Kopierede/fra hoften

Siden studietiden har jeg kaldt mig selv ‘højreorienteret’, netop for at distancere mig fra ‘anstændige borgerlige’, dem Ryan Smith kalder ‘åndelige lægefruer i pels’. “Hvis højrefløjen godtager parolerne, så bliver de statister i venstrefløjens kamp”, skrev jeg sidste år, og det er netop det fænomen Richard Hanania sætter ord på. Når Systemet er blevet semi-autoritært venstreorienteret bliver borgerlighed til en form for modmagt, og så må der andre boller på suppen. Punk-ikonet Johnny Rotten har forstået det. Ellemann d. Yngre kæmper stadig.

Knivskarp klumme af Ryan Smith set på Kontrast.dk – Hvorfor alt er venstreorienteret (og vejen ud af det).

“… hvorfor risler strømmen altid mod venstre?

Det har formanden for det amerikanske Center for the Study of Partisanship and Ideology, Richard Hanania, for nylig skrevet et essay om.

Hananias indsigt er, at de fleste demokratier er karakteriseret af to cirka lige store blokke. Blokkene er dog ikke ens. På baggrund af data fra USA sandsynliggør Hanania, at venstreorienterede i snit er mere investerede i deres politiske holdninger. De afslutter oftere venskaber med folk, de ikke deler holdninger med, nægter hyppigere at høre modpartens argumenter og har sværere ved at tolerere tilstedeværelsen af folk, som er politisk uenige med dem.

Så mens det er sandt, at vi har omkring 50% højreorienterede og 50% venstreorienterede, er det samtidig sandt, at vi har en overvægt af dybt aktivistiske venstreorienterede. … Venstrefløjens projektmagere sidder tillige tungt på medier, universiteter og NGO’er, hvorfra de udøver ideologisk pres og aktivisme. Og det er ifølge Hanania en væsentlig grund til, at samfundet altid bevæger sig mod venstre over tid.

… den negerende og passive position vil tabe til den pågående og aktive.

Hanania ser kun én løsning. Hvis ikke højreorienterede ønsker at leve i et samfund, hvis værdier og offentlige debat reelt er defineret af venstreorienterede, bliver de nødt til at stemme på frygtløse ledere, som ikke er bange for at ligge i åben konflikt med det samlede medie-, NGO- og universitetslandskab gennem hele deres regeringsperioder – også selvom det ikke er kønt. Deres kandidaturer skal sælges som populistiske opgør, som befrier almindelige mennesker fra venstreorienterede paroler om indvandring, de ikke støtter, om kunst, de ikke kan lide, og kønspronominer, de ikke forstår.

Med andre ord bliver de højreorienterede nødt til at droppe drømmen om at blive betragtet som den anstændige borgerlige – den åndelige lægefrue i pels