt i en lang udredning om at det går enormt godt med indvandrerne fra Finland, Tjekkiet og Kina.

Og kvinderne er ikke noget problem.

 

ANNONSE