Der mangler en sidste godkendelse, før EU’s lov om digitalt ID er endeligt vedtaget. En norskledet organisation er allerede i gang med at programmere en pilotversion af softwaren.

Forordningen, som er blevet vedtaget med et solidt flertal i EU-parlamentet, hedder European Digital Identity (EUDI).

Som malkekøer på EU’s skatteyderfinansierede gårde er det vigtigt, at vores ejere kan sætte en clips i vores øre, som fortæller os, hvem vi er, og hvem vi tilhører.

Forordningen løser dette ved at kræve, at EU- og EØS/EFTA-lande kobler sig på Europa-Kommissionens dataplatform, så folk og virksomheder kan identificere sig selv og underskrive elektronisk ved hjælp af den samme teknologi i hele EU.

Ved at forbinde alle eksisterende ID-apps i Europa, f.eks. BankID, i et centraliseret netværk, skal data fra din mobil sendes til dataservere, der kontrolleres af EU. Det giver EU-bureaukratiet et stærkt værktøj til at videreudvikle sine feudale tilbøjeligheder.

Det er ikke bare et simpelt digitalt ID, der bliver installeret på din mobiltelefon. Det er intet mindre end en digital tegnebog, og den vil blive bygget op omkring din elektroniske identitet.

Tegnebogen kan med tiden bruges til stort set alt, der kræver et login. Det er kun fantasien, der sætter grænser for den kontrol og sporing af mennesker, som EU’s embedsmænd kan gennemføre.

Baner vejen for den digitale euro

Teknologiplatformen baner vejen for indførelsen af Den Europæiske Centralbanks digitale euro, feudalherrernes egen kryptovaluta. Ifølge annoncen er bank- og betalingstjenester blandt platformens vigtigste applikationer.

Med heldigitale penge låst til din identitet kan de, der kontrollerer computersystemet, nemt udøve magt ved at indefryse overførsler til eller fra politiske modstandere og andre formål, som de anser for »farlige«, eller nægte køb af varer og tjenester, som staten eller EU ikke godkender. På grund af klimaet eller noget i den stil.

At betale skat på en »sikker« måde kommer selvfølgelig også i første række.

I det første klip i denne videopodcast fra Digitaliseringsstyrelsen ser vi formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, forklare ideen bag EUDI-forordningen.

At betale skat er den første anvendelse, hun nævner. At leje en cykel er den anden.

– »En chip i nakken ville have været lettere, så det ville være lige så let at læse os som en pakke butterdej i butikken. Sådan kommenterede en Document-læser NTB’s artikel om et fælleseuropæisk digitalt ID i 2019.

Samme år begyndte det, der dengang hed Direktoratet for forvaltning og IKT (Difi – nu Digdir), at tilpasse den norske ID-port til det nye EU-system.

»Vi er de bedste til privatliv«

Overalt i de store mængder informationsmateriale, hvor von der Leyens digitale tegnebog nævnes, gøres der et desperat forsøg på at formidle, at EU’s motivation er meget venlig.

Det viser sig, at EU-kommissærerne er oprigtigt bange for, at europæernes privatliv ikke er tilstrækkeligt beskyttet. Det er så utrygt at skulle oprette konti på mange forskellige hjemmesider, som implicit drives af onde, kommercielle virksomheder.

Derfor kommer de os til undsætning med deres egen overnationale løsning.

Hvor der nu står »Log ind med Google«, kan der i fremtiden komme til at stå »Log ind med EU«.

For hvis der er nogen, du kan stole på, og som aldrig ville finde på at misbruge dine personlige data (eller lade hackere bryde ind i systemet), så er det folkene i Bruxelles. Det er indlysende!

I 2019 blev der fundet alvorlige sikkerhedshuller i koden til EUDI’s forgænger, eIDAS.

Zdnet omtalte den daværende eID-løsning som »et meget komplekst, kryptografisk sikret elektronisk system til håndtering af elektroniske transaktioner og digitale signaturer mellem EU’s medlemslande, borgere og virksomheder«.

