Kommentar

Den ”specielle militæroperation” mod Ukraine, som Putin letsindigt gav ordre til 24. februar, har udløst en 3. Verdenskrig mellem Rusland på den ene side og USA, GB og en række EU-lande på den anden side. Krigen føres med både militære, økonomiske og propagandamidler, og den krig er Rusland dømt til at tabe. På ingen af de tre områder er Rusland i stand til at hamle op med modstanderne.

Rusland har ganske vist et enormt militærapparat, men det territorium, militæret skal dække fra Østersøen til Stillehavet, er også enormt. Til gengæld er Ruslands økonomi uhyre beskeden, og det har ingen allierede, der dur til noget. Selv Hviderusland har klogelig holdt sig fra at angribe Ukraine, og Kina ser kun interesseret til fra sidelinjen. Det russiske propagandaapparat er tungt og klodset i modsætning til Ukraines, USA´s og andre vestlige landes.

USA sender nu efter nogen tøven konvojer med højeffektivt artilleri og andre våben over Atlanten til europæiske (polske) havne i nærheden af Ukraines vestgrænse. England har for længst leveret bl.a. effektive og let håndterlige anti-panservåben til Ukraine. De nye avancerede våben fra USA, der ankommer til Ukraine i juni, vil ifølge militæreksperten Gleb Zjdanov blive afgørende for krigens udfald. De vesteuropæiske EU-medlemmer har været tøvende og spiller kun en sekundær rolle.

ANNONSE

Ved krigens begyndelse hed det fra Washington, at man ikke ville ”eskalere” krigen, men nu har USA’s forsvarsminister Lloyd Austin erklæret, at Rusland militært skal svækkes i en sådan grad, at landet aldrig mere vil kunne gentage det, de har gjort i Ukraine. Litauens udenrigsminister Gabrielius Landsbergis er mere åbenmundet og har krævet ikke alene Putin, men hele det russiske regime fjernet. Ukraines regering har på den baggrund også skærpet sin holdning: afvist alle muligheder for at indgå en våbenhvile med Rusland, så længe russiske tropper stadig befinder sig i landet.

Samtidig lyder det fra Kyiv, at regeringen ikke vil acceptere nogen aftaler med Moskva, hvis de indebærer, at Ukraine skal afgive noget af dets territorium, der som bekendt udover de to løsrivelsesrepublikker i øst også omfatter det russisk besatte Krim. Tidligere har regeringen talt om et kompromis med Rusland vedr. Ukraines territorium. Det er uden videre klart, at Kyivs nye kompromisløse standpunkt afspejler udviklingen på slagmarken, hvor Ukraine har medvind og Rusland fortsat lider svære tab. Enorme mængder russisk krigsudstyr er forvandlet til skrot.

At det går dårligt for Rusland, afspejles også i russiske TV-udsendelser, hvor man har udskiftet eksperter, som havde et meget sejrsikkert syn på Ruslands krigsførelse og omvendt en nedladende holdning til Ukraines formåen. De nye eksperter understreger, at det ukrainske forsvar er kompetent, og at Rusland i realiteten kæmper mod hele verden i Ukraine. En af de kendteste TV-journalister, den aggressive Vladimir Solovjov, ser mere og mere bekymret ud og har efterlyst en forklaring på, at det går så dårligt. Samtidig skyndte han sig at sige, at han ikke kritiserer nogen. Det ville der ellers være al mulig grund til, men Putin er foreløbig undtaget for kritik, selv om han er ansvarlig for den katastrofale krig og med sin direkte indblanding i krigsførelsen bidrager til den kaotiske og uprofessionelle russiske krigsførelse.

Rusland har tabt mange krige i historiens løb – Krim-krigen 1853-1856, krigen mod Japan 1904-1905, Første Verdenskrig og krigen i Afghanistan i 1989. Alle de tabte krige medførte regimereformer, revolutioner eller regimesammenbrud, sidst i 1917. Vi får se, hvornår og hvordan det vil ske denne gang. Afslutning på verdenskrige har også altid medført omfattende geopolitiske forandringer og alvorlige sanktioner mod taberne. Tænk blot på Tysklands to tabte verdenskrige i det 20. århundrede. Samme skæbne venter Rusland, når det formentlig taber den igangværende verdenskrig mod de både økonomisk og militært langt stærkere modstandere. Ruslands tabte krig mod Ukraine vil også få omfattende følger for de europæiske stater. Ukraine i øst og England i vest vil få en styrket position, mens Frankrig og Tysklands indflydelse vil blive reduceret.

Det forlyder, at Putin skal være væk i minimum tre døgn for at blive opereret. Imens skal Sikkerhedsrådets sekretær Nikolaj Patrusjev, der har tæt kontakt til sikkerhedstjenesten, overtage styret. Der spekuleres i, om Patrusjev i den forbindelse kunne blive fristet til at benytte lejligheden til at fjerne Putin fra magten.

ANNONSE

Mest læst

Hvem skal nu betale?