Tavle

Antropologi eller dukumentarisme?Jeg anbefaler denne engelske bog til Documents læsere.

Ben Judahs bog “This Europe – the way we live now.” (  Picador 2023)  viser så fint  de ændringer der indenfor de sidste 15-20 år er sket i alle europæiske samfund. Har man lært engelsk i skolen, kan man anvende bogen som hjernetræning i stedet for krydsord. Og unge på uddannelse kan fint benytte lejligheden til at udvide deres engelske talesprog udenom amerikansk krimi-slang, bare ved at høre om helt almindelige menneskers specielle erfaringer. Fx om mange dages sort fiskeri  med ulovlige fiskenet i kolde vande med en multietnisk besætning og et spindelvæv af international juristeri ved opdagelse.

Ben Judah præsenterer 23 individer, der lever i Europa – enten som indfødte eller migranter på tværs, eller fra den 3. verden. Livsfortællingerne er interessante både hver især, og når man erkender det kludetæppe af skæbner, forventninger til livet, skuffelser, overfladiskhed, grådighed, hjælpsomhed og afstumpethed folk udsættes for i livet.

Bogen er skrevet ekstensivt ,16- 28 sider om hver enkelt person, så man virkelig kommer ind i livsforløbet og næsten selv spejler følelserne hos den skildrede person. Jeg kunne dog ikke leve mig ind i den unge arabiske mand, der elsker at lave porno til det arabiske marked, hvor han er klædt ud som sheikh ( historien Budapest s.87). Man erkender at tilfældigheder styrer mere end vi nok har lyst til at tro. Det er livets hændelser og reaktionerne herpå, der i høj grad udvikler personligheden.

ANNONSE

Man kan ikke sige at der er nogen rød tråd, der samler personbeskrivelserne. Der er unge, gamle, kvinder, mænd, høj og lav (flest), skilte, ensomme, par, flygtede, fastboende, skandinaver, østeuropæere osv.

Det er en styrke at forfatteren oftest vælger personer, der bor i lokaliteter man aldrig har hørt om. Europa er jo andet end storbyer, naturskønne områder og solkyster! Der er fx den rumænske langturs-chaufør, der bor i sin bil. Han beskriver det etniske hierarki blandt chauførerne – nogle p-pladserne er forbeholdt bestemte kategorier af chaufører, og fortæller om hvilke lande det er værst at køre i, pga nedladenhed mod hans nationalitet. ( Baloga s.16).

Kirsten Damgaard, kulturpsykolog

ANNONSE

Mest læst