Kommentar

Verden har ingen klimakrise, langt færre mennesker dør af ekstremt vejr nu end tidligere, og verdens fødevareproduktion er stigende, siger den svenske klimaforsker Lennart Bengtsson, der er blevet prisbelønnet to gange for sit arbejde.

Det er snarere krig og energimangel, der skaber kriser, siger Bengtsson i et interview med Die Welt, hvor han slår fast, at viden er den bedste medicin mod “klimaangst”.

Bengtsson, der har specialiseret sig i klima- og vejrmodellering, var fra 1975 til 1990 først forskningschef og derefter direktør for European Center for Medium-Range Weather Forecasts og derefter direktør for Max Planck Institute of Meteorology, indtil han gik på pension i år 2000. Siden da har han været professor emeritus ved University of Reading.

Den svenske forsker mener, at verden har brug for klimaforanstaltninger:

Die Welt: Hr. Bengtsson, lever vi i en klimakrise?

Lennart Bengtsson: Efter min mening skal den igangværende opvarmning ikke betegnes som en krise. Fødevareproduktionen er for eksempel stigende. Og på trods af den hurtigt voksende befolkning og den fortsatte opvarmning, dør langt færre mennesker af ekstremt vejr end tidligere. De akutte problemer i øjeblikket er forårsaget af konflikter og krige og vanskeligheder med at finde pålidelige erstatninger for fossile energikilder hurtigt nok. Ikke desto mindre er der behov for langsigtede, systematiske foranstaltninger for at reducere de globale drivhusgasemissioner for at begrænse den globale opvarmning.

Ikke desto mindre virker han mere bange for den klimapolitik, der faktisk føres, end for klimaet i sig selv: Parisaftalen kan skabe alvorlige økonomiske problemer for Europa, mener Bengtsson.

Skal Parisaftalen om verdensklima være en rettesnor for at begrænse CO2-udledningen?

Paris-målene er efter min mening alt for ambitiøse, især for EU, og de bør tilpasses, hvad der er teknisk muligt for at undgå alvorlige og akutte problemer for industrien og offentligheden.

Der er ganske vist tegn på, at et ændret klima skaber visse problemer, for eksempel med vejrændringer, siger Bengtsson, men der er ingen klare beviser, og det er meget svært at afgøre, i hvilket omfang disse ændringer skyldes andet end naturlige ændringer, han tilføjer.

ANNONSE

Han mener, det er svært at sige med sikkerhed om klimaforandringernes konsekvenser for samfundet:

Kan klimavidenskab komme med robuste udsagn om, hvordan samfundet vil udvikle sig som følge af klimaændringer?

Det tror jeg ikke. Den samfundsudvikling, som vi ser så tydeligt nu om dage, har ikke noget med vejr eller klima at gøre, men med samfundsmæssige faktorer som politisk inkompetence, konflikter og krige. (…) Det er ikke så let at få øje på nogen klimaeffekt.

Bengtsson, der selv arbejder med klimamodellering, er heller ikke særlig optimistisk omkring denne modelindustris evne til at forstå eller forudsige klimaforandringer:

For at kunne detektere det menneskelige klimasignal skal den naturlige variation være kendt. De har forklaret, at den naturlige klimavariation ikke er godt nok forstået. Hvad er problemerne?

De bedste klimamodeller, vi har nu, gengiver typiske vejrsystemer ganske godt, også typiske variationer såsom ændringer fra år til år. Vi har god grund til at konkludere, at de koldere perioder i 1960’erne og 1970’erne skyldtes tilfældigheder. Vi er mindre sikre på den markante opvarmning mellem 1910 og 1940. Og der er stadig ingen troværdig forklaring på den lille istid fra 1350 til 1850. Udsving i klimaet på tidsskalaer fra hundrede til et par hundrede år er ikke forstået, og heller ikke er de godt gengivet af nuværende klimamodeller. På den anden side er der overbevisende empiriske beviser for, at istiderne er relateret til astronomiske cyklusser i Jordens kredsløb. Global opvarmning gennem de sidste 40-50 år har derimod en klar sammenhæng med drivhuseffekten, selvom der er behov for en bedre videnskabelig forståelse af de regionale forskelle i opvarmningen.

Men opvarmning er ikke kun negativ, tilføjer han. Jeg har svært ved at acceptere, at et varmere klima på højere breddegrader er negativt, siger Bengtsson.

Den svenske klimaforsker har ikke så høje tanker om den videnskabelige standard på området:

Er klimaforskning ikke længere forudindtaget og åben?

Meget mindre i dag end for 20-40 år siden. Jeg frygter, at de skarpeste videnskabsmænd i dag søger til andre områder, hvor videnskaben er mere åben.

Jeg frygter, at den stærke politisering af klimadebatten vil få negative konsekvenser for grundforskningen. Forskere er naturligvis skeptiske og kritiske, men et resultat af politiseringen er, at nogle videnskabsmænd er tilbageholdende med at tage fat på spørgsmål, som nogle universiteter og finansieringskilder anser for at være for kritiske over for FN’s Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC).

Men der er uenighed om, hvor hurtigt opvarmningen foregår, og hvor skadelige ændringerne kan være. Der er ikke rigtig konsensus om, hvorvidt vi har haft værre ekstremvejr, endnu mindre om årsagen til den lille istid.

Unge, der reagerer på klimaforandringer med panik, bør tilegne sig mere viden om klimaet, fastslår Bengtsson. Jeg tror ikke, det bliver et stort problem om hundrede år, slutter han.

ANNONSE

Mest læst