Nyt

Næsten alle stemmer ved det italienske valg er optalt, og højrefløjsalliancen ledet af Giorgia Meloni opnåede ca. 44 pct. af stemmerne til begge parlamentets kamre, Deputeretkammeret og Senatet. En regering skal have støtte af et flertal i begge kamre. Mest bemærkelsesværdigt var fremgangen for Italiens Brødre, Melonis parti, der voksede fra 4,4 pct. ved valget i 2018 til 26,2 pct. Samtidig gik begge hendes alliancepartnere, Lega’en og Forza Italia, tilbage. Tilsammen fik de ca. 17 pct. mod ca. 31 pct. i 2018.
Melonis relative styrkelse på sine partneres bekostning kommer formentlig til at betyde, at der ikke bliver rokket ved Italiens tilslutning til den antirussiske front i Ukraine-krigen.
Selv om højrefløjen altså ikke opnåede absolut flertal blandt vælgerne, kan den regne med at få solidt flertal i såvel Deputeretkammeret som Senatet. Det skyldes den særlige italienske valgordning, hvorefter en tredjedel af begge kamres medlemmer vælges efter den såkaldte ”first past the post”-ordning. Den betyder, at den kandidat, der opnår flest stemmer, er valgt, uanset om vedkommende måske ikke kan mønstre et absolut flertal, og et blik på det italienske valgkort viser, at højrefløjen har vundet næsten over hele landet. To-tredjedele af mandaterne vælges efter forholdstalsmetoden.
Hvis man skal uddrage en lære af valget må den blive, at Giorgia Melonis sejr er udtryk for en styrkelse af de nationaltsindede på bekostning af venstrefløjens globalisme, woke-ideologi og diverse planer om The Great Reset, som World Economic Forum i mange år har agiteret for. Samme tendens har vist sig ved de nylige valg i Frankrig og Sverige, ligesom den nye britiske regering under premierminister Liz Truss har sendt tydelige nationale signaler og lagt kursen om mod højre.
En yderligere konklusion er, at venstrefløjens konstante beskyldning mod sine modstandere for at være ”fascister” og ”trusler mod demokratiet” preller af på stadigt flere vælgere
ANNONSE

Mest læst

Vestens triste eftermæle

Lang dags rejse mod nat