Kommentar

Aristoteles, Akropolis museum. Foto: Document

En økonom i det amerikanske bankvæsen sagde, da han blev bedt om en kommentar om, hvorfor den japanske boble-økonomi brød sammen, at Japans problem er, at de ikke ved, at de ikke ved. Det var derfor meget let for amerikanske ejendomshandlere at snyde de japanske investorer og sælge til en 8 dobbelt overpris i New York.

Ingen i USA ville drømme om at betale de penge, men japanerne gjorde det, fordi de ved ikke, at de ikke ved. Japanerne tror de ved alt om priser, konjunkturer og økonomisk udvikling, men det gør de ikke. De var ikke i tvivl. Det var denne særlige slags arrogance, der kom til at koste det japanske samfund dyrt, da banklånene pludselig ikke kunne indfris. Den, der ikke er i tvivl bliver arrogant.

Det kan blive vor undergang

Det ikke at vide at man ikke ved kan blive skæbne svangert for et samfund. Den engelske historiker Arnold Toynbee (1889-1975) sagde engang: “Civilisationer dør ved selvmord ikke mord.” Hitler var lige ved at myrde den europæiske kultur, men det skete ikke. Kommunismen var også ved at tage livet at os, men det skete heller ikke.

ANNONSE

Hvis vi ikke ved, at vi ikke ved, hvor tæt vi er på afgrundens rand, har vi måske allerede begået selvmord nu, hvis et folketingsflertal om 30 eller 40 år indfører en sharia lovgivning. Hvorfor er vi for længst ikke kommet i tvivl om rigtigheden af vor indvandringspolitik.

Det kan nemlig sagtens blive til virkelighed i en multikulturel europæisk føderation, hvor muslimerne er kommet i flertal. Når det sker, er der ikke længere tale om multikulturalisme for islam er monokulturel. Det væsentligste spørgsmål i vor tid er derfor, om den tyske filosof Oswald Spengler (1880-1936) i dette århundrede får ret i sin profeti om Aftenlandets undergang.

Måske vil vi blot med barnlig jubel og i dyb uvidenhed om, hvad der faktisk foregår synge:

Ashes to ashes and dust to dust
If the muslims don’t get you
The chinese must

Der er tegn i sol og måne på, at Vestens undergang er begyndt, sagde Oriana Fallaci (1929-206):

“Du kan ikke overleve, hvis du ikke kender din fortid. Vi ved, hvorfor de andre civilisationer brød sammen – af vellevned, rigdom, og mangel på moral og spiritualitet. I det øjeblik du opgiver dine principper og dine værdier, i det øjeblik du griner af disse principper og værdier er du død, din civilisation er død.”

Oldtidskundskab og filosofikum blev afskaffet

Siden det marxistiske studenteroprør i 1968, har vi været historieløse. Den projekt-orienterede historieundervisning i skolerne tabte den sammenhængende historieforståelse på gulvet. Oldtidskundskab og filosofikum blev afskaffet og den borgerlige historie-fortælling var jo lige meget, når man havde fundet sandheden i den historiske materialisme.

De fleste unge kender i dag hverken deres egen historiske fortid eller de mange kultur-revolutioner som Europa har været igennem fra og med kristendommens begyndelse i det sen romerske rige.

For at sige det kort skal og må vi vide, hvad den kristne mystik, filosofiens historie, Renæssancen, Oplysningstidens og Modernismens kulturrevolutioner har betydet for vort livssyn i dag, for at kunne hamle op med sharia islams snigende indflydelse.

Pave Benedict blev gået

Ved at vælge den tyske Kardinal Ratzinger til Pave Benedict den 16. var det tydeligt, at man var blevet foruroliget over Pave Johannes Paul den 2’s uvidenhed om islam. Den nye Pave skrev for nogle år siden en artikel om Europas selvhad:

“Vesten afslører et selvhad, som er besynderligt, og som kun kan betragtes som patologisk. Vesten er ikke kærlig overfor sig selv. Den ser i sin egen historie kun det, der er meget beklageligt og destruktivt og er ikke længere i stand til at opfatte, hvad der er stort og rent.”

Pave Benedict blev gået, og man indsatte Pave Frans, som er en meget venstreorienteret politisk pave uden kendskab til islam. Vend den anden kind til, elsk dine fjender. Han ved heller ikke, at han ikke ved. Han er ikke i tvivl.

Vi fødes ikke alle søde og rare

“Vi er angrebet af den ”svaghed”, der hører vor tid til, nemlig, at man viger tilbage for ansvar, for svære valg og for at indrømme konsekvenserne.” siger Lene Kattrup.

Fay Weldon har sagt det ret godt: “Vi har opgivet troen på arvesynden. Nu tror vi på, at alle fødes søde og rare. Det er det farlige i tiden.” Det lyder som snydt ud af næsen på Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) som mente, at mennesket egentlig talt er født fri, men alle steder er i lænker. Hvordan kan det lille barn bevare det oprindelige menneskes naturlige frihed og godhed under påvirkning af et korrupt samfund?

De tror at alle kulturer er lige gode

I alle vestlige lande hersker en himmelråbende uvidenhed om tingenes tilstand. Medieverden, undervisningsinstitutionernes intellektuelle og de fleste politikere fra det yderste venstrefløj til langt ind i de liberales rækker ser verden gennem en meget smalsporet kulturradikal og kulturrelativistisk forståelsesramme.

Kulturradikalismen er bestemt ikke en dansk opfindelse, den findes i alle vestlige lande, også i USA, hvor man bare taler om the lefties eller the new left. De kulturradikale har altid besunget det internationale og væmmes ved det nationale. I dag kaldes det globalisme eller one-world isme, hvor tech giganterne, de multinationale og George Soros er med i magtkampen.

