Her 50 år efter, at den muslimske masseindvandring til Europa tog fart, forstår de førende medier og politikere stadig ikke, hvad der foregår eller hvorfor. Eller rettere: Nogle af dem lader som om de er totalt blanke.

Tag nu Jyllands-Posten, som i gårsdagens leder lamenterede over, at EU har holdt endnu et topmøde om migrationen, som ikke førte til noget. Til gengæld er der kommet yderligere skub på den ”irregulære” tilstrømning, som sidste år voksede med 64 pct. til 330.000 – det største tal siden eksplosionen i 2015. Som sædvanligt drøftede Mette Frederiksen og hendes EU-kolleger planer om at skærpe overvågningen af de ydre grænser – noget som EU havde lovet at gøre for årtier siden, men som aldrig er blevet til noget. Det er udtryk for et ”monumentalt løftebrud”, bemærker Jyllands-Posten med rette. I forbindelse med Schengen-aftalen om fjernelsen af EU’s indre grænser, skulle Europa sikre de ydre. Det har for længst vist sig som mundsvær, og det hævner sig nu, skriver det jyske organ.

Hævn er et underligt ord at bruge for en udvikling, som har været planlagt siden begyndelsen af 1970’erne, da EU’s forgænger lovede de olieproducerende arabstater at aftage en del af deres overskudsbefolkning. Samtidig fik oliesheikerne lovning på, at Europa ikke ville forsøge at assimilere de mange muhamedanere, som tvært i mod skulle have lov at leve i overensstemmelse med deres medbragte kultur – den samme kultur, som havde fået dem til at udvandre, fordi forholdene i hjemlandene ikke var til at holde ud.

EU har altså haft årtier til at drage erfaringer med folkeudskiftningen, og har ingen planer om at dæmme op for den. Tvært imod præsenterede EU-kommissionen i november 2020 en plan om at importere yderligere 34 millioner migranter, som skulle gøres til EU-borgere og dermed erhverve retten til at stemme.

Her ligger hunden begravet. Både på nationalt og EU-plan går magthavernes bestræbelser ud på at ændre befolkningssammensætningen ved at importere muslimer, der aldrig bliver integreret. Og det er det gode ved dem, for så vil de nemlig altid stemme på den venstrefløj, der lover dem flest penge for ikke at lave noget.

Så EU opfatter aldeles ikke massetilstrømningen som nogen hævn. Det er os andre, de vil hævne sig på. Og ganske særligt falder EU’s hammer over lande, der som Ungarn prøver at forsvare sin nationale og kulturelle identitet. Det var jo ikke det, Unionen skulle bruges til.