Kommentar

Den franske indenrigsminister Gérald Darmanin beder de lokale myndigheder om at forbyde alle begivenheder og protester organiseret af “det yderste højre”, det vil sige organisationer, der er imod masseindvandring og/eller forsvarer konservative værdier.

– Væk Europas slumrende samvittighed

Sidste weekend blev seks højreekstremistiske begivenheder forbudt alene i Paris. Et af dem var et symposium arrangeret af Institut Iliade for at ære historikeren Dominique Venners minde. For ti år siden gik han ind i Notre-Dame de Paris-katedralen og “ofrede” sit eget liv.

Han ønskede at “bryde med den sløvhed, der overvælder os” og “vække Europas slumrende samvittighed”. Hans besked blev annonceret efter hans død:

– Jeg gør oprør mod skæbnen. Jeg protesterer mod sjælens giftstoffer og invasive individers ønske om at ødelægge rødderne til vores identitet. Det handler om familien, det intime fundament for den europæiske civilisation, som er tusinder af år gammelt.

En af de seks højreekstremistiske begivenheder blev tilladt, efter at en domstol afgjorde, at det ikke var højreekstremt nok til at blive forbudt. Det drejede sig om den årlige fejring den anden søndag i maj af Jomfruen af ​​Orléans, det franske nationalsymbol, og den katolske helgen Jeanne d’Arc. Arrangementet blev som altid gennemført uden at forstyrre den offentlige ro og orden.

ANNONSE

Arrangørerne af Institut Iliades symposium blev informeret om forbuddet mindre end 24 timer før arrangementet, og det var således umuligt for dem at få sagen behandlet ved en domstol. Da deltagerne ankom til Institut Iliade, blev de mødt af politiafspærringer.

Kunne fornærme nogen

Paris’ politipræfekt baserede sin beslutning på, at begivenheden kunne krænke borgernes rettigheder:

– Der er en alvorlig risiko for, at der i anledning af denne hyldest vil blive fremsat udtalelser, der tilskynder til had og diskrimination mod en gruppe mennesker på grund af deres oprindelse eller tilhørsforhold til en etnisk gruppe, nation eller religion (…), udtalelser der sætter spørgsmålstegn ved den nationale samhørighed og de principper, der er nedfældet i erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder.

Forebyggende censur

Det er, hvad forebyggende censur handler om: Intet ulovligt er blevet sagt eller gjort, men hvem ved, det kunne ske, og derfor forbydes begivenheden. 

Denne form for censur blev afskaffet, da Frankrig vedtog loven om pressefrihed i 1881, og før Macron kun var blevet genindført i krigstid.

Tidligere medlem af Europa-Parlamentet Jean-Yves Le Gallou siger, at dette afspejler en bred politisk tendens:

– Regeringen er svækket af, at den fører en politik, der går imod det franske folks vilje. Det gælder især på to områder: Den massive indvandring, som nu også bliver fordelt ud over landet, og indskrænkningen af ​​den private ejendomsret for at erhverve jord til udbygning af vindkraft. De politiske ledere læner sig tilbage og tyer til det, jeg kalder “den totalitære knibtangmanøvre”: Massiv propaganda, direkte censur og censur gennem trusler.

ANNONSE