At sige, at menneskeheden er ansvarlig for langt størstedelen af ​​klimaforandringerne, er ikke videnskabeligt, men kun baseret på fantasi, siger den fremtrædende italienske atmosfærefysiker Franco Prodi. Klimamodeller er upålidelige, og det er absurd at tro, at mennesker kan styre klimaet, fastslår han.

De årlige klimatopmøder får stor opmærksomhed i medierne, men altid på præmisser, der anses for at være hævet over diskussion, nemlig at klimaforskning er solid videnskab, der fortæller os, at menneskeheden er primært ansvarlig for klimaforandringerne, og at vi derfor kan indrette os så vi undgår farlige klimaforandringer.

Et stort antal fremragende videnskabsmænd afviser disse præmisser, men de kommer sjældent til orde i mainstream medierne. I offentligheden er det derfor, som om de ikke eksisterer – og som om, at deres tanker ikke kun med garanti er forkerte, men også farlige og umoralske og derfor ikke må gengives.

Så meget desto mere befriende, når det sker. Milano-avisen La Verità har mandag interviewet Franco Prodi, tidligere professor i fysik ved universitetet i Ferrara, senere leder af Institute of Climate and Atmospheric Sciences (ISAC), som hører under den nationale italienske forskningsorganisation CNR.

At sige, at menneskeheden er ansvarlig for langt størstedelen af ​​klimaforandringerne på grund af dens CO2-udledning, er ikke videnskabeligt, men kun baseret på fantasi – ikke desto mindre resulterer denne overbevisning i ren personlig forfølgelse, fastslår Prodi i interviewet.

Den kendte fysiker har ikke store tanker om klimatopmøderne og heller ikke det, der for nylig er afsluttet i Sharm el-Sheikh, for præmisserne er aldrig til diskussion, da alle de deltagende videnskabsmænd tilhører samme fløj, og møderne gør ingen forskel alligevel.

La Verità: Hvad mener De?

Franco Prodi: Jeg kritiserer dette forum for kontakt mellem FN og nogle videnskabsmænd, fordi der over tid har udviklet sig et eneste gyldigt tankesæt, som om dokumenterne og rapporterne fra disse konferencer var, hvad videnskaben siger om klimaet. Men sådan er det ikke.

Videnskab er det, man finder i peer-reviewede videnskabelige artikler, men det, klimatopmøderne siger, er ikke videnskab, påpeger Prodi.

Klimapolitikere taler om 1,5 graders målet. Er det muligt at styre klimaet? vil avisen vide. Det afviser Prodi.

Nej. At sige, at den globale temperatur vil stige med 1,5 grader i 2050, giver ingen mening. Det ville kun give mening, hvis klimasystemet med dets fysiske love virkelig var forstået rigtigt i sin helhed.

Det, politikerne gør, er at stole blindt på klimamodeller. Men i virkeligheden er klimamodellerne ikke pålidelige, forklarer Prodi.

Det er da også sådan, at de resulterer i scenarier, der er meget forskellige fra hinanden. Prognoserne for jordens opvarmning i løbet af dette århundrede varierer mellem halvanden grad og seks til syv grader.

Så hvilken prognose, hvis nogen, skal man tro? Modellerne er brugbare til videnskabelig brug, men de tager ikke tilstrækkeligt hensyn til klimasystemets kompleksitet og er derfor ubrugelige som prognoseværktøj, fastslår den fornemme atmosfæriske fysiker.

Skyernes rolle i klimasystemet er ikke godt nok forstået, men de bestemmer meget, siger Prodi.

Hvorfor?

For de påvirker det, der kommer fra både jorden og solen i strålingsbalancen. Hvis fotonerne fra solen dominerer, bliver jorden varmere. Hvis fotonerne fra Jorden dominerer, bliver det koldere.

Derudover er der cykliske variationer på grund af solaktivitet, fortsætter Prodi.

Professoren mener, at et kig på historien er nok til at afvise ideen om en “klimakrise”, alt imens menneskeheden har klaret sig i meget varierende klimaer i årtusinder.

De og andre fremtrædende videnskabsmænd har underskrevet et dokument, en slags underskriftsindsamling, for at diskutere klimaspørgsmålet.

Ja, vi har promoveret denne appel med en sigende overskrift: “Der er ingen klimakrise.”

Andragendet, som er blevet offentliggjort af Climate Intelligence Foundation, er blevet underskrevet af mere end 1.500 videnskabsmænd, siger Prodi.

Store dele af det videnskabelige samfund beskylder dig for blot at være benægter.

Jeg benægter ikke, at der er menneskeskabte forandringer, altså at menneskeheden kan påvirke klimaet til en vis grad, men at kvantificere menneskets ansvar til 98 procent er ren fantasi og ikke baseret på videnskabelige resultater.

Så hvorfor dominerer denne ubønhørlige alarmisme og tildelingen af ​​skylden til menneskeheden?

En bog redigeret af professor Alberto Prestininzi er for nylig blevet udgivet, som omhandler dette emne ved at analysere, hvad der sker bag kulisserne i verden. Der er interesser både i international Finans- og i pressionsgrupper, der ønsker at ændre industriproduktionen, for eksempel til elbiler. Men jeg vil ikke gå ind i den diskussion. Jeg søger en videnskabelig konfrontation.

I italiensk toppolitik er de ikke blevet hørt endnu. Prodi mener ikke desto mindre, at man ikke har andet valg end at holde sig til det strengt videnskabelige, og ikke lade sig påvirke af andre interesser. Så enkelt er det dog heller ikke, og det skyldes akademisk diskrimination.

På hvilken måde, professor

Jeg grundlagde CNR’s afdeling i Bologna mellem 1985 og 1993, og jeg stod i spidsen for det vigtigste institut for atmosfærisk fysik i landet i tyve år. Men i dag har jeg ikke længere adgang til den forskningsafdeling, som jeg selv har grundlagt.

Prodi lægger ansvaret på kommercialiseringen af ​​forskningen:

Tildeling af forskningsmidler kan kædes sammen med at producere forskningsresultater, der bekræfter den dominerende tankegang. Dette er meget farligt for selve videnskabens funktion, som skal fungere på en helt uafhængig måde, og slet ikke ved flertalsbeslutninger.

Prodi er heller ikke uventet kritisk over for den “grønne omstilling”. Forsøget på en hurtig omstilling til vedvarende energi, som med undtagelse af vandkraft har en række ulemper, er meget farligt for økonomien, siger han – i håbet om, at forsøget vil mislykkes.

Verden skal se på, hvilke energiressourcer den har, og sikre, at disse bliver brugt på en måde, der bedst varetager interesserne for klodens otte milliarder mennesker, slutter Prodi – utopisk, kan vi tilføje.

Oversættelse Karsten Søberg