Kopierede/fra hoften

Donald Trumps tidligere økonomiske rådgiver Larry Kudlow har netop interviewet Israels kommende premierminister, Benjamin Netanyahu, og det er godt at få forstand af, hvis man ikke er opdateret om den seneste udvikling i Mellemøsten.
Da jeg opholdt mig i Israel en halvt års tid i 1967, kunne man med rette betegne landet som en halvsocialistisk sandkasse med et stærkt militær. Det kan man ikke længere – ikke mindst som følge af Netanyahus politik, da han var finansminister. Netanyahu er svoren tilhænger af den frie markedskapitalisme, som har gjort Israel til en økonomisk damptromle og til en af verdens førende, når det gælder teknologisk fornyelse. Landets BNP pr. indbygger overstiger nu Storbritanniens, Frankrigs og Japans og på det seneste Tysklands. Hertil kommer, at Israel sidder på gigantiske forekomster af naturgas i det østlige Middelhav, som det nu er begyndt at eksportere til Europa.
Ifølge Netanyahu er det blandt andet Israels økonomiske styrke, der har gjort det tiltrækkende for en række arabiske stater at slutte fred i forbindelse med de såkaldte Abraham-aftaler. Desuden har Israels økonomiske muskler sat landet i stand til at opbygge et endnu stærkere militær, der kan danne modvægt mod Irans imperialistiske ambitioner, som også truer de arabiske stater.
Som Netanyahu forklarer, bygger Abraham-aftalerne på en radikalt anden storpolitisk opfattelse end den, der lå til grund for de israelsk-arabiske relationer gennem mindst 60 år. Den antagelse, nemlig, at hvis Israel skulle opnå fred med sine arabiske naboer, måtte landet først komme til en forståelse med palæstinenserne. Problemet var, at palæstinenserne ikke var interesserede i fred med den jødiske stat. Deres bestræbelser gik derimod ud på at slette Israel af landkortet.
De nye israelsk-arabiske forbindelser er begyndt at gøre palæstinenserne irrelevante, idet de arabiske stater i stigende grad nægter at lade deres politik diktere palæstinensiske krav om Israels udslettelse.
Larry Kudlows interview berører kun overfladisk truslen fra Iran, hvis præstestyre ikke har lagt skjul på dets ambition om at udslette den jødiske stat, den dag det får kernevåben.
Hvis USA ikke forhindrer mullaherne i at få deres vilje – og intet tyder på, at Biden-administrationen skulle være interesseret i det – bliver Israel nødt til selv at rette et præventivt slag mod Irans atominstallationer.
Og med Benjamin Netanyahu ved roret er der næppe tvivl om, at det præcis er, hvad Israel vil gøre.
ANNONSE