Nyt

Et sjældent set hykleri ser dagens lys. Videokunstneren Katrine Remmen Dirckinck-Holmfeld destruerer den danske kulturarv og forlanger, at danskerne skal undskylde fortidens synder herunder den danske slavehandel.

Men det viser sig, at selvsamme kunstner har slaverejer-blod i sin familie. Katrine Dirckinck-Holmfelds forfædre har købt og solgt sorte mennesker på den mest frastødende vis. Det fremgår af en artikel i Berlingske ved journalist Joachim Talbro Paulsen.

Institutleder Katrine Dirckinck-Holmfeld fra Det Kongelige Danske Kunstakademi anklager den danske befolkning for diskrimination med baggrund i menneskers hudfarve:

“Der findes strukturel racisme og individuel racisme i Danmark,” erklærer Katrine Dirckinck-Holmfeld.

Anklagerne rammer den kriminelle videokunstner som en boomerang. Katrine Dirckinck-Holmfeld er nemlig i familie med slaveejeren Johannes Kinckel, der købte og ejede sorte mennesker på De Vestindiske Øer. Katrine Dirckinck-Holmfeld kan i dag sende en tanke til sin tip-tip-tipoldefar, der har købt og solgt afrikanere som slaver. Den racisme og slavefortid, som Katrine Dirckinck-Holmfeld anklager danskerne for, eksisterer i hendes egen slægt.

Alt tyder på, at slavepengene ligger til grund for hendes nuværende privilegerede levevis i kultureliten. Slaveejeren Johannes Kinckel grundlagde en velstand og social arv, der er overdraget til de næste generationer. Derfor kan den privilegerede Katrine Dirckinck-Holmfeld læne sig tilbage og nyde sin families velstand i dag. Hendes mor ejer eksempelvis flere luksuslejligheder i den rigeste del af Københavnsområdet.

ANNONSE

Katrine Dirckinck-Holmfeld valgte at skjule sine slibrige aner og slavefortid, da hun destruerede danskernes kulturarv.

I begyndelsen af november smider Katrine Dirckinck-Holmfeld og en større gruppe maskerede personer en uvurderlig gipsbuste af Kong Frederik den 5. i Københavns Havn. Gruppen, der kalder sig ‘Anonyme Billedkunstnere’, har kort forinden stjålet det uerstattelige kunstværk, som ender på havnebunden og opløses i saltvandet.

Hærværket er et venstreradikalt angreb, der skal sætte fokus på den påståede racisme i nutidens samfund og Danmarks kolonifortid. Men formanden for Dansk Adels Forening mener, at Katrine Dirckinck-Holmfeld selv skulle have taget et hovedspring i Københavns Havn, fordi hun som adelig repræsenterer den slavehistoriske arv i nutidens Danmark.

“Faktisk burde hun måske selv hoppe i havnen frem for at smide buster i vandet. Det her er destruktion af kulturarv, slet og ret, begået af én, hvis egen forfader bærer samme skyld som Frederik V,” siger Anna von Lowzow, der udover at være adelig også er filminstruktør, til Berlingske.

Beviserne mod Katrine Dirckinck-Holmfelds familie er nådesløse. Man skal kun få generationer tilbage for at finde sorte mennesker, der var ejet og handlet af forfædrene, som var de simple husdyr.

Den groteske handel med mennesker foregik på St. Croix i Dansk Vestindien.

“Der er klar dokumentation for, at Johannes Kinckel (Katrine Dirckinck-Holmfelds tiptiptipoldefar, red.) har både købt og solgt slaver. Det er registreret til pantebogen, som var en slags tinglysningsbog, hvor myndighederne registrerede, hvem der har pant i hvilke ting, og da slaver også var en form for ejendom, der kunne sælges og pantsættes, blev pant i slaver også registreret,” siger Erik Gøbel, der er tidligere seniorforsker på Rigsarkivet og ekspert i Dansk Vestindiens historie, til Berlingske.

Katrine Dirckinck-Holmfeld benægter sin families dunkle slavefortid og sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt hun overhovedet er i familie med slavehandleren Johannes Kinckel. Den kriminelle videokunstner vil hellere rette sin anklagende pegefinger mod Kong Frederik den 5.

