Nyt

Billedet: Matteo Salvini, leder af Lega Nord / Foto: Salvinis offentlige facebookside.

 

En måned efter indsættelsen af Italiens nye regering foretager regeringspartneren Lega Nord et voldsomt ryk i en meningsmåling som lørdag er offentliggjort i Corriere della Sera.

Partiet, ledet af indenrigsminister Matteo Salvini, får nemlig tilslutning fra hele 31,2 procent af de adspurgte, og det er himmelhøjt over valgresultatet fra den 4. marts – 17,4 procent ved valget til Deputeretkammeret og 17,6 procent i Senatet.

Milano-avisen bemærker at en sådan succes for et nyudnævnt regeringsparti, altså næsten en fordobling af tilslutningen, er uden historisk sidestykke. Det normale er snarere hurtig regerings slitage.

Der er kun lidt tvivl om at det er den høje profil, som Salvini har holdt særlig i migrationsspørgsmålet efter at regeringen blev taget i ed, som nu har gjort Lega til Italiens største parti. Det er let at tænke sig at andre partier rundt omkring i Europa lægger mærke til dette.

Femstjernebevægelsen, som regerer sammen med Lega, får 29,8 procents opbakning i den samme meningsmåling, hvilket er en lille nedgang sammenlignet med valgresultatet – 32,7 procent i Deputeretkammeret og 32,2 procent i Senatet.

ANNONSE

Femstjerner, som sammenlignet med Lega er en langt mere venstrepopulistisk bevægelse, har med andre ord ikke mistet særligt mange vælgere som følge af koalitionen med indvandringspolitikkens hardlinere. Samlet har de to populistpartier en opbakning på 61 procent. Det er lidt over dobbelt så højt som ved valget i 2013, og er således i historisk perspektiv en stor politisk omvæltning.

Det demokratiske parti (PD) er tredje størst med 18,9 procent, hvilket er omtrent identisk med valgresultatet for snart fire måneder siden. Italiens traditionelle venstrefløj har med dette måske nået bunden.

Forza Italia (FI) går derimod ned til 8,3 procent, en kraftig nedgang i forhold til godt 14 procent ved valget. Det er således næppe tvivl om at FI, med sin aldrende leder Silvio Berlusconi, nu er definitivt detroniseret som det største parti på højrefløjen. Også Fratelli d’Italia ledet af Giorgia Meloni taber til Lega, og går ned fra 4,3 procent til 2,3 procent.

 

ANNONSE

Mest læst