Kommentar

Nej, forsikrer justitsminister Mattias Tesfaye og derfor stiller han op til et kæmpelangt interview med Berlingske for at tale om Lars Findsen-sagen. Det der trolig fik Tesfaye på banen var en kronik af Eva Smith, professor emerita i straffeproces ved København universitet.

Smith trækker op det store politiske lærred og sammenligner Findsen-sagen med minksagen:

Findsen og to andre embedsmænd sendes hjem efter blot mistanke om tjenesteforseelser. Det sker 24. august 2020. Justitsministeren opnævner 21. december 2020 tre landsdommere der får i opgave at undersøge om der er hold i anklagerne. De leverer resultatet et år senere, på samme dag som dommen i Støjberg-sagen falder. Findsen og hans kolleger frikendes på alle punkter. Der var ikke noget at komme efter.

”Undersøgelseskommissionen om FE har i dag overdraget sin beretning til Justitsministeriet. Jeg kan konstatere, at kommissionen hverken har fundet grundlag for at rejse kritik af FE eller de medarbejdere, som blev tjenestefritaget som følge af Tilsynet med Efterretningstjenesternes særlige undersøgelse af FE. Det er afgørende for regeringen, at vi af hensyn til vores sikkerhed har velfungerende efterretningstjenester, og at der er tillid til tjenesterne. Jeg noterer mig derfor med tilfredshed, at kommissionen har fundet, at der ikke er grundlag for at rejse kritik.”

Justitsminister Nick Hækkerup

Men fem dage forinden var Lars Findsen pågrebet og ført bort af AKS-styrken der mødte ham i Kastrup Lufthavn. Det skete i alles påsyn. De, der sendte specialsoldaterne ville have at alle skulle se Findsen blive pågrebet som en anden terrorist.

ANNONSE

Eva Smith spørger: Hvem gav ordren? Frikendelsen af Findsen og Forsvarets Efterretningstjeneste var på vej. Hvorfor gik man til et så drastisk skridt? Hvis man havde noget man ville spørge ham om kunde man rolig have ladet Findsen rejse hjem og indkaldt ham til samtale.

Smith tror nogen højt oppe i systemet hader Findsen og er ude efter at ødelægge ham. Der er flere omstændigheder der peger i den retning.

Berlingske har gjort et fremragende journalistisk arbejde med at grave detaljerne frem.

Pågribelsen af Findsen slog ned som en bombe. Han har siddet i ledelsen for PET og forsvarsdepartementet. Han ved alt, der er værd at vide om Danmarks hemmeligheder. Hvordan kunne han forbryde sig mod Danmarks sikkerhed?

Findsen sigtes efter paragraf 109 der gælder udlevering af hemmelige oplysninger til fremmed magt. Strafferammen er 12 års fængsel.

Alt som gælder Findsen sker bag lukkede døre. -Det er vanvid det her, formår Findsen at sige til pressen, der venter udenfor forhørsretten i januar. Han frigives i februar 2022 efter 71 dage bag tremmer. Også tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen sigtes efter samme paragraf, men Folketinget nægter at ophæve hans immunitet.

Heller ikke sigtelsen mod Findsen er kendt. Alt er hemmelig i sagen. Tesfaye forsikrer at alt er i orden. Da han overtog justitsministeriet stod han op klokken 05 om morgenen for at sætte sig grundig ind i sagen.

Tesfaye føler sig nok trængt op i et hjørne. Han beskylder Eva Smith og tidligere operativ chef for PET, Jørgen Bonnichsen for at sprede konspirationer. Han sigter til påstanden om at personer med stor magt vil ødelægge Findsen. Men behandlingen Findsen har fået er besynderlig og ikke værdig en retsstat.

Berlingskes gennemgang af sagen efterlader et indtryk af, myndighederne på grund af deres håndtering af sagen og hemmelighedskræmmeriet har trængt sig selv op i en krog, og man kan befrygte, at anklagemyndigheden under de kommende retsmøder vil fastholde kravet om »dobbelt« dørlukning. Men vi har ikke lukkede retsprocesser i Danmark, og vi må have fuld tillid til, at domstolene vil udvise sund fornuft i denne sag, hvor efterhånden intet er hemmeligt.

https://www.berlingske.dk/laesere/fhv-hoejesteretsdommer-om-fe-sagen-man-faar-det-indtryk-at-myndighederne

Blandt de mest opsigtsvækkende træk fra politi og myndighed er at embedsmænd har opsøgt udvalgte politiker og fortalt dem intime detaljer om Findsens privatliv, herunder hans seksualliv. Man får mistanke om at Findsen kan være homofil og måske lever promiskuøst. Det var tidligere set på som en sikkerhedsrisiko, men i dag er det mere for at spille på folks nysgerrighed og voyeurisme at nævne det.

Politiet havde i lang tid overvåget Findens kommunikation, helt ind i hans soveværelse. Efter arrestationen udspurgte man Findens nærmeste om hvad han havde sagt om Barbara Berthelsen og Mette Frederiksen.

Der ligger implicit i dette en mistanke om at han måske ikke var loyal.

Dette er definitionen på en bananrepublik, Tesfaye.

