Kopierede/fra hoften

Socialarbejdere og politibetjente er blandt de almindelige lønmodtagere, som kansler Reeves ønsker at pålægge højere skattesatser for at redde den britiske økonomi.

Det er almindeligt, at dem, der kalder sig socialdemokrater, ønsker at »flå de rige«. Men her taler de om folk i den lavere middelklasse. Det nye slogan, som mange af os har indset for længe siden, er, at alle, der rent faktisk arbejder, skal flås.

Politikere kan godt lide at diskutere indkomstskat, som de gerne vil have skal være progressiv. De er sjældent interesserede i at diskutere ting som moms og punktafgifter, som selvfølgelig er regressive skatter – med andre ord dyrere, jo mindre du tjener.

Penge til indvandrere, som ikke engang gider lære at tale sproget i det nye land, de er flyttet til, deles gladeligt ud, finansieret af en lavere middelklasse med en usikker nutid og en dystopisk fremtid som belønning.

Lærere med beskedne lønninger vil få højere skatter inden for få år under Rachel Reeves’ skjulte fastfrysning af indkomstskattegrænser.

Mere end 40 erhverv med mellemindkomst vil blive underlagt højere skattesatser, fordi skattetærsklerne forbliver fastfrosne indtil udgangen af årtiet, skriver The Telegraph.

Hele systemet minder mig om en gammel klassiker, Killing me softly, som nu kommer i en ny version: Killing me slowly. Vi nordmænd genkender os selv, når alt bliver dyrere, og vi får vores løn i shitcoins, som bliver mindre og mindre værd.

Sir Mel Stride, skyggefinansminister, er kritisk:

»Labour lovede, at de ikke ville hæve skatterne for arbejderne, men Rachel Reeves brød det løfte i sit første statsbudget. Og i sidste uge gjorde hun det igen ved at fastfryse indkomstskattegrænserne for at finansiere en stigning i velfærdsudgifterne.

»Dette er et angreb på alle, der arbejder. I 2031 vil lærere, politibetjente og socialarbejdere blive trukket ind i den højere skattesats. Under Labour-regeringen er det almindelige familier, der kommer til at betale prisen for økonomisk misligholdelse.«

John O’Connell, administrerende direktør for Taxpayers’ Alliance, er heller ikke begejstret.

»Skatteyderne har været tvunget til at se hjælpeløst til, mens deres indtægter er blevet udhulet af fastfrosne beløbsgrænser. Vi står nu over for den absurde situation, at socialarbejdere og kranførere defineres som skatteydere med højere satser, hvilket gør udtrykket til en ren vittighed.«

Det, der sker i Storbritannien lige nu, er et godt eksempel på, hvorfor velfærdsstaten ender som en selvmordspagt.

Politikere synes ikke at være i stand til andet end at gøre livet værre for de borgere, de skal passe på. Hvad har Støre egentlig gjort for dig og din familie, kan man for eksempel spørge. Det samme gælder hans forgænger Erna Solberg.

Hamas, klimasvindlere, afrikanske diktatorer og et væld af ikke-statslige organisationer – som ikke ville overleve en uge uden statsstøtte – griner hele vejen til banken. Almindelige arbejdere skal finde ud af, hvilken slags mad de har råd til at købe.

Før oliepengene væltede ind, levede mine forældre godt af én løn i et stort parcelhus med to tønder land i Jessheim, med en hytte i Hemsedal og to biler. Absolut ingen arbejdende mennesker kan klare noget lignende i dag, efter 50 års »fremskridt«.

Min generation er fattigere end vores forældre, hvilket vi har afbalanceret med, at begge forældre arbejder på fuld tid, og vores børn vil ramme muren på en brutal måde. Selvfølgelig er det godt, at kvinderne er på arbejdsmarkedet, men hvorfor ikke bruge et år eller to på de nyfødte børn? Vi fædre har også et ansvar her, men når alt kommer til alt, er vi ret ubrugelige, indtil børnene er mindst et år gamle. Mænd kan f.eks. ikke amme.

Mitchell Palmer fra Adam Smith Institute følger op:

»Fordi regeringen ikke har formået at få udgifterne under kontrol, har den været tvunget til at hæve skatterne for et stigende antal arbejdere.

»Regeringen burde i stedet have set nærmere på velfærdsudgifterne til folk i den arbejdsdygtige alder samt have kontrolleret Storbritanniens stadigt stigende sundheds- og velfærdsudgifter til de ældre. Det kunne i stedet have givet plads til skattelettelser for arbejdere.«

Hvad med de milliarder af pund, der spildes på bådmigranter fra Frankrig, som ofte indlogeres på dyre hoteller i nærheden af unge britiske piger, som de kan forulempe?

National Education Union (NEU) planlægger strejkeafstemninger næste år, da finansministeren ikke afsætter ekstra midler til skolerne i budgettet for november.

Lærere, både britiske og norske, er måske ikke særlig gode til at lære vores børn noget – ofte på grund af miljøer, som de i høj grad selv har kæmpet for. Men strejke kan de.

Det almindelige politi er også berørt

Mukund Krishna, administrerende direktør for politiforbundet, advarer om, hvad Reeves’ skattepolitik vil betyde for dem i frontlinjen.

»Højere skattesatser plejede at gælde for de højere rækker, men nu rammer det almindelige betjente. Politibetjente fortæller os det samme overalt, hvor vi kommer: De arbejder hårdere, under større pres, men tjener mindre. Dette er et system, der fører til en massiv udvandring af erfaring, da politifolk siger op i rekordfart.«

Næsten en million ekstra arbejdstagere vil blive tvunget til at betale højere skat i 2031, efter at finansministeren forlængede en oprindelig konservativ fastfrysning af skattetærsklen med yderligere tre år i det nationale budget.

Økonomer har advaret om, at dette vil skade den økonomiske vækst, da fattigere husholdninger har færre penge at gøre godt med.

Noget lignende sker i Norge, hvor familier ændrer deres kost til billigere og mere usund mad, fordi de ikke har noget valg. Den årlige tur til Syden er historie.

Samtidig er arbejdsmarkedet svært, og briterne oplever en bred økonomisk nedtur.

Som en pensioneret sundhedsarbejder kommenterer under artiklen: »Måske skulle alle lærere, sygeplejersker, læger osv. bare forlade Storbritannien, og så må vi se, hvad der sker. Jeg er glad for, at jeg er pensioneret.«

London has fallen.