Gæsteskribent



Den franske by Nice har ophævet et kontroversielt forbud mod muslimske burkinier, efter at en domstol har fastslået, at et sådant forbud er ulovligt. Forbud mod heldækkende badetøj er også blevet annulleret i Cannes, Fréjus, Roquebrune og Villeneuve-Loubet, men findes stadig i mindst 25 andre franske kystbyer.

Balladen om burkinier — en sproglig nyskabelse i form af en blanding af burka og bikini — har fået en langvarig debat om islamiske beklædningsnormer til at blusse op på ny i Frankrig og andre sekulære, europæiske lande (se tillægget nedenfor).

Den 26. august fastslog Le Conseil d’État, Frankrigs højesteret og øverste administrative domstol, at kommunestyret i Villeneuve-Loubet, som er en kystby ved den franske riviera, ikke havde ret til at forbyde burkinier. Retten fandt, at forbudet — som var blevet udstedt efter jihadistangrebet i Nice den 14. juli, hvor 86 mennesker blev dræbt — var “et alvorligt og klart ulovligt angreb på fundamentale frihedsrettigheder, herunder bevægelsesfrihed og trosfrihed.” Dommerne fastslog, at de lokale myndigheder kun kunne indskrænke den personlige frihed, hvis der forelå en “påviselig fare” for den offentlige orden. Der var, sagde de, ingen beviser på en sådan fare.

ANNONSE

Skønt domsafgørelsen kun gjaldt forbudet i Villeneuve-Loubet, udtalte iagttagere, at dommen ville komme til at danne juridisk præcedens for de andre 30 byer og storbyer, som ligeledes havde iværksat et forbud mod burkinier.

Højesterets afgørelse omgjorde en afgørelse fra en lavere domstol fra den 22. august, som havde fastslået, at forbudet mod burkinien var “nødvendig, passende og proportional” med hensyn til at sikre den offentlige orden.

Sagen var blevet indbragt af Kollektivet imod Islamofobi i Frankrig (CCIF) og Menneskerettighedsligaen (LDH). De to grupper har svoret at ville lægge sag an imod enhver kommune med et burkiniforbud, som de siger krænker trosfriheden for muslimer i Frankrig.

Patrice Spinosi, advokat for LDH, udtalte, at på grund af fraværet af en påviselig trussel mod den offentlige orden har højesteret “afsagt sin dom og vist, at borgmestre ikke har ret til at indskrænke retten til at bære religiøse tegn på offentlige steder. Det strider mod religionsfriheden, som er en grundlæggende frihed.”

Imod dette hævder forbudets fortalere — over hele det politiske spektrum — at burkinier er politiske, ikke religiøse, klædningsstykker.

I en artikel i Le Figaroadvarede den franske kommentator Yves Thréard:

“Det værste, der kan ske, er, at debatten trækker i langdrag og forvilder sig ind i overvejelser, som slet ikke vedkommer denne oprørende klædning. Sekularisme og religion er irrelevant her. Burkinien er ikke foreskrevet i koranen, men er blot endnu et udtryk for den politiske islam, der er militant, destruktiv og søger at så tvivl om vores livsstil, vores kultur og vores civilisation. Tørklæder i skolerne, bøn i gaderne, halal på skolemenuen, seksuel apartheid i svømmebade, hospitaler, køreskoler, niqab, burka… gennem tredive år har denne infiltration undergravet vores samfund, forsøgt at destabilisere det. Det er på tide at smække døren i i hovedet på den. Youssef al-Qaradawi, den kendte egyptiske prædikant og tidligere foredragsholder i Frankrig, har advaret os: ‘Vi vil kolonisere jer med jeres demokratiske regler.’ I kraft af vores ligegyldighed og naivitet har vi længe gjort os medskyldige i dette dødbringende og modbydelige forehavende.”

Ifølge den franske premierminister, Manuel Valls, er burkinier en “bekræftelse af politisk islam på offentlige steder.” I et interview med La Provenceudtalte socialisten Valls:

“Jeg støtter dem, der udstedte forbudet… Strandene skal, ligesom alle andre offentlige steder, beskyttes mod religiøse krav. Burkinien er et anti-socialt, politisk projekt, der især er rettet mod at undertvinge kvinder. Bag burkinien ligger den forestilling, at kvinder af naturen er skøger, urene, og at de bør tildækkes fuldkommen. Det er ikke foreneligt med Frankrigs værdier eller med Republikken. Konfronteret med den slags provokationer bør Republikken forsvare sig.”