Han er medlem af regeringens sikkerhedsudvalg og ved besked:

»Da jeg blev justitsminister, sagde en tidligere forsvarsminister til mig: Nu bliver du en del af regeringens sikkerhedsudvalg, så du behøver ikke længere at læse spændingsromaner. Det må jeg sige ja til.«

Mette Frederiksen har også været justitsminister.

Hvis man skal tro Berlingske handler sagen om aftalen mellem National Security Agency og Danmark. Amerikanerne får lov til at tappe de undersøiske kabler og Danmark får selvsagt betalt i form af efterretning og goodwill. Men det er ikke Findsen og Hjort Frederiksen der har lækket hemmeligheden. Den er kommet ud stykkevis og delt, delvis som følge af Tilsynet for Efterretningstjenesterne og daværende minister Trine Bramsen der virkede totalt inkompetent.

Man behandler ikke en meriteret embedsmand som en terrorist eller storspion. Hemmelig sigtelse og behandling bag lukkede døre! Tidligere PET-chef Jakob Scharf sagde, at i hans tid droppede man terrorsager hvis man ikke kunne belyse sagen i retten. Hensynet til retssikkerheden vejede tungere.

I Findsen-sagen er det omvendt: Sagen kan være tynd og alligevel lægger myndighederne op til at Findsen dømmes efter en hemmelig tiltale og hvor selv dommen vil være hemmelig.

Det kan Danmark ikke være bekendt.

Det vi ser konturerne af er den politistat der er vokset frem i USA efter 9/11. Vi var mange der forsvarede ekstraordinære fuldmagter for at bekæmpe et større onde. Men mægtige kræfter i USA udnyttede muligheden til at udvide sin magt. NSA er verdens mægtigste efterretningsorgan og lagrer al elektronisk virksomhed om alle mennesker til enhver tid og alle steder. Et sådan system gør noget med menneskerne der hersker over det.

Betydningen af ordet national sikkerhed har fået et andet indhold. Tidligere gjaldt det nationale hemmeligheder, nu gælder det systemet. Findsen må have krydset nogen meget mægtige menneskers vej og de trænger ikke sidde i Danmark. Hvorfor har Eva Smith ikke tænkt den tanke?

Tesfaye forsikrer at alt er i orden, fordi så meget står på spil. Da ofrer man en trofast embedsmand og dansk retssikkerhed. Der bliver ubehageligheder med medierne og eksperter der udtaler sig. Men Tesfaye har fået besked fra Mette og Barbara: Regeringen har ikke noget valg.

Måske det er forklaringen siden Tesfaye forsikrer og bedyrer.

Men der er gået næsten ni måneder, siden Lars Findsen blev anholdt og sigtet, og efterforskningen lader til at være afsluttet. Det er vel ikke så underligt, at iagttagere beskriver det forløb som en syltekrukke?

»Jeg opponerer ikke imod, at folk undrer sig. Jeg opponerer imod, at man insinuerer, at vi sender sagen i en syltekrukke, fordi det efterlader indtrykket af, at vi lever i en bananrepublik. Havde jeg som justitsminister fundet ud af, at nogen misbrugte retssystemet til at få ram på andre, havde jeg hevet i håndbremsen. Det ville jeg aldrig medvirke til,« lover Mattias Tesfaye.

Tesfaye spiller fornærmet. Alt er i orden, men alle kan se at det er det ikke.

Hvordan skal regeringen komme ud af kattepinen?

Nu er der kommet så meget opmærksomhed om denne sag at det vil være umulig at køre en helt lukket proces.

I tillæg kommer den politiske fallout fra minksagen og her er Eva Smith knusende god:

I dette lys er det meget vanskeligt at forstå regeringens handlinger i forhold til embedsmændene i Minksagen: Findsen m.fl. sendes hjem på den blotte mistanke – og derefter undersøges mistanken. Med hensyn til embedsmændene i Mink-sagen er sagen belyst så grundigt, som det kan lade sig gøre, uden en egentlig retlig undersøgelse. Kommissionens konklusioner efterlader ingen tvivl: Embedsmændene har groft forbrudt sig mod deres ansvar. Regeringens eneste handlemulighed synes at være at sende dem hjem og rejse tjenestemandssager. Det er så muligt, at de vil blive frikendt her.

Men hvad gør regeringen? Man sender konklusionerne videre til en styrelse og beder den se på det! En styrelse, hvis øverste embedsmand rangerer lavere i hierarkiet end de departementschefer, hvis handlinger man skal vurdere. Hvad forestiller regeringen sig? At styrelsen vil tilsidesætte kommissionens vurderinger?

Det er et højst besynderligt skridt fra regeringens side, men jeg omtaler det kun her, fordi det sætter Findsen-sagen i et endnu grellere lys.

Netop. Her risikerer Mette og Barbara en ”double whammy” dobbel plage. Findesen-sagen risikerer at udløse det raseri der vælter dem.

https://www.berlingske.dk/kronikker/eva-smith-er-findsen-offer-for-en-personlig-vendetta

 

 

ANNONSE

Mest læst

Nord Stream-mysteriet vokser

Charles III, troens forsvarer?