Efter denne fiasko indså Europa-Kommissionen, at eIDAS-forordningen måtte erstattes af en ny forordning for et endnu større og mere komplekst system.

Et monster af en kodebase, som skal kunne gøre næsten alt. Noget af det er allerede tilgængeligt på GitHub.

For et par år siden trådte EU-direktivet PSD2 (Payment Services Directive 2) i kraft, hvilket bl.a. har fået europæiske banker til at give ekstern software adgang til banktransaktioner, så længe bankkunden godkender det.

EU’s platform vil drage fordel af dette. Planen er, at vores banktransaktioner skal indgå i wallet-appen sammen med vores sundhedsjournaler, vaccinationsattester, eksamensbeviser, kørekort, underskrevne dokumenter, flyrejser, hotelophold og SIM-kort til vores mobiler.

Norge i front

Et vigtigt anvendelsesområde for EU’s digitale tegnebog bliver elektroniske betalinger. Norge fører an i udviklingen af en prototype. Digitaliseringsdirektoratet leder en af de fire foreninger, der udvikler et pilotprojekt for EUDI, det nordisk-baltiske eID-projekt, NOBID.

På NOBID’s hjemmeside kan vi læse følgende:

»Betalingsanvendelsen anerkendes som en vigtig anvendelsesmulighed baseret på en række årsager, hvoraf en er den potentielle udvidelse i retning af den digitale euro.

Payment use case anerkendes som en vigtig use case baseret på flere årsager, hvoraf den ene er den potentielle udvidelse til den digitale euro.

Det er måske ikke overraskende, at der nu bruges ressourcer på at føre kampagne for indførelsen af euroen i Norge, mens den norske krone bliver fuldstændig knust af politikerne.

Oprindeligt var NOBID et samarbejde mellem de nordiske lande, Estland og Litauen. Nu er Letland, Italien og en organisation af tyske storbanker kommet med.

Pengene kommer fra EU’s DIGITAL-program, som Norge bidrager til med mindst 2 milliarder norske kroner.

Det norske Digitaliseringsdirektoratet leder et konsortium af seks europæiske lande, som har fået midler gennem DIGITAL-programmet til at gennemføre et storstilet pilotprojekt af EU’s kommende digitale tegnebog. Specifikt vil projektet teste godkendelse af betalinger og tage fat på udstedelse af tegnebøger og betalingsmidler fra finansielle institutioner. NOBID vil også teste brugsscenarier for at lette den lovpligtige implementering af tegnebogen og teste skalerbarheden nationalt og internationalt.

Fra Norge deltager også BankID og DNB, mens Elkjøp vil være involveret i den endelige test af betalingsløsningen.

Teknologipartnerne er Thales, iProov, Signicat, RB, Auðkenni, IPZS, Poste Italiane, Intesi Group, InfoCert, FBK og det lettiske statslige radio- og tv-center.

Det er et offentligt-privat samarbejde over en lav sko. Globalisternes vådeste drøm.

»Frivilligt«

Det skal være frivilligt at bruge det digitale ID. Dette mantra gentages påfaldende ofte, når EUDI-forordningen nævnes.

Vi har en mistanke om, at det bliver omtrent lige så frivilligt, som BankID er i Norge. Helt frivilligt, men umuligt at leve uden.

Når du har brug for et europæisk ID på din mobiltelefon for at åbne en bankkonto eller sælge dit hus, er det ikke længere frivilligt. Det er usandsynligt, at banker, ejendomsmæglere og myndigheder vil tilbyde alternative måder at underskrive på.

For EU- og EØS-lande vil det bestemt ikke være frivilligt. Landene er forpligtet til at tilslutte sig det centrale datasystem inden for 24 måneder efter, at forordningen er trådt i kraft.

Som forventet deltager Norge helhjertet. I »Strategy for Norwegian participation in the Digital Europe Programme – DIGITAL«, en rapport udgivet af Digitaliserings- og Forvaltningsdepartementet i april i år, står der, at strategien for at få indflydelse på EU-sager, hvor vi ikke har stemmeret, er at forsøge at få ledende roller, når politikken skal implementeres.