Laurence Rossignol, socialistisk minister for familieanliggender, børn og kvinders rettigheder, sagde også, at hun støttede forbudet mod burkinier. I et interview med Le Parisienudtalte hun:

“Burkinien er ikke en ny retning inden for badetøj. Den er badeudgaven af burkaen og indeholder samme logik: at skjule kvinders kroppe for bedre at kunne udøve kontrol over dem. Bag dette ligger der et dybt arkaisk syn på kvinders plads i samfundet. Der er den forestilling, at kvinder af natur er urene og umoralske og derfor bør skjule deres krop og forsvinde ud af det offentlige rum.”

“Burkinien oprører så meget på grund af dens kollektive, politiske dimension. Den vedrører ikke kun den kvinde, der bærer den. Burkinien er symbolet på et politisk projekt, som er fjendtligt over for diversitet og [personlig] myndighed.”

Den franske premierminister, Manuel Valls, udtalte for nylig, at “burkinien er et anti-socialt, politisk projekt, som især er rettet mod undertvingelse af kvinder… Den er ikke forenelig med Frankrigs værdier og Republikken. Konfronteret med den slags provokationer bør Republikken forsvare sig.” Foto: Fire politifolk i Nice, Frankrig, fotograferet, mens de påbyder en kvinde at fjerne dele af sin klædedragt, fordi hendes antræk overtræder byens burkiniforbud, den 23. august. De gav hende også en bøde for forseelsen. (Foto: NBC News video screenshot)

Den tidligere franske præsident Nicolas Sarkozy, som for nylig bekendtgjorde, at han stiller op til præsidentvalget i 2017, sagde, at han, hvis han bliver valgt, vil “ændre forfatningen” og presse på for at få et landsdækkende forbud mod burkinien. Ved et kampagnemøde den 26. august sagde Sarkozy, som er konservativ:

“Jeg vil være den præsident, som genskaber statens myndighed. Jeg ønsker at blive den præsident, der garanterer sikkerheden for Frankrig og for hver eneste franskmand”…

“Jeg nægter at lade burkinien trænge ind på franske badestrande og i svømmebade…der bør være en lov, som forbyder den på hele Republikkens territorium. Vores identitet er truet, når vi accepterer en immigrationspolitik, som ikke giver mening.”

I et interview med Le Figarouddybede Sarkozy:

“At iføre sig en burkini er en militant, politisk handling, en provokation. Kvinder, som bærer den, afprøver den franske republiks modstandsevne. Hvis vi ikke stopper det, er der fare for, at unge muslimske piger, som om ti år ikke ønsker at bære hverken burkini eller tørklæde, bliver brændemærket og presset til at gøre det.”

Henri Leroy, borgmesteren i Mandelieu-La-Napoule, som var en af de første byer, der forbød burkinien, sagde, at de muslimske indbyggere bør mindes om, at “de er franske først og derefter tilhører den muslimske tro.” Han tilføjede: “Vores republik har traditioner og skikke, som skal respekteres.”

Den konservative borgmester i Cannes, David Lisnard, sagde, at burkinien er en “uniform, som er et symbol på islamisk ekstremisme.” Kommunaldirektør Thierry Migoule sagde, at burkinien er et “demonstrativt antræk, som signalerer tilknytning til terrorbevægelser, der har erklæret os krig.”

Borgmesteren i Fréjus, David Rachline, skrev, at højesterets dom var en “sejr for den radikale islam, for den politiske islam, som vinder frem i vores land.”

Lionnel Luca, konservativ borgmester i Villeneuve-Loubet, sagde, at burkiniforbudet var nødvendigt for at “modvirke den snigende islamisering, der er under udvikling i vores land.” Han tilføjede, at højesterets dom “langt fra formilder [muslimerne], men derimod vil styrke lidenskaberne og øge spændingerne.”

Ange-Pierre Vivoni, den socialistiske borgmester i byen Sisco, Korsika, indførte et forbud mod burkinier “for at beskytte befolkningen” efter et voldsomt stormløb, der opstod den 14. august, da en turist tog et foto af flere burkiniklædte kvinder, der svømmede i en vig. Mere end 400 mennesker endte med at deltage i skænderiet, hvor lokale korsikanere stødte sammen med migranter fra Nordafrika. Dagen efter marcherede mere end 500 korsikanere gennem byen, mens de råbte: “Til våben! Dette er vores hjem!”

