Kommentar

Den danske fregat Esbern Snare, der patruljerer Guineabugten, vekslede i november ild med en båd, der blev anset for at have aggressive hensigter. Fire formodede pirater blev dræbt og fire taget til fange, hvoraf den ene blev såret.

Justitsminister Nick Hækkerup meddelte onsdag, at anklageskriftet mod de tre frafaldes. Hvis de bringes til Danmark, kan de ikke returneres, men skal blive i Danmark. Sådan er konventionerne.

Men for den fjerde sårede, der er indlagt i Ghana, siger udenrigsminister Jeppe Kofod, at det ikke er lykkedes at nå frem til en aftale med landets myndigheder, der garanterer hans sikkerhed. Han vil derfor blive fløjet til Danmark til behandling og retssag. Ud fra begrundelsen om de tre kan det forventes, at han får ophold i Danmark. Det bliver “belønningen” for at skyde mod et dansk skib på vagt.

Udenrigsminister Jeppe Kofod siger:

”Til trods for ihærdige diplomatiske bestræbelser har det desværre ikke været muligt at indgå en aftale med Ghana ift. den pågældende person. På grund af vores internationale forpligtelser var det afgørende at få garantier for den formodede pirats videre skæbne, men det har desværre ikke vist sig muligt.” 

Den 6. januar 2022 er den fjerde af de formodede pirater derfor fløjet mod Danmark med henblik på, at han den 7. januar stilles for en dommer i et grundlovsforhør, og at den videre retsforfølgning mod ham fortsættes.

Begrundelsen spænder fornuftens grænser: Danmark er ansvarlig for helbredet for en pirat, der forsøgte at angribe danske soldater til søs. Danmark har ikke kun fløjet ham til et lokalt hospital, hvilket bestemt ikke er på dansk niveau, de skal også sørge for, at han går en sikker fremtid i møde. Med sådan en tankegang bør den danske regering ikke sende soldater på missioner i udlandet, fordi de risikerer at skulle bringe sårede fjender hjem til Danmark.

ANNONSE

Det er konsekvensen af ​​konventionerne og den socialdemokratiske regering vælger at følge dem, på trods af at det krænker danskernes retsfølelse.

Dette er et globalt retssystem i praksis.

Nye Borgerliges Pernille Vermund synes ikke om retsordningen og beder forsvarsministeren gå af.

Inkompetence er det ord, der trænger sig voldsomt på, når man skal vurdere forsvarsminister Trine Bramsens forberedelse af indsættelsen af fregatten Esbern Snare i Guinea-bugten.

Ministerens totale inkompetence fører nu til, at danskerne skal trækkes med en afrikansk pirat i Danmark uden udsigt til at slippe af med ham igen.

Han kommer til at leve sit liv med et dansk sundhedsvæsen til sin disposition og på livslang offentligt forsørgelse.

Helt uacceptabelt, og det bør få konsekvenser for forsvarsministeren. Hun må tage sin afsked – hellere i dag end i morgen.

De danske soldater har løst den opgave til fulde, som vi bad dem om.

Det er soldaternes politiske bagland i form af regeringen med forsvarsminister Trine Bramsen i hovedrollen, der har svigtet fatalt.

At sende danske soldater ud på mission mod pirater uden nogen aftale om aflevering af fanger og mistænkte pirater til de lokale myndigheder, er i det hele taget langt ud over kanten for ansvarlig regeringsførelse.

Ministeren er faldet vores egne soldater i ryggen. Først efterlader hun soldaterne i en situation, hvor de skal agere fængselsbetjente i måneder, hvorefter de pirater, som har forsøgt at dræbe danske soldater, blot løslades med et pænt farvel og held og lykke med pirateriet.

Det er muligt at spekulere videre på, hvad det globale retssystem betyder i praksis: Vores NGO’er bemander skibe i Middelhavet, der redder migranter, disse bliver så bragt til lande i Europa, hvor NGO’erne overlader ansvaret til myndighederne. Borgerne bliver ikke spurgt, de skal bare betale, i form af skatter og afgifter og mere kriminalitet og færre ressourcer til lokale opgaver.

Denne retsorden hyldes af medier og politikere som et eksempel på eksemplarisk humanisme. At de, der betaler prisen, ikke bliver spurgt, forties.

Den globale retsorden minder om den barmhjertige samaritaner, hvis man glemmer, at nationen udhules og belastes. I den globale humanismes navn er national suverænitet og selvbestemmelse blevet afskaffet.

Når selv grænsepolitiet i Storbritannien nægter at afvise bådene, der krydser kanalen, er mentaliteten gået dem i blodet. De forstår ikke, hvad de er involveret i. Det er ikke sikkert de bliver tilgivet.

 

Oversættelse Karsten Søberg

ANNONSE

Mest læst

Et billede siger mere

Vor tids paria