[Regeringen vil arbejde for, at Norge bliver tilknyttet de relevante dele af EU’s politiske program »Det digitale årti 2030«, herunder at Norge bliver repræsenteret i styregruppen for det digitale årti.

Selvfølgelig knytter regeringen digital teknologi til »klimaet«, ligesom alt andet. De vil »spille en nøglerolle i at opnå klimaneutralitet, reducere forurening og nå andre miljømål. For at lykkes med den grønne omstilling må Norge derfor også lykkes med digitaliseringen, både i erhvervslivet og i den offentlige sektor,« hedder det i rapporten.

Skør pengemølle

DIGITAL-programmet er omdrejningspunktet for EU’s pengemølle for digitalisering, som det elektroniske ID-projekt er en del af. Finansieringsrammen er på 8,2 milliarder euro. Det samlede norske bidrag anslås til 180 millioner euro, cirka 2 milliarder norske kroner. Men det kan stige, skriver ministeriet i strategirapporten.

Ændringer i valutakurser og proportionalitetsfaktoren betyder, at de samlede omkostninger nu sandsynligvis bliver højere. Midlerne bevilges fra DFD’s budget. Deltagelsen er godkendt af Stortinget, og udgifterne følges op i den almindelige budgetproces. Derudover er der løbende omkostninger til den nationale administration.

Det system, der er bygget op omkring EU’s digitale initiativ frem mod 2030, er et vanvittigt kludetæppe af aktører, alliancer, akronymer og hjemmesider, som gør en svimmel.

Man kommer ingen vegne, hvis man f.eks. begynder at læse om EDIC, European Digital Infrastructure Consortium eller Path to the Digital Decade og 2030 Digital Compass. Vi forvilder os ind i EDIH, European Digital Innovation Hubs. ECCC er endnu en alfabetsuppeorganisation med base i Bukarest, som den nationale sikkerhedsmyndighed (NSM) i Norge har noget at gøre med. Det har tilsyneladende et tilknyttet netværk af nationale koordinationscentre, forkortet NCC.

EWC (EU Digital Wallet Consortium) og DC4EU (Digital Credentials for Europe) er to af de grupper, der vil skabe mobilapps med penge fra de mange finansieringsprogrammer under DIGITAL, som hver især har deres egen fængende forkortelse. Undervejs opdager vi, at der programmeres meget på ARF, et toolkit og en referenceramme med en angiveligt smart dataarkitektur, og at Ukraine, som hverken er med i EØS eller EU, faktisk er en pioner i ID-projektet.

Det kan umuligt være meningen, at nogen skal have et overblik. Selv denne lille flig af EU ser ud til at være helt uden for menneskelig kontrol.

Alt skal være ufarligt

EU-bureaukratiet er nervøst for, at den digitale udvikling kan komme ind på et »farligt spor«. Der er mange farer, der lurer derude, fra falske nyheder til cybersikkerhedsudfordringer. Det er meningen, at det digitale årti i EU skal give os en »sikker og tryg« digital verden. Alt, hvad der er »usikkert«, skal være fjernet inden 2030.

Minister for digitalisering og offentlig administration Karianne Oldernes Tung er ude i noget lignende.

Det internationale billede giver også anledning til bekymring – og vi er derfor nødt til at samarbejde med andre lande om tiltag, der kan sikre, at den digitale udvikling er baseret på vores fælles værdier.

Den frivillige, men obligatoriske EU-mobilpung er et fremtrædende tiltag i den forbindelse. Den vil stramme superstatens greb om mange områder af vores liv, hvilket utvivlsomt vil bidrage til at holde os sikkert inden for EU’s smalle sti af godkendte fælles værdier.

Betal din skat med glæde.

Smil :-), mens du holder din mobil op til ansigtet og bekræfter transaktionen. Plip! Plopp!