Mercina Claesen, en 23-årig belgisk ungdomspolitiker, er ved at blive en ledende figur i en ny bevægelse i Europa. Den kaldes “Generation Remigration” – unge europæere, der ønsker at genoprette deres landes identitet og sikkerhed.

Claesen, der er født den 27. marts 2002 i Genk i den nordbelgiske provins Limburg, er hurtigt steget i graderne i Vlaams Belang-partiet. Hun er tæt allieret med Vlaams Belangs partileder Tom Van Grieken, manden, der har forvandlet Vlaams Belang fra et marginaliseret fænomen til en magtfaktor i belgisk politik.

– Et svar på en fejlslagen integrationspolitik

Claesen har været medlem af det flamske parlament siden 2024 og er leder af Vlaams Belang Jongeren. Hun repræsenterer en ny, nationalistisk generation, som formår at rejse sig i ruinerne af fejlslagne “integrationspolitikker” og kræve “remigration”, dvs. at migranter vender tilbage til deres oprindelseslande:

– Generation Remigration er mere end et slogan; det er en bevægelse drevet af unge europæere, som ønsker at genoprette deres landes identitet og sikkerhed. I sidste måned samledes hundredvis af unge mennesker i Gent under sloganet “Generation Remigration”. Vi ser et strukturelt skift, en politisk omvæltning er i gang.

Remigration som koncept handler om at opmuntre eller tvinge ikke-integrerbare migranter til at vende tilbage til deres oprindelseslande. Det står i modsætning til den traditionelle integrationspolitik, som Claesen betragter som et fuldstændigt fejlslagent projekt:

– Vi ser en farlig stigning i kriminaliteten, kriminelle bliver løsladt på grund af pladsmangel i fængslerne, kvinder tør ikke gå ud om aftenen, vi oplever sociale spændinger og tab af kulturel identitet. Remigration er ikke bare en løsning, men en nødvendighed for at sikre Europas fremtid.

Claesen er ikke alene om sine synspunkter i Europa. Lignende ideer fremmes af Rassemblement National i Frankrig, Alternative für Deutschland (AfD) i Tyskland og Fratelli d’Italia i Italien. Geert Wilders’ Frihedsparti har opfordret til et separat ministerium for “indvandring, remigration og afislamisering”. Selv i Storbritannien har Reform UK med Nigel Farage i spidsen talt højt om remigration.

– Flere og flere unge mennesker ønsker at sætte remigration på dagsordenen. Men hvem skal tage af sted? @ClaesenMercina svarer:

Steeds meer jongeren willen remigratie op de agenda.

Maar wie zouden er dan moeten gaan? @ClaesenMercina geeft antwoord.#OngehoordNieuws gemist? Kijk de hele uitzending terug op NPO Start: https://t.co/qq0UboO1JT pic.twitter.com/OSYXcy9F1n

— Ongehoord Nederland TV (@ongehoordnedtv) April 3, 2025

Remigration er ikke et nyt fænomen i hollandsk politik.

Remigrationsprotokollen fra 1976 gav surinamesere mulighed for at vende tilbage til deres hjemland med en vis økonomisk kompensation.

I 1976 etablerede udviklingsministeriet et program for migrantgrupper som jugoslaver, tunesere, tyrkere og marokkanere, hvor de hjemvendte kunne få tilskud eller lån til at starte deres egen virksomhed i hjemlandet.

For migrantarbejdere, der ønskede at vende tilbage til deres oprindelsesland, men som ikke havde råd til det, blev der i 1985 etableret en remigrationsordning baseret på den tidligere ordning for surinamesere. I 2010 havde fattige to procent af de ikke-vestlige indvandrere benyttet sig af ordningen.

Modstand fra det kompakte centrum-venstre

Claesen møder stærk modstand fra det kompakte centrum-venstre, som beskylder hende for diskrimination, fremmedhad og for at “genoplive en farlig nationalistisk dagsorden”, men den unge kvinde lader sig ikke kue: “Hvis vi ikke tager ansvar for vores egen fremtid, er der ingen andre, der gør det”:

– Vi må ikke lade vores fremtid blive dikteret af misforståede globalistiske idealer.

Claesen mener, at generationen født efter 2000 er mere bevidst om konsekvenserne af migration end deres forældres generation, som ofte var tilhængere af multikulturalisme.

– Vi er den generation, der skal leve med konsekvenserne af en fejlslagen politik. Nu tager vi sagen i egen hånd.