Kopierede/fra hoften

Lisbeth Odgaard Damm på Twitter, 2018

Lisbeth Odgaard Damm er medstifter af ‘Parental Leave Forum’, der kæmper for tvungen barselsorlov til mænd. En arketypisk Stine Bosse-fantast, der bifalder masseindvandringen, alt imens hun sparker imod dansk kultur på alle niveauer. Man kan sige meget om islamisk indvandring, men i det mindste fremmer det ikke hendes kamp for feministiske mærkesager. Kommentar af Lisbeth Odgaard Damm set på Berlingske.dk – Jeg elsker at være gift. Men det burde jeg måske ikke.

“For en måned siden blev jeg gift. Efter 13 års samliv og tre børn på samvittigheden, er det måske heller ikke en dag for tidligt… Den største årsag til, at jeg selv har hængt i bremsen, er, at kulturarven og historikken bag et heteroseksuelt ægteskab er grundlæggende patriarkalsk. Og det har jeg med alderen fået et problem med.

Tag for eksempel det med ægteskab og efternavne. … det, som hele navnecirkusset repræsenterer, har jeg fortsat svært ved at forlige mig med. … Sådan er det selvfølgelig ikke i dag, men vores antagelser om fordeling af efternavne ved ægteskab har stadig rod i denne tankegang, og det lægger grund for en række andre ligestillingsspørgsmål, som stadig stikker hovedet frem: vold inden for ægteskabet, abort når man er gift og ikke mindst kvinders udfoldelser uden for familiens rammer.

… med den forældede kulturarv, vi har bygget vores ægteskabsforståelse på, er det måske ikke så underligt, at flere og flere ægteskaber – og forhold i det hele taget – slår revner. For det er jo en langt mere nuanceret opgavefordeling, de fleste af os praktiserer i dagligdagens kærlighedsforhold.”

ANNONSE