De multikulturelle drømmere tror på, at alle kulturer er lige gode, og det har islam draget nytte af. Det er nu på tide, at vi ser den snigende islamificering i øjnene.

Hvad er det vi stadig ikke ved om ideologi og utopi

Man aner ikke, hvad Islam står for og bliver ved med at skelne mellem islam som fredens religion og de radikaliserede terrorister, som har hijacket islam for at gennemføre deres frihedskamp mod jøder, kristne og deres egen frafaldne. Det er noget forfærdeligt vrøvl!

Hvad er det vi stadig ikke ved at vi ikke ved til trods for de rædselsfulde erfaringer vi har været igennem i det 20. århundredes kamp mod nazismen og kommunismen, som begge ønskede at udslette den vesterlandske kultur og erstatte den med deres pseudoreligiøse ideologi og utopi?

Det er ikke gået op for os endnu, at i mere end 1400 år har islamisk jihad gennem dens politisk-religiøse fanatisme forsøgt at underlægge sig og i flere tilfælde udslette de engang så blomstrende græsk-romerske, jødiske, kristne, zarathustriske, hinduistiske og buddhistiske kulturer i verden.

Lærerne har fjernet børnenes forsvarsmekanismer

Det, at vi ikke ved at vi ikke kender islams sande ansigt, bliver en pind til vor ligkiste, hvis vi ikke snart vågner op. Vores børn og børnebørn møder dagligt pædagoger og lærere fra børnehaven til universitetet, som aldrig advarede dem om islams kvindesyn, menneskesyn, klanbevidsthed og dominans politik.

De lærer børnene og de unge studerende, at mangfoldighed er vor styrke. Selv når de oplever, at blive mobbet, bestjålet eller tævet og kaldt grimme ting, bliver de belært om at gøre alt for alligevel at inkludere sjakalerne i deres fællesskab.

Disse lærere gør alt for at fjerne vore børns forsvarsmekanismer og afvæbne dem i mødet med det multikulturelle samfund (læs muslimerne), som det pæne politiske og akademiske samfund fra den yderste venstrefløj til langt ind i den borgerlige og liberal-demokratiske højrefløj har installeret i vort før så fredelige og sikre samfund. Det foregår hver eneste dag i alle de år af børnenes liv, hvor deres tanker og holdninger bliver formet til fremtiden.

Kulturmarxisternes ansvar for invitationen

I alle de vestlige lande har kulturmarxistiske humanister et kolossalt ansvar for de næste generationers ufattelige uvidenhed. Det er derfor at vi ikke ved at vi ikke ved, og derfor ikke er i tvivl. Og det er et mindst lige så stort problem, som islams pseudoreligiøse og politiske ideologi er. Lars Hedegaard har ret:

“Demokratiet i klassisk forstand kræver en årvågen befolkning, og når folket slapper af og retter sig efter ”videnskaben”, ”juraen”, ”internationale forpligtelser” og den slags, går det tabt.”

Islam ville aldrig nogensinde være blevet så accepteret, selv af den Danske Folkekirke, hvis vi i forvejen havde vidst, hvad det var vi inviterede indenfor i vort gamle land. Derfor bør vi undervises i islams rædsler på samme måde, som vi er blevet undervist i nazismen og kommunismens rædsler.

Måske er der moderate muslimer, men Islam er ikke moderat

Det islamiske projekt er at indføre sharia overalt og håndhæve en dhimmifisering af alle, der ikke er muslimer. Islams fuldmagt til vold og magt har rødder i deres rod tekster Koranen, Hadith og Sirah, samt den etablerede forståelse af disse tekster, som i 800 tallet blev udformet af de fire islamiske lov skoler.

De vil intet mindre end at tage fuld kontrol over vort liv og bestemme alt, hvad vi gør. Hvis vi gør modstand er det en guddommelig pligt at dræbe os. For islam er alle andre religioner erstattet (mansukh) af islam, og vi er derfor vantro (kuffar). Målet er at omvende hele menneskeheden til islam, som skal dominere og regulere menneskets spirituelle, økonomiske, politiske og sociale liv til mindste detalje.

Der er mange muslimer, som ikke er muslimer i ortodoks forstand, men blot kulturmuslimer som de fleste juleaftenskristne. De lytter somme tider til de ”pæne” mekka-suraer, der er svage suraer, og belæringer fra de mere tvivlsomme hadither, som alle er erstattet (mansukh) af de strenge, bigotte og voldelige medina-suraer og jihad doktriner. Disse kulturmuslimer kan man med lidt velvilje kalde moderate, men islam er ikke moderat, som Ibn Warraq har sagt.

Andre artikler af Tim Pallis på Snaphanen

* Tim Pallis har uddannet sig selv med lidt hjælp af japanske zen mestre. Han har skrevet et par bøger om zen buddhisme og mange artikler i ind og udenlandske tidsskrifter. I mere end 30 år var han ansat på Det kgl. Bibliotek og var medstifter af Zen Buddhistisk Forening. Han var i bestyrelsen af Dansk Japansk Selskab og medlem af Buddhistisk Forums tidsskriftudvalg. I 1970 traf han sin japanske kone på verdensudstillingen i Osaka. Siden har han jævnligt haft sin gang i Japan og har boet i Kyoto det meste af tiden. Tim Pallis har praktiseret zen i flere forskellige templer og gør det stadig. Han er ikke en zen lærer i traditionel forstand, men forsøger gennem sit forfatterskab og som foredragsholder at formidle en introduktion til zen, zen æstetik og sammenlignende mystik.

ANNONSE

Mest læst

Alle kan ikke bo i Europa