Kommentar





Sund fornuft og tolerance er forsvundet ud af amerikansk politik, der nu udelukkende skvulper rundt på et rødglødende hav af had og hævntørst. Polariseringen kunne mærkes under Obamas otteårige præsidentskab, men accelererede voldsomt efter 8. november 2016, da Donald Trump blev valgt. Trump lagde ikke skjul på sin foragt for Washingtons politiske og intellektuelle festaber og stillede sig på det arbejdende Amerikas side. Til gengæld dannede Demokraterne en front af medier, Hollywood, skoler og universiteter, der sammen med en stadigt mere politisk inficeret dommerstand fik vælgerne til at fravælge Trump som præsident i november 2020. Vi er på vej til et apartheid-USA, hvor frisind kun gælder blandt ligesindede. Hvor skoler og universiteter er enten borgerlige eller ’progressive’, det vil sige tilhængere af en centralistisk formynderstat, hvor samfundet styres efter hudfarve og valgt kønsidentitet.

Senest er oprøret kommet ind i retssalen i byen Kenosha i staten Wisconsin, hvor den nu 18-årige Kyle Rittenhouse, var på anklagebænken tiltalt for overlagt drab på to mennesker og for drabsforsøg på en tredje person. I sommeren 2020 udbrød der en bølge af hærværk, vold, brandstiftelse og udplyndring af butikker i stater og byer, der var Demokratisk ledet. Politiet blev af guvernører og borgmestre beordret til at holde sig på afstand, og sagesløse borgere måtte hjælpeløst se til, mens deres biler og forretninger gik op i luer.

Der var dog modige mennesker, der organiserede bevæbnede vagthold, som kunne forsvare liv og ejendom. En af dem var den dengang 17-årige Kyle Ritter, der ønskede at uddanne sig som politimand eller paramediciner i ambulancetjenesten. Han meldte sig som vagt i et særligt voldsramt område, hvor over 100 biler var blevet brændt af under pøbelvældet. Ritter var bevæbnet med et lovligt indkøbt AR-15 stormgevær til sin personlige beskyttelse. Da den rasende folkemængde så Ritter med geværet kastede de sig over ham. Han forsøgte at flygte, men blev sparket ned og pryglet. En af voldsmændene sigtede på den liggende Ritter med en Glock pistol. Ritter skød ham og også to andre, der angreb ham. To af voldsmændene døde af skudsårene og en blev hårdt såret, men overlevede.

ANNONSE

Ritter blev anholdt, sigtet og tiltalt for drabene. Medier og Demokrat-politikere dømte ham på forhånd. Uden skam i livet blev han omtalt som morder, racist, hvid overherre og skydegal selvtægtsaktivist. Præsident Biden og vicepræsident Harris deltog i tilsviningen af Rittenhouse uden hensyn til den etiske norm, at man ikke dømmer en tiltalt, før retten har talt. Heldigvis for Ritter var dækningen fra overvågningskameraer så komplet, at nævningene i den netop afsluttede retssag ikke havde andet valg end at frikende ham, idet drabene var sket i selvforsvar efter, at hans liv havde været i overhængende fare.

Men da USA er USA slutter sagen ikke her. I New York og andre store byer har der været demonstrationer mod ’racisten og morderen Rittenhouse’. At alle ofrene for Rittenhouse’s kugler var hvide mænd betyder jo ikke noget. For de kunne jo lige så godt have været sorte. Medierne raser og påstår justitsmord på de to dræbte voldsmænd. Formanden for retsudvalget i Repræsentanternes Hus, den tumpede Jerry Nadler vil overdrage sagen til justitsministeriet med henblik på en ny sag ved en føderal domstol, et uhørt skridt i amerikansk retspleje. Det ’progressive’ USA helmer ikke, før Rittenhouse er bag tremmer og nøglen kastet i havet. Solstrålen i fortællingen er imidlertid, at nævningene i Kenosha havde modet til at frikende Rittenhouse til trods for trusler, rasende demonstranter foran retslokalet og chikane fra tv-selskaber som NBC og CNN. Civilcourage er heldigvis smitsom. Måske er der stadig et spinkelt håb for retsstaten i USA.

 

Aamund.dk

ANNONSE