Meningsmålinger viser en bred støtte i offentligheden til et forbud mod burkinier. Ifølge en meningsmåling fra Ifop, offentliggjort i Le Figaro den 25. august, er 64% af befolkningen i Frankrig imod burkinier på strandene; kun 6% støtter dem. Ifops direktør, Jérôme Fourquet, sagde: “Resultatet ligner dem, vi målte i april vedrørende slør og hovedtørklæde på offentlige veje (63% var imod). Strande er ligestillede med gader, hvor det at bære demonstrative, religiøse symboler ligeledes er blevet afvist af to tredjedele af franskmændene.”

 

Soeren Kern er Senior Fellow ved det New York-baserede Gatestone Institute. Han er også Senior Fellow i europæisk politik ved den Madrid-baserede Grupo de Estudios Estratégicos / Studiegruppe for strategiske studier. Hans første bog,Global Fire, udkommer i 2016. Følg Soeren Kern påFacebook og påTwitter.

Tillæg

Burkaforbud i europæiske lande

Den franske ballade om burkinien — en sproglig nyskabelse i form af en blanding af burka og bikini — har også fået den langvarige debat om islamiske beklædningsnormer til at blusse op på ny i andre europæiske lande.

Østrig. Den 13. august opfordrede Norbert Hofer, præsidentkandidat for Østrigsk Frihedsparti (FPÖ), til et forbud mod burkaen. “Jeg synes, at det virker fornuftigt,” udtalte han. Nogle dage senere sagde Sebastian Kurz, minister for udenrigsforhold og integration og tilhørende det regerende Østrigsk Folkeparti (ÖVP), at en ny integrationslov vil komme til at indeholde restriktioner for burkaen. “Et totalt tildækkende slør hæmmer integrationen,” sagde Kurz. “Burkaen er ikke et religiøst symbol, men et symbol imod samfundet.”

Indenrigsminister Wolfgang Sobotka sagde, at et direkte forbud mod burkaer ville være “forfatningsmæssigt problematisk.” Han mente, at et delvist forbud mod burkaer ved grænseovergange og under bilkørsel er mere realistisk.

En landsdækkende meningsmåling, som blev offentliggjort den 25. august, viste, at 75% af østrigerne går ind for et burkaforbud.

FPÖ har tidligere opfordret til et burkaforbud i juli 2014. Dengang afviste Kurz tanken og kaldte det for en “kunstig debat.”

I juni 2016 blev byen Hainfeld det første bystyre i Østrig, som forbød burkinien i de offentlige svømmebade. I Wien har de lokale medier fortalt om en “mærkbar stigning” i antallet af kvinder iført burkini i hovedstadens offentlige svømmebade.

Baltikum. I april 2016 bekendtgjorde Letlands regering et forslag til forbud mod burkaen. Regeringen udtalte, at formålet med loven, som den håber vil træde i kraft i 2017, er at sikre, at muslimske immigranter respekterer landets værdier. Forbud mod burkaen diskuteres også i Estland og Litauen.

Belgien. I juli 2011 blev Belgien det andet europæiske land, næst efter Frankrig, til at forbyde burkaen. De, der overtræder forbudet, får en bøde på 137 € og op til syv dages fængsel. I de fem år siden forbudet blev indført, er mere end 70 kvinder blevet noteret for at bære klædningen offentligt. Tallet inkluderer 67 kvinder i Bruxelles og syv i Liege.

I august 2016 opfordrede Nadia Sminate, et belgisk parlamentsmedlem af blandet marokkansk og flamsk herkomst, til et totalforbud mod burkaen. I et interview med De Standaardsagde hun desuden:

“Vi bør absolut undgå, at kvinder går rundt i Flandern i burkinier. I svømmebadene såvel som på stranden. Jeg tror ikke på, at kvinder ønsker at gå rundt på stranden i sådan et monstrum i religionens navn. Hvis vi tillader det, anbringer vi kvinderne i samfundets yderkant. Vi lever i Flandern, og vi laver lovene. Hvis vi siger, at vi har brug for at sætte grænser og styrke vore værdier, så skal vi gøre det.”

Storbritannien. Den 31. august viste en YouGov-meningsmåling, at flertallet af briterne går ind for et forbud mod burkaen i det offentlige rum. Ifølge meningsmålingen støtter 57% af briterne et forbud; 25% er imod. Den eneste aldersgruppe, der var imod et forbud, var de 18-24-årige; alle andre var for, og ældregruppen af personer over 65 støttede et forbud med 78% imod 12%. Alle de større, politiske partier havde også et flertal af vælgere, der støttede et forbud. Et særskilt spørgsmål fra YouGov viste, at 46% af briterne ønsker at forbyde burkinien; 30% er imod.

