Kopierede/fra hoften

Kyle Rittenhouse der skød og dræbte to mennesker tirsdag, krydset ikke delstatsgrænser for at komme til Kenosha, han deltog i oprydning og fjerning af grafitti samme dag som skytingen.

Netop for en halv time siden viste odds 50/50 på Trump mod Biden. I går var det 51/49 i Joe Bidens favør, og meningsmålingerne tyder på, at den demokratiske præsidentkandidats tocifrede føring for blot få dage siden er skrumpet gevaldigt. Meningsmålinger kan være forkerte, som det viste sig ved præsidentvalget i 2016, men folk, der spiller på odds, har ikke råd til at sætte penge på den forkerte hest – så er det ligegyldigt, om de elsker Biden og ønsker Trump hen, hvor peberet gror. For få dage siden stod Joe Biden til en sikker sejr ved præsidentvalget den 3. november, og jeg har her til morgen talt med en dansk iagttager af amerikansk politik, der ikke kan forstå, hvad der er sket og så hurtigt.

Mit bedste svar er, at demokraterne har forregnet sig. Deres strategi gennem de seneste tre-fire måneder har været at slippe voldsmænd fra Black Lives Matter og Antifa ud i demokratisk-styrede byer for at intimidere indbyggerne med vold, mord, afbrændinger og plyndringer. Senest i den lille by Kenosha i det demokratisk kontrollerede Wisconsin. Det er samme resultat overalt: bycentre bliver raseret, butikker og biler bliver brændt, hvide bliver tæsket, og folk bliver skræmt fra vid og sans, fordi politiet efter ordrer fra demokratiske borgmestre og guvernører undlader at gribe ind. Præsident Trump kan intet gøre, for han bestemmer ikke over delstaternes eller byernes politi.

Demokraternes strategi har været at skræmme borgerne til at stemme demokratisk i håbet om, at ødelæggelserne vil holde op, så de kan genoptage et normalt liv, hvis de indsætter Kamala Harris (den affældige olding, Joe Biden, er næppe klar over, hvad han stiller op til). Strategien virkede fint i Tyskland, hvor Adolf Hitler lovede borgerskabet, at hans stormtropper ville indstille deres overfald, hvis han kom til magten.

Uheldigvis for de demokratiske strateger er det ikke gået som planlagt. Fredsommelige amerikanere har bemærket, at det ikke kan være præsident Trumps skyld, at byerne brænder, for han har ikke magten over disse byer. Mange har også lagt mærke til, at ingen ledende demokrat har fordømt vandalerne, men kaldt deres hærgen ”fredelige protester”.

Få amerikanske medier – ligesom få danske – omtaler ødelæggelsen af de amerikanske byer, og hvis de gør, udpeger de Donald Trump som den skyldige.

Man kan sikkert holde danskerne for nar, for hvem har mulighed for at følge med i amerikanske forhold, hvis de også skal passe deres arbejde og være sammen med familien?

Når man som amerikanerne har begivenhederne tæt på, lægger man mere vægt på, hvad man kan se med egne øjne eller høre fra venner og bekendte. Hvis der står noget andet i avisen eller bliver sagt noget andet på fjernsynet, ved man bedre. Og det er den herskende klasses store problem.

Demokraterne er begyndt at ryste, som man kan se på en af partiets mest vedholdende propagandister, Don Lemon fra CNN. Siden Donald Trump kom til, har han kaldt ham racist, i lommen på Putin og ond som bare fanden. Nu er Lemon blevet nervøs og spørger forsigtigt, om det ikke ville være god ide for demokraterne at distancere sig fra bøllerne i Black Lives Matter og nihilisterne fra Antifa.

Ikke fordi han har noget imod deres gadeterror, men fordi den trykker de demokratiske meningsmålinger.

Og altså får de smarte penge til at satse anderledes.   

 

Af Lars Hedegaard