Nyt

Endnu en skandale rammer nu det danske fodboldlandshold og EM-turneringen.

Tusindvis af danske fodboldfans er nægtet indrejse i England og går derfor glip af den historiske EM-semifinale. Den officielle begrundelse er den igangværende coronakrise.

Derimod kan multimilliardæren Christian Stadil og hans kone Alice flyve til England for at se fodboldkamp.

Pludselig er der ingen 10-dages karantæne på grund af coronavirus eller trusler om bøder på 80.000 kroner, hvis coronareglementet brydes.

Har du penge, så kan du få – og har du ingen? Almindelige mennesker må blive hjemme i Danmark.

EM i fodbold har udviklet sig til en legeplads for milliardærer, politikere og tv-værter, der frit kan rejse til England og more sig under den igangværende coronakrise, hvor landegrænser ellers er lukket for den laverestående del af befolkningen.

Det virker til, at coronavirus ikke er så farlig, hvis du tilhører overklassen og magteliten.

Den 49-årige milliardær Christian Stadil er kendt fra DR-programmet Løvens Hule, og han står blandt andet bag tøjmærket Hummel.

Det danske fodboldlandshold spiller i Hummels sportstøj, så familien Stadil har sikret sig en plads i et særfly, der er betalt af DBU – Dansk Boldspil-Union.

Pengemanden Christian Stadil har tidligere åbent fortalt, at han tilhører den såkaldte ‘elite’ i Danmark:

“Jeg tilhører eliten. Det gør jeg da,” siger Christian Stadil og slår fast:

“Eliten består af mennesker med et højt kompetenceniveau inden for et felt.”

Christian Stadils enorme familieformue blev grundlagt, da hans far arvede en stor pengesum.

Stadils farfar havde aktier i et fødevarefirma i Odense, som hans børn arvede, og da Christian Stadils far havde tjent nok penge som advokat, købte han sine søskende ud og begyndte at opbygge en virksomhed baseret på fødevarer.

I 1999 købte Christian Stadil og hans stenrige far så tøjmærket Hummel. Den social arv skulle vise sig at være en guldrandet forretning for den unge Stadil, der har gået på en overklassekostskole, der også benyttes af Kongehuset og den danske tronarving.

ANNONSE

Da den stenrige Stadil-familie erhvervede sig det verdenskendte tøjbrand, studerede Christian Stadil stadig på universitetet i Aarhus. I sin fritid snusede han lidt til pengeverdenen i den sportsvirksomhed, hvor hans advokatfar sad i bestyrelsen.

Alligevel nægter Christian Stadil, at han er kommet nemt til de enorme pengesummer i familiefirmaet:

“Hvis jeg havde fået det hele foræret, havde jeg ikke kunnet finde mig selv til rette i det,” siger Christian Stadil.

Nu går turen til Wembley for den pengestærke erhvervsmand og hans lyshårede trofækone. De danske roligans må derimod sætte sig i sofaen derhjemme.

Milliardærer er ikke så hårdt ramt af coronavirus som den jævne dansker.

ANNONSE