Bulgarien. I juni 2016 vedtog det bulgarske parlament en ny lov, som forbyder burkaen. Skridtet gør Bulgarien til det tredje europæiske land, der har vedtaget sådan en lov, efter Frankrig og Belgien. Forbudet gælder for bulgarske borgere såvel som alle, der opholder sig midlertidigt i landet.

Loven slår fast, at klædninger, som skjuler ansigtet, ikke må bæres i Bulgariens central- og lokaladministrationer, skoler, kulturelle institutioner og steder for offentlig rekreation, sport og kommunikation.

Tildækning af hoved, øjne, ører og mund vil kun være tilladt, når det er påkrævet af helbredsmæssige årsager, erhvervsmæssig nødvendighed og ved sportslige og kulturelle begivenheder. Forbudet gælder også for religiøse bygninger.

Loven foreskriver en bøde på 200 leva (100 €) for den første overtrædelse af forbudet. For den anden og yderligere overtrædelser ligger bøden på 1500 leva (755 €) og tab af sociale ydelser.

Enhver, der overtaler andre til at tildække ansigtet, gør sig skyldig til en straf på op til tre års fængsel og en bøde på 5000 leva (2.500 €). Hvis personen, der overtales til at tildække sit ansigt, er mindreårig, stiger straffen til maksimalt fem års fængsel og en bøde på op til 10.000 leva (5.000 €).

Tjekkiet. I marts 2016 indgav en muslimsk studerende en klage mod en sygeplejeskole i Prag, efter at hun havde fået forbud mod at bære hijab (muslimsk tørklæde, der dækker hoved og hals) i undervisningen. Skolen mente ikke, at de studerende bør have tildækkede hoveder i klasseværelset.

Danmark. I august 2016 sagde Dansk Folkeparti, at man vil forelægge Folketinget et forslag til forbud mod burkaen. I et interview med Metro Expresssagde partiformand Kenneth Kristensen Berth, at klædedragten bør gøres ulovlig af sikkerhedshensyn:

“Der er flere eksempler – dog primært i Mellemøsten – hvor personer klædt i burkaer har været selvmordsbombere. Men det er kun et spørgsmål om tid, før det kommer til at foregå i Europa… Jeg er netop hjemkommet fra London, hvor jeg var senest for seks år siden – og antallet af burkaer i gadebilledet er steget ganske betragteligt… man [kan] bruge den til at anbringe bomber uden at blive opdaget.”

Frankrig. I april 2011 blev Frankrig det første europæiske land, der forbød burkaen og niqab’en. I juli 2014 stadfæstede den Europæiske Menneskerettighedsdomstol forbudet.

Efter jihadistangrebet i Nice i juli 2016, hvor 86 mennesker blev dræbt, har mindst 30 større og mindre byer forbudt burkinien på offentlige strande.

Den 26. august fastslog Conseil d’État, Frankrigs højeste administrative domstol, at bystyret i Villeneuve-Loubet, en kystby på den franske riviera, ikke havde ret til at forbyde burkinien. Selvom dommen kun vedrørte forbudet i Villeneuve-Loubet, mener iagttagere, at dommen kommer til at danne retslig præcedens for resten af Frankrig.

Meningsmålinger har påvist en bred offentlig støtte til forbudet mod burkinier. Ifølge en Ifop-meningsmåling, der blev offentliggjort i Le Figaro den 25. august, er 64% af den franske befolkning imod burkinier på stranden; kun 6% støtter det. Ifops direktør, Jérôme Fourquet, sagde: “Resultatet ligner det, vi målte i april vedrørende slør og hovedtørklæde på offentlige veje (63% var imod). Strande er ligestillede med veje, hvor det at bære demonstrative, religiøse symboler ligeledes blev afvist af to tredjedele af franskmændene.”

Tyskland. Den 18. august bekendtgjorde indenrigsminister Thomas de Maizière et forslag til et “delvist burkaforbud”, som vil gøre det forbudt at bære muslimsk ansigtsslør på offentlige steder, herunder i børnehaver, skoler, universiteter, regeringskontorer og ved kørsel af bil eller andet køretøj.

