Kommentar

Putins tale i Kreml forleden, hvor han og det indbudte publikum fejrede anneksionen af fire ukrainske regioner, var en rablende gennemgang af Vestens ondskab og fordærv på den ene side og det uskyldsrene Rusland som offer på den anden side. Som beskrivelse af den virkelige verden var den sine steder nærmest absurd, men som et spejl af Putins sammensværgelsesforestillinger er den interessant.

Selve fejringen af anneksionerne, der blev beskrevet som en ”befrielse” af millioner af russisksindede, der i årevis har været udsat for ukrainsk ”folkemord”, forekom kunstig på baggrund af virkeligheden i disse områder, slagmarken, hvor russiske tropper var på vild flugt eller overgav sig i tusindtal. Hans påstand om, at de russiske soldater ”med hjertet” var gået i krig mod Ukraine, var absurd, når virkeligheden var og er, at russiske mænd i titusindvis forsøger at forlade russisk territorium for at unddrage sig mobilisering.

Indholdet i talen var nærmest sovjetisk, hvor henvisninger til Marx og Lenin var udskiftet med påkaldelse af de russiske hærførere og zarer, som i sin tid sørgede for erobringen af det nuværende Ukraines territorium, og som storrusseren Putin kalder Lille-Rusland. Deri er ikke alene indeholdt en foragt for Ukraine som nation, men også en fornægtelse af den nuværende ukrainske stats eksistensberettigelse. De militære nederlag er derfor en kæmpeydmygelse.

ANNONSE

For at bortforklare de forsmædelige militære nederlag til den ikke eksisterende stat sagde Putin, at Rusland i virkeligheden angribes af det samlede Vesten med USA i spidsen. Rusland står ikke alene for sandhed, og Putin henviste her til Jesus, men også for ”humanitet, nåde og medfølelse”. Denne treklang har hundredtusindvis af såvel ukrainsk- som russisktalende ukrainske borgere fået at føle i form af en umenneskelig, nådesløs og ubarmhjertig ødelæggelse af deres boliger for ikke at tale om de mange dræbte, herunder flere hundrede børn.

Putin omtalte for flere år siden det sovjetiske imperiums opløsning som en ”katastrofe”. Denne gang brugte han ordet ”tragedie”. I begge tilfælde udtrykker han altså dyb beklagelse over, at en række ikke-russiske nationer brød ud af det russiske folkefængsel og erklærede sig selvstændige. Han er med andre ord helt blind for, at for estere, litauere, ukrainere, georgiere, armeniere, kazakher og kirgisere var det totalitære sovjetiske imperiums sammenbrud det modsatte af en katastrofe og en tragedie, nemlig en befrielse.

Hans billede af Rusland som det evige offer for vestlige angreb siden middelalderen er lige så ensidig. Den russiske stat med Moskva som centrum og udgangspunkt er jo historien om en enestående ekspansion i form af erobring og kolonisering af ikke-russiske folkeslag, hvorved det russiske imperium kom til at omfatte en sjettedel af Jordens overflade i 1900-tallet.

Blandt nogle i Vesten tales der om, at ”Rusland” lider af en angst for statens undergang, og der peges bl.a. på det russiske imperiums opløsning i 1917. Men årsagen var militære nederlag under en uduelig zar, der ligesom Putin levede i en drømmeverden, og under den efterfølgende regeringschef, som også var en drømmer. I øvrigt blev Rusland støttet af USA, England og Frankrig og ikke ødelagt af onde vestmagter, som Putin nu påstår.

Russiske kommunister genskabte derpå det russiske imperium, som de drømte om at udbrede over hele Jorden. Det betød, at mange ikke-russiske nationer mistede deres statslige selvstændighed. Det er faktisk disse nationer, herunder Ukraine og Polen, der har grund til at lide af undergangsangst.

Kreml-regimets krig mod Ukraine, hvis selvstændighed og grænser Rusland anerkendte i 1991, er derfor folkeretligt en forbrydelse, og den faktiske krigsførelse mod civilbefolkningen udgør en række krigsforbrydelser.

PUTINS FØDSELSDAGSFEST

Ruslands præsident kunne i fredags fejre sin 70-års fødselsdag. Fejringen skete til akkompagnement af det russiske militærs omfattende nederlag i de ukrainske regioner, som Putin for få dage siden erklærede for en del af det sande Rusland. I det hele taget var det en trist fødselsdag.

Den tvungne mobilisering forløber kaotisk. Der er f.eks. blevet indkaldt døde, invalide og alvorligt syge. I et tilfælde måtte halvdelen af de indkaldte omgående sendes hjem igen. Alle mænd er i realiteten med Putins dekret om mobilisering blevet forvandlet til retsløse livegne. Der udspilles patetiske scener ved afsendelsen af de indkaldte soldater, hvoraf nogle er døddrukne og ikke i stand til at stå på benene. Hustruer og mødre hulker hysterisk, mens militærmusik gjalder. Der er ikke senge til de indkaldte, som må sove på gulvet.

De ny-mobiliserede mænd af forskellig alder, som skulle erstatte de mange faldne, har vist sig ubrugelige og falder som fluer eller tages til fange. En ung knægt nåede at miste begge ben før fangenskabet. En 50-årig krigsfange har fortalt at han blev mobiliseret under trussel om at komme i straffelejr, hvis han ikke lod sig mobilisere.

Det er ynkeligt at bevidne de russiske soldaters manglende kampmoral. De kaster våben og uniformer under flugten for at skjule, at de er soldater og efterlader værdifuldt militært udstyr i form af pansrede mandskabsvogne, kampvogne og artilleri, som ukrainerne umiddelbart kan indsætte i kampen. I Kherson-området er disse ”forstærkninger” enten allerede blevet udslettet, taget til fange eller søgt evakueret til Krim. Da de ukrainske styrker kontrollerer broerne over floderne i området, druknede mange i de både, der skulle evakuere dem.

På russisk TV foregår der ophidsede debatter om, hvem der er skyld i den fejlslagne krig. En deltager har meget stærkt kritiseret Putins mobilisering som meningsløs. Han sagde uden at blive modsagt noget hidtil uhørt: Hvis de russiske styrkers kampmoral og kampevne ikke snart forbedres, udbryder der inden for de næste tre måneder REVOLUTION i landet. Rusland har en lang tradition for revolution og regimeændringer i forbindelse med tabte krige. (7. okt. 2022)

PS. Putin fik en ekstra og lidt forsinket fødselsdagsgave morgenen efter sin fødselsdag. Den vigtige Krim-bro, han fik bygget efter annekteringen af Krim i 2014, og som skulle være et symbol på halvøens russiske tilhørsforhold, blev sat i brand og store dele styrtede i havet. Den militært vigtige jernbanetransport står stille. Det er endnu en kolossal ydmygelse af Putin, som i sin tid indviede broen. Fra regeringen i Kiev hedder det lakonisk, at Krim-broens ødelæggelse er en ”begyndelse” (på Ruslands fordrivelse), og alt ulovligt opført på besat ukrainsk område skal ødelægges, mens alt det stjålne skal tilbageleveres. En ukrainsk TV-kanal viste Marilyn Monroe, der sang ”Happy Birthday Mr. President” med de brændende togvogne på den ødelagte bro som baggrund.
(9. okt. 2022)

ANNONSE

Mest læst

Vestens triste eftermæle

Lang dags rejse mod nat