Her eskalerer det absurde optrin til nye højder, da det er kommet frem, at netop Kong Frederik den 5. ikke var en central del af den danske slavehandel. Kong Frederik den 5. levede et parallelliv, hvor han ikke gik op i køb eller salg af slaver. I nutidens historiebøger er kongen kendt for at være en forsuttet drukkenbolt, der var glad for unge kvinder – og knap så glad for regeringsarbejdet. Det tog embedsfolk sig af.

Det er hyklerisk at rette personlige angreb mod Kong Frederik den 5. – når man som Katrine Dirckinck-Holmfeld har direkte familiebånd til den modbydelige slavehandel med sorte afrikanere.

Slaverædslerne stopper ikke her. Katrine Dirckinck-Holmfelds familieaner tæller også den berygtede Walter Edmund Christmas-Dirckinck-Holmfeld (1834-1916), som var søn af John Christmas (1799-1873). John Christmas var 1843-45 chef for et stationsskib ved de nuværende Amerikanske Jomfruøer, fra 1853 plantageejer og i 1871 konstitueret guvernør på St. Croix.

Der tegner sig et glasklart billede af, at Katrine Dirckinck-Holmfelds familie var meget glad for at eje og handle med sorte mennesker.

I dag nægter Katrine Dirckinck-Holmfeld, at hun vil gøre andre ansvarlige for den slavehandel, som gjorde hendes egen slægt særdeles velhavende.

“Det handler ikke om at gøre Kunstakademiet ansvarlig for Frederik Vs gerninger. Den kunstneriske happening (tyveri, hærværk og destruktion, red.) ønsker derimod at sætte spørgsmål ved, hvordan vores kunstuddannelser og kunstinstitutioner er forankret i den koloniale fortid,” lyder det fra Katrine Dirckinck-Holmfeld.

Den kvindelige videokunstner, hvis tyveri, hærværk og destruktion lige nu efterforskes af Københavns Politi, tilhører den yderste venstrefløj. Her er det ikke ualmindeligt, at hærværk, vold og racismeanklager blandes sammen i en faretruende cocktail.

Katrine Dirckinck-Holmfeld mener, at hendes kriminalitet skal ses som et svar på den danske befolknings ‘racisme’:

“Samtidig er kolonitiden usynliggjort, men har stadig konsekvenser for minoritetsgjorte i Danmark i form af strukturel racisme, sexisme og diskrimination. Hvilket vi som kunstnere må forholde os til,” siger Katrine Dirckinck-Holmfeld til Berlingske.

Den kvindelige hærværkskunstner er gift med den arabiske indvandrer, Abbas S. Mroueh.

Abbas Mroueh har mærket danskernes påståede ‘racisme’ i form af, at det danske velfærdssamfund stod klar med gratis uddannelse i flygtningestudier, lægebehandlinger og børnepenge til hans og Katrine Dirckinck-Holmfelds søn Baher.

Det er svært at se racismen i et velfærdssamfund, hvis skatteborgere må lide et tab på over 30 milliarder skattekroner – HVERT ÅR – på grund af ikke-vestlig indvandring.

Måske Katrine Dirckinck-Holmfeld skulle kigge på sin ægtemands hjemegn i Mellemøsten. Her trives slavelignende forhold, kvindefornedrelse og ubærlig social kontrol. Men det har ingen interesse for den venstreradikale Katrine Dirckinck-Holmfeld, der lever en privilegeret tilværelse, der hviler på køb og salg af sorte slaver.

Hvornår afmonterer Katrine Dirckinck-Holmfeld sin egen velstand og undskylder for sin families slavehandel?

(Kilde: Berlingske med flere)

***

Mere om Katrine Dirckinck-Holmfeld og Abbas Mrouehs privilegerede tilværelse på Document

Se også Frederik V-busten var tildækket, da Bwalya Sørensen tidligere i år deltog i samtale om ‘antisorthed’

 

 

Bogen er udkommet

Bestil Lars Hedegaards nye bog her!

 

 

ANNONSE