Kopierede/fra hoften

Pilevej på ‘Feddet’ i Risskov, hvor Sv. Auken boede i ‘det store hvide hus lige ved stranden’

Der tales meget om privilegieblindhed, hvad ofte kondenseres ned til, at den hvide mand qua sin hudfarve har særlige privilegier. Min far kendte næppe begrebet. Han døde som 59-årig, efter et arbejdsliv der inkluderede anlæg af have for Svend Auken. Her lidt fra et Alt for Damerne-interview med Margrete Auken, hans salon-socialistiske lillesøster. Set hos Alt.dk.

“Hvilken vej var den første, du gik på?

‘Det var nok på Marselisborg Hospital, hvor mine forældre var læger, men der flyttede vi fra, da jeg var halvandet år, så jeg kan ikke huske så meget derfra. Vi flyttede til København, hvor min far arbejdede som hudlæge. Mine forældre fik i løbet af ganske kort tid fem børn, så der var også to unge piger i huset – en til husholdningen og en til at passe os børn. Min mor arbejdede med sin doktordisputats og tjente ingen penge, så det var en meget, meget forsigtig økonomi, og jeg kan da huske, at vi kun fik et blødkogt æg én gang om ugen. Det sidder stadig i mig, og den dag i dag, kan jeg spotte den største frikadelle på et fad. Min far ville gerne have en bil, men den fik han først i midten af 1950’erne, da økonomien i hele landet vendte.’”

 

ANNONSE