Kommentar
Danmark: Der males hagekors på væggene. Der råbes “jødesvin” og der heiles i klasserne
Sådan en overskrift ville alligevel vække opmærksomhed. Men det gør et ekstra stærkt indtryk, når det kommer fra Danmarks undervisningsminister, Mattias Tesfaye. Episoderne er selvoplevede. De er sket på hans børns skole. – Inden for ganske få uger er det over det hele, siger Tesfaye til Jyllands-Posten.
Der bliver tegnet hagekors på væggene. Der bliver råbt »jødesvin« og heilet i klasserne. På mine egne børns skole er der malet hagekors ud over det hele. Siden 5. maj 1945 har hagekorset været forsvundet fra det offentlige rum i Danmark. I løbet af ganske få uger er det bare alle mulige steder. Det synes jeg er helt vanvittigt og meget alvorligt,« siger han til Jyllands-Posten.
Nu har han bedt sit ministerium om at kontakte alle skoleledelser i landet og gøre opmærksom på de sanktionsmuligheder, der er i forbindelse med sådanne hændelser. At børn kan blive bortvist i kortere og længere tid.
Spørgsmålet er om skoleledelsen tør.
At Gaza-krigen har givet næring til antisemitisme er mærkbart i hele Vesten. Medierne bærer et stort ansvar gennem deres dækning. De vil hævde neutralitet. Men man må spørge: Vil denne nyhed fra Danmark blive dækket af de norske medier?
Hvor er billederne af graffitien på væggene?
Tesfaye er overraskende ligefrem for tidligere justitsminister at være. Han sætter fingeren på, at antisemitismen har rejst hovedet på en ny og klam måde:
Siden 5. maj 1945 har hagekorset været forsvundet fra det offentlige rum i Danmark.
Tesfaye trækker linjen tilbage til Det Tredje Rige. Det er ikke behageligt for politikerne og det parti, han selv er en del af, Socialdemokratiet.
Normalisering
Tesfaye advarer mod en normalisering af jødehadet, hvis samfundet ikke trækker en rød streg. Jødiske elever holdes hjemme fra skole. De behøver ikke at blive overfaldet fysisk for at blive truet. Et hagekors og Sieg Heil er nok.
»Vi skal passe på, at normalitetsopfattelsen ikke bare skrider i det her samfund. Jeg tror, at mange skoler er blevet taget med bukserne nede. Mange børn har nok fået nogle billeder og holdninger med hjemmefra, som de bringer med ind i den danske folkeskole. Men skolen er demokratiets ejendom, og vi skal slå hårdt ned på racisme, hadefuld tale og trusler.«
Her kommer Tesfaye ind på noget følsomt: Holdninger børnene kommer med hjemmefra. Hjemmefra betyder normalt forældrenes hjemland.
Tesfaye udelader en vigtig slagmark: moskeerne og islam.
Tesfaye ved formentlig, at før politikerne tager et opgør med jødehadet i islam, vil de kæmpe en forsvarskamp og blive skubbet tilbage i takt med at antallet af muslimske studerende stiger.
Gennem årtier har hans kolleger undladt at trække denne grænse. Det bødes der for nu.
Frontline socialarbejdere, skole og politi, såkaldt SSP, fortæller, at Gaza-krigen har fyret op under de unge immigranter. Krigen radikaliserer de unge, men både medier og politikere er tilbageholdende med at konfrontere problemet. De ved, at det er deres ansvar.
Jyllands-Posten har tidligere beskrevet, hvordan der ifølge flere ledende SSP-medarbejdere er tilspidsede situationer på skoler og i fritidsklubber på grund af krigen i Gaza.
I København har det ført til sammenstød mellem børn. Avisen er bekendt med tilfælde, hvor børn føler, at de konstant må se sig over skulderen i skolegården eller helt bliver væk fra skole, fordi klassekammerater udskammer dem for at være jøder eller for at have israelsk baggrund.
Det, de jødiske børn oplever på skolen er ikke sædvanlig mobning. Det er noget langt mere alvorligt.
Hvad skal skolelederne helt konkret gøre?
»De skal indkalde forældrene, så de forstår alvoren. Det skal understreges over for forældrene, at deres barn kan blive bortvist. Og så kan man benytte sig af nogle af de muligheder, der er for at undervise i, hvorfor Holocaust ikke er fake news.«
Men møder forældrene op? Forstår de alvoren? Oplever de det hellere som et angreb på deres tro? Oplever de undervisning om Holocaust som et overgreb? En skole skal have hjælp fra oven til at besvare disse spørgsmål.
Hvordan vil udvisning blive opfattet af de muslimske studerende? Tesfaye nævner ikke den dybe religiøse og værdibaserede kløft, der er blevet dybere og dybere siden 7. oktober.
Tesfaye nævner en politirapport. Er politiet forberedt på sådanne sager, der går direkte imod en politisk kurs, der søger tilpasning til islam.
Mattias Tesfaye siger, at han også over for de kommunale forvaltninger nu vil understrege alvoren.
»Der er måske nogle skoleledere, der ikke rigtig ved, hvilket håndtag de skal gribe i. Og så vil jeg også bare helt generelt understrege, at alle overtrædelser af straffeloven skal anmeldes. Det er vigtigt, at vi ikke vænner os til, at vi i 2023 ser antisemitismen blusse op igen.«
Få politikere er så åbenmundet som Tesfaye. De fleste – også journalister – lukker øjnene. I mens øger modsætningerne, og alle er klar over styrkeforholdet.
Berlingske har snakket med Riad Tolba som er sekretariatsleder for SSP i København.
SSPs opgave er at forebygge kriminalitet blandt børn og unge i alderen 10-25 år, og SSP-samarbejdet har fingeren på pulsen i forhold til, hvad der rører sig blandt børn og unge i byen.
Han fortæller, at krigen mellem Israel og Hamas har fået håndfaste konsekvenser for nogle børn og unge i København.
»Vi har kendskab til konkrete sager, hvor unge fremsætter hadefulde ytringer mod andre unge, alene fordi de er fra Israel. Det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt, og vi er meget opmærksomme på det,« siger Riad Tolba.
