Nyt

Det muslimske folketingsmedlem Naser Khader er midt i en mediestorm af sexanklager fra en række kvinder, der beskylder den arabiske indvandrer for tvungen oralsex, uinviteret sædafgang i ansigtet samt en påstået voldtægt på et koldt betongulv.

Det Konservative Folkeparti har slettet Naser Khader fra den del af partiets hjemmeside, der viser de folkevalgte på Christiansborg.

Det er uklart, hvornår sletningen af Naser Khaders foto og oplysninger har fundet sted. Ingen politikere fra De Konservative har stillet op til interview efter, Khaders påståede sexovergreb er kommet til offentlighedens kendskab. Alle kritiske spørgsmål til partiet bliver udelukkende besvaret via email og tekstbeskeder.

Det ligger fast, at Danmarks Radios artikel med de voldsomme sexanklager udkom 2. juli 2021 – klokken 06.00. Et IT-spor afslører, at Naser Khader var slettet fra hjemmesiden samme dag klokken 9.13.

ANNONSE

Naser Khader er p.t. sygemeldt med stress fra arbejdet på Christiansborg og Det Konservative Folkeparti. Sygemeldingen blev offentlig kendt i april 2021 i forbindelse med en betændt sag, hvor Khader havde truet en række personer.

Sidenhen er en frisk og smilende Naser Khader blevet observeret til forhenværende statsminister Poul Schlüters bisættelse i begyndelsen af juni 2021. Alligevel opretholdes den kontroversielle sygemelding, hvor den arabiske indvandrer hæver fuld folketingsløn og pension.

Fredag fastslog De Konservatives partileder Søren Pape Poulsen, at Naser Khader stadig er sygemeldt, og at Khader ikke deltager i det politiske arbejde.

Alt tyder på, at De Konservative er ved at kappe båndene til den 58-årige arabiske partifælle, der er født i Damaskus i Syrien, hvor han gik i koranskole og blev tvangsgift med sin kusine.

Det er opsigtsvækkende, at et regeringsdueligt parti sletter en folkevalgt fra hjemmesiden i forbindelse med en simpel stresssygemelding.

Er Naser Khader ude af Det Konservative Folkeparti – allerede inden partiets egen advokatundersøgelse er tilendebragt?

*

Mere om Naser Khader på Document

ANNONSE