Antisemittismen er ikke en relikvie – det er en voksende kraft. Jødehad er ved at blive en global trussel mod liberale værdier, menneskerettigheder og den historiske hukommelse. Det blev længe betragtet som dødt og begravet med Holocaust, men har fået et dramatisk globalt comeback i løbet af det seneste årti – og kommer hyppigst til udtryk på arabisk og engelsk.

Det israelske Ynet news konkluderer efter at have analyseret antisemitismens betingelser i det seneste årti. Vi gengiver nogle “højdepunkter”. 

Dette er ikke isolerede hændelser

– Hvert år tror vi, at antisemitismen har nået et nyt højdepunkt – og hvert år overrasker virkeligheden os med niveauer, der ikke er set siden Anden Verdenskrig.

39 jøder i diasporaen er blevet myrdet i løbet af de sidste ti år, fordi de er jøder. Derudover har millioner af hadefulde indlæg floreret på de sociale medier. Angrebene er ikke isolerede hændelser, de udgør en kontinuerlig bølge af vold og dæmonisering.

Danskere bliver ikke dræbt rundt omkring i verden, bare fordi de er danske. Det bliver jøder.

2014 en skillelinje

2014 markerer en klar skillelinje. Under Israels militære operation mod Hamas i Gaza eksploderede antisemitismen globalt – ikke bare i form af kritik af Israel, men som direkte trusler og angreb på jøder, fordi de var jøder. I Frankrig blev otte synagoger angrebet på en uge, og i gaderne blev der ikke kun råbt “død over Israel”, men også “død over jøderne”.

Forbindelsen mellem antiisraelsk agitation og antisemitisk vold er siden blevet et mønster.

“One of the symptoms of a collapsing civilisation: They start blaming things on Jews.” pic.twitter.com/NNzQ7LDs3V

— Queen Natalie (@TheNorfolkLion) April 8, 2025

Terror og “Allahu akbar”

I 2015 blev fire jøder myrdet i et supermarked i Paris – starten på en række dødbringende angreb i Frankrig. Samtidig oplevede amerikanske universiteter en stigning på 45 procent i antallet af antisemitiske tilmeldinger.

I Latinamerika led antisemitismen et fatalt slag i 2016, da David Fremd, en jøde fra Uruguay, blev stukket ihjel af en mand, der råbte “Allahu akbar”.

Muslimsk nabo

I 2017 blev Sarah Halimi brutalt myrdet af sin muslimske nabo i Paris, en hændelse, som myndighederne først anerkendte som antisemitisk efter et offentligt ramaskrig.

Samme år marcherede nynazister i Charlottesville og råbte, at “jøder ikke vil erstatte os”.

Masseskyderi i en synagoge

2018 var det dødeligste år for jøder i nyere amerikansk historie, da et masseskyderi i en synagoge i Pittsburgh dræbte 11 mennesker. Året efter blev syv jøder dræbt i andre angreb i USA og Tyskland.

Tyskland oplevede en stigning på 69 procent i antisemitiske rapporter, mens der i Storbritannien var et offentligt ramaskrig over beskyldninger om antisemitisme i Labour-partiet under den daværende leder Jeremy Corbyn.

I 2019 blev der lavet 2,78 millioner antisemitiske opslag på de sociale medier, hovedsageligt på arabisk og engelsk.

Fra gade til skærm

Under nedlukningen af coronavirus flyttede antisemitismen fra gaden til skærmen. Konspirationsteorier om, at “jøderne skabte virussen”, spredte sig på de sociale medier. Protestbevægelser mod lukninger brugte Holocaust-symbolik som f.eks. gule stjerner.

Under Gaza-konflikten blev der i maj 2021 registreret mere end 250.000 antisemitiske indlæg på de sociale medier på bare ti dage, en stigning på 200 procent i forhold til måneden før. Canada rapporterede mere antisemitisme den måned end i hele 2020.

Trivialisering af Holocaust

Hadet blev normaliseret gennem berømtheder, politikere og aktivister – ofte camoufleret som “antizionisme”. Den antisemitiske diskurs har allerede infiltreret mainstream i form af retorik fra politikere, der camouflerer deres antisemitisme som kritik af Israel.

You would LOVE to hear this !

They’ll hate every word. @noatishby pic.twitter.com/WiuRkXYqcs

— miha schwartzenberg (@mihaschw) March 5, 2025

I 2022 og 2023 eskalerede tendensen. Efter Hamas-massakren den 7. oktober 2023 og den efterfølgende krig i Gaza steg det antisemitiske onlinehad med 1.200 procent. Fysiske angreb på jøder blev registreret i USA, Tunesien, Egypten og i Frankrig, hvor en jødisk kvinde blev stukket ned i sit hjem, og der blev malet hagekors på døren.

2024 og 2025

I 2024 blev der registreret en stigning på 340 procent i den globale antisemitiske aktivitet i forhold til 2022 – og 100 procent i forhold til året før. I USA steg antisemitismen med 288 procent, i Frankrig med 350 procent, i Canada med 562 procent og i Australien med 387 procent.

Tendensen ser ud til at fortsætte ind i 2025. Jødiske samfund over hele verden rapporterer om daglige trusler og behovet for øget sikkerhed. Lande som Canada og Australien – engang sikre lande – oplever antisemitisme på daglig basis.

Antisemitismen i dag:

• Fysisk vold: Synagoger, jødiske skoler og privatpersoner er mål for trusler, angreb og hærværk.
• Digitalt had: Millioner af hadefulde indlæg, konspirationer og opfordringer til vold spredes uhæmmet på de sociale medier.
• Politisk og kulturel accept: Antisemitiske ideer kommer åbent til udtryk under dække af “antizionisme” – især i den akademiske verden og i aktivistkredse.

They are doing the work of terrorists. No wonder we say that @nrk is actually «Norsk riks kommunisme»

— Viking Woman (@VikingWoman01) March 29, 2024

– Det er særligt bekymrende, hvor socialt acceptabel antisemitisme er blevet under dække af politisk kritik. Det er ikke kun et jødisk problem – det er en kamp for værdierne i demokratiske samfund, siger Raheli Baratz, antisemit i World Zionist Organisation.