For et par måneder siden stod det klart, at Irans islamiske regime slagtede 30.000-40.000 ubevæbnede, civile i et historisk blodbad for, at forhindre en anti-islamisk revolution i Iran. Det er veldokumenteret, at kvindelige fanger bliver groft seksuelt misbrugt af Revolutionsgarden, og antallet af henrettelser af oppositionelle er eksploderet. Mens skrig høres fra iranske torturkamre, vælger den norske regering at lade statssekretær, Andreas Kravik, rejse til Iran for, at have hyggelige samtaler med bødlerne.

Tirsdag den 12. maj havde Kravik samtaler med viceminister, Kazem Gharibabadi, samt et møde med Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi. Besøget kommer som følge af de samtaler, Norge og Iran havde i uge 19 i Pakistan og Oman. Ifølge regeringen, er konflikten mellem USA og Iran hovedtemaet for samtalerne, og regeringen besøger Iran for at opretholde billedet af Norge som en “fredsnation”, der spiller en vigtig mægler rolle.

Arbejderpartiet ønsker at være en international bigwig

Dette er principløst vrøvl. Dette job kunne være blevet påtaget af enhver fra andre nationer, men globalisterne i Arbejderpartiet vil have rampelyset for enhver pris. Og med dette begår Arbejderpartiet den samme fejl, de har begået mange gange før: at belønne terrorister og mordere med anerkendelse, og legitimere dem som politiske ledere, som Arbejderpartiet har gjort med Taliban og Hamas, og nu med islamisterne i Teheran.

Hvordan er det muligt for en politiker fra det demokratiske Norge, at hilse på hænder, der drypper af blod? Hvordan klarer man at hygge snakke med nådesløse dræbermaskiner uden at kaste op? Hvilken normal person ville påtage sig at rejse til en hovedstad med strømme af blod i gaderne, kontrolleret af barbariske lejesoldater fra Afghanistan og Syrien? Der er ingen undskyldning. Men Arbejderpartiet insisterer på det.

Så sent som i februar, anlagde schweiziske advokater sag, om universel jurisdiktion mod Kazem Gharibabadi (Irans viceminister for juridiske og internationale anliggender). De kræver hans anholdelse, og han anklages for forbrydelser mod menneskeheden under den iranske regerings angreb på protestbevægelsen. Abbas Araghchi har været udenrigsminister for Irans mullah-regime siden 2024, og har en baggrund i Den Islamiske Revolutionsgarde (IRGC). Han har derfor været en del af den indre politiske kreds, der godkendte massakren.

En regering uden etik møder alvorlige kriminelle

Begge disse mænd, som Norge møder, er derfor dybt involveret i forbrydelser mod menneskeheden – og det ville have været helt uproblematisk at holde sig langt væk. Ingen ville have savnet Norge. Besøget har også vakt stærke reaktioner både hjemme og i udlandet, ikke mindst fra den iranske opposition. Men Arbejderpartiet tager altid islams parti mod demokratiske kræfter. Altid.

Iranske oppositionister, både i eksil og inde i Iran, anser dog islam for at være en 50-årig arabisk-kulturel besættelse af landet. De kritiserer statssekretær, Andreas Kraviks, besøg i Teheran, netop fordi samtalerne er med til at legitimere og opretholde det morderiske regime, som har nul legitimitet. Politikere fra Arbeiderpartiet står tilbage med blod på hænderne, men synes åbenbart, at det er helt i orden.

Mainstream-medierne skriver intet om denne mangel på etiske normer i regeringen. I stedet fokuserer de på, at regimet skal forblive på plads, så olien kan flyde frit igen, og ikke mindst: besejre Trump. Det er, for dem, det vigtigste af alt.