Kopierede/fra hoften

Ofte hører man, at kvindekvoter er bydende nødvendige, når målet er, at kvinder skal indtage halvdelen af attraktive faglige topposter. (jp.dk 14.11.21.)

Hvorfor er det målet, og hvorfor er det så bydende nødvendigt, at de indtager halvdelen af faglige topposter?

Er det ikke vigtigere, at enhver finder sin plads i samfundet efter evne og glæde uden at lade sig kommandere omkring af emsige radikale politikeres konstruerede kvoteinddelinger?

Ligestilling! Fri os fra al den snak om ligestilling på diverse niveauer. Da jeg i sin tid gik på Aarhus Universitet, var det socialisme/marxisme og ligestilling mig her og der hos visse lærere. En censor ville ikke acceptere min afhandling om arv og miljø, fordi jeg mente, der var noget, der hed arvelige egenskaber. Jo, De læste rigtigt…

Der var ikke noget, der hed arvelige egenskaber, sagde den vrede censor. Fra en socialistisk synsvinkel var det vel uretfærdigt, at nogle havde fordele frem for andre. Så skruer man på virkeligheden, så pengene passer. …Alle var født lige, og hvad man evnede og kunne, havde man lært af det omgivende samfund.

Ja, så…Og jo, enhver kunne ifølge adfærdspsykologerne Skinner og Watson blive læge eller advokat. Muligvis, men kunne enhver blive operasanger, klavervirtuos eller en Niels Bohr, spurgte jeg. Det faldt ikke i god jord, og min karakter blev sænket. Jeg havde nok ikke den rette “tro”.

ANNONSE

14.4. skrev hr. Lars U. Thomsen, medlem af DKP, i Nordjyske: “Er kapitalismen løsningen?”

Intet parti/ideologi har vel en total løsning på alle samfundsproblemer, men visse partiers synspunkter er at foretrække at leve under, frem for andres….

Hr. Thomsen mener, at “unge idealistiske mennesker i forbindelse med universitets-marxismen var med til at fremme det, der i dag er Enhedslisten.” Jo, tak…

Den idealisme fik min mand og jeg at mærke i Aalborg under den kolde krig, hvor vi af disse unge socialister gennem længere tid blev overdænget med falske varer, hundelorte i postkassen, telefonchikane m.v., når vi tillod os at bruge det frie ord indenfor lovens rammer. Som Orwell skrev: “Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre.”

Ytringsfriheden har altid haft svære tider i socialistiske samfund, hvor den gradbøjes efter magthavernes forgodtbefindende.

“Venstrefløjen og især EL omfavner konstant ideologien islam og ønsker, at Danmark skal have mere islam”. (Danmarks fremtid 19.4.21)

Ikke sært. Islam og socialismen har det til fælles, at de begge er totalitære bevægelser, der forfølger og undertrykker egne borgere. Og der er stemmer at hente for EL hos muslimske indvandrere med dansk statsborgerskab, der som det nye proletariat har indtaget arbejderklassens plads.

“Resultatet af årtiers integrationsindsats er en muslimsk befolkning på over 250 000 mennesker, der er så dårligt repræsenteret på arbejdsmarkedet, at skatteyderne hvert eneste år må hoste op med 90 milliarder kroner i overførselsindkomster til islamiske familier, der som tak vender ryggen til det danske folkestyre, som betaler for deres liv her i landet.”(Aamund, blog 25.4.).

Og det kan blive til penge, når en syrisk familie med otte børn forleden blev belønnet med 1.314.919 skattefrie kroner for frivilligt alt rejse hjem (Dagens Danmark 7.4.).

Fjern det personlige initiativ og glæden ved at være dygtig, tjene penge og forsørge sig selv, og man smadrer grundlaget for et godt samfund, hvor der også er plads til at hjælpe andre. Hvornår opdager man i EL, at man ikke kan ændre virkeligheden. Den går sine egne veje.

Strålende tider i Sovjet! Man kunne næsten gå på vandet. Jeg kender kun én, der kunne gå på vandet, og han var næppe kommunist.

Og hvor er Sovjet i dag, hvor er DDR og Muren? Ja, hvor er den sne, der faldt i fjor? Som Margaret Thatcher sagde: “Problemet med socialisme er, at man ender med at løbe tør for andres penge.

 

Oprindelig i

28. april

ANNONSE

Mest læst

Tjekkerne kaster handsken

Vildledelse som metode