“Vi afviser heldækkende ansigtsslør,” sagde de Maizière. “Ikke bare burkaen, ethvert ansigtsdækkende slør, som kun viser personens øjne. Det passer ikke til vores samfund, til vores måde at kommunikere på, til vores sociale sammenhængskraft. Det er derfor vi kræver, at man viser sit ansigt.”

I et interview med Bild den 12. august udtalte Julia Klöckner, næstformand i det regerende parti Kristendemokraterne (CDU), følgende:

“Det heldækkende ansigtsslør hæmmer kvindernes integration her. Det er ikke et tegn på religiøs diversitet, men repræsenterer et fornedrende syn på kvinder. Det er forbudt i Frankrig, og den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har stadfæstet forbudet.”

I et interview den 30 juli med Die Weltudtalte CDU-politikeren Jens Spahn:

“Et forbud mod det heldækkende ansigtsslør, som ved niqabben og burkaen, skulle være indført for længe siden, som et signal til verden. Forestil dig, hvordan denne samtale ville forløbe, hvis vi to var fuldt tilslørede, mens vi talte sammen. Jeg ønsker ikke at møde burkaen nogen steder i dette land. I den forstand er jeg burkafob.”

I en opinionsartikel i Bildskrev Bassam Tibi, tidligere professor ved universitetet i Göttingen, som kalder sig for en “europæisk muslim”, at han fuldt ud støttede et forbud mod burkaen:

“Et forbud mod burkaen vil være en klog, politisk foranstaltning imod visse personer, som isolerer sig i parallelsamfund, for en inklusiv integration af muslimske migranter og for den Tyske Forbundsstats sikkerhed.”

En ny meningsmåling, offentliggjort af Infratest dimap den 26. august, viste, at 81% af tyskerne går ind for et forbud mod burkaen i det offentlige rum. Meningsmålingen viste også, at 51% støtter et totalt burkaforbud.

Den 22. august fastslog en domstol i Osnabrück, at en studerende i byen ikke skulle have lov til at bære ansigtsdækkende tørklæde i undervisningen. Sophie Scholl-gymnasiet havde oprindelig accepteret eleven, men ombestemte sig, da hun insisterede på at bære niqab i undervisningen. Skolens talsmænd sagde, at den åbne kommunikation, som er nødvendig i undervisningen, ikke vil være mulig, hvis kun elevens øjne er synlige.

I juni forbød byen Neutraubling i Bayern burkinier i offentlige svømmebade, efter at kvindelige stamgæster havde klaget over, at klædedragten er uhygiejnisk. Borgmester Heinz Kiechle sagde: “Jeg forstår ikke, hvorfor det er nødvendigt at iføre sig en burkini om aftenen, hvor badning er reserveret for kvinder.”

Italien. Siden 1. januar 2016 har både burka og niqab været forbudt i alle offentlige kontorer og hospitaler i den nordøstlige region Lombardiet.

Den 17. august sagde indenrigsminister Angelino Alfano, at Italien ikke vil forbyde burkinien, fordi sådan et tiltag vil give bagslag i det muslimske samfund. I et interview med Corriere della Seraudtalte han:

“Indenrigsministeren har ansvaret for at sikre den offentlige sikkerhed og vælge et stramningsniveau, som aldrig bliver til en provokation, der måske kan invitere til angreb.”

Malta. I oktober 2015 diskuterede regeringen et forbud mod burkaer i det offentlige rum, efter at et foto havde vist en kvinde, der kørte bil iført et heldækkende ansigtsslør. Artikel 338 i landets straffelov fastslår, at det udgør en trussel mod den offentlige orden, hvis nogen “i det offentlige rum bærer nogen form for maske eller forklæder sig, undtagen på tidspunkter og måder, som loven tillader.” Nogle regeringsmedlemmer mente, at den eksisterende lov skulle gøres tydeligere med et særskilt forbud mod burkaer.

En lokal imam, Mohammed Elsadi, sagde, at et burkaforbud ville true integrationen og den sociale harmoni i Malta. Han tilføjede: “I en global verden, hvor mennesker fra forskellige kulturer lever sammen og omgås på så mange måder og så mange livsområder, er det bedre for et land at give størst mulig personlig frihed.” Han sagde, at muslimer bør have ret til “fuld frihed til at udfolde deres egne kulturelle normer og livsstil.”

Ligestillingsminister Helena Dalli svarede:

“Der bor flere tusinde muslimer i Malta, og mange har været her meget længe, ja i generationer. Burkaen og niqabben er ikke klædninger, man forbinder med dette samfund, så et tydeligere forbud mod ansigtstildækning bør ikke betyde noget for det store flertal af muslimer på nogen måde.”

Holland. I maj 2015 vedtog den hollandske regering et delvist forbud mod ansigtsdækkende, islamiske tørklæder i offentlige transportmidler og på offentlige steder så som skoler og hospitaler. Overtrædelse giver en bøde på 405 €. Forbudet gælder ikke det at bære burka eller niqab på gaden.

Norge. I august 2016 foreslog en tværpolitisk integrationskommission et forbud mod burka og niqab i offentlige institutioner og et forbud mod hijab i offentlige skoler. I en 50 sider lang rapport med titlen “Ti påbud for en bedre integration” opfordrede kommissionen til klare nationale retningslinjer for islamiske beklædningsnormer med henblik på at forbedre integrationen.

“For at bedre integrationen bør vi opmuntre til større deltagelse i det offentlige liv,” sagdepolitiker Jette Christensen fra Arbejderpartiet. “Derfor kan vi ikke tillade tildækkede ansigter.”

Politikeren Maryan Keshvari fra De Progressive tilføjede: “Vi kan ikke tillade denne foretrukne, islamistiske uniform i norske skoler.”

I 2013 havde det norske parlament afvist et burkaforbud med det argument, at Norge risikerede at blive korrekset af den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR). Lige siden ECHR stadfæstede forbudet i Frankrig i juli 2014, har norske støtter af et forbud forsøgt at få parlamentet til at vedtage et lignende forbud i Norge, men uden held.

Slovenien. I november 2015 fremlagde oppositionspartiet Demokratisk Parti (SDS) et lovforslag til et forbud mod burkaer og niqabber i det offentlige rum og til stramning af betingelserne for opnåelse af asyl i Slovenien.

“Når folk befinder sig i Slovenien, bør de respektere slovensk kultur og slovenske skikke,” sagdeformanden for SDS, Janez Janša. “Det er grunden til, at vi har udarbejdet et lovforslag, der søger at forbyde burkaen i det offentlige rum.”

SDS- og parlamentsmedlem Vinko Gorenak tilføjede: “Vi må tilpasse os deres skikke, når vi rejser til deres lande. Der er ingen grund til, at vi ikke også skulle kræve det samme af dem, når de befinder sig i vores kulturmiljø.”

Spanien. I december 2010 indførte den catalanske by Lérida et forbud mod burkaer i det offentlige rum. I februar 2013 fastslog den spanske højesteret, at forbudet var forfatningsstridigt. Retten sagde, at forbudet “udgør en begrænsning af den grundlæggende ret til religionsfrihed, som er garanteret i den spanske forfatning.” Retten sagde, at begrænsning af en grundlæggende ret kun kan erhverves gennem lovgivning på nationalt niveau, ikke gennem lokale forordninger.

I september 2014, under en debat i parlamentet vedrørende lov om offentlig sikkerhed (Ley de Seguridad Ciudadana), opfordrede indenrigsminister Jorge Fernández Díaz til at forbyde burkaen i det offentlige rum. Han sagde, at emnet har to aspekter: sikkerhed og kvinders værdighed.

“Efter min mening er burkaen en klædning, som krænker kvinders værdighed,” sagde Fernández Díaz. “Men dette ligger ikke inden for indenrigsministeriets ansvarsområde.” Med hensyn til sikkerheden sagde han, at burkaen “gør det vanskeligt at identificere personer, som begår forbrydelser.”

I august 2016 forbød et vandland i den catalanske by Girona burkinien “af sikkerhedsgrunde.” I juni 2014 forbød den baskiske by Vitoria burkinien i offentlige svømmebade. I november 2014 nægtede en buschauffør i Vitoria en burkaklædt kvinde adgang til sin bus.

Schweiz. Den 1. juli 2016 trådte et burkaforbud i kraft i Ticino, som hermed blev den første schweiziske kanton, der gjorde det. Overtrædelse af forbudet giver en bøde på 10.000 schweizerfranc (9.100 €). Dette skridt fulgte efter en folkeafstemning i september 2013, hvor 65% af stemmerne i den italiensktalende kanton stemte for et forbud.

Europa diskuterer burkinien
af Soeren Kern
15. September 2016
Oprindelig engelsk tekst: Europe Debates the Burkini
Oversat af Mette Thomsen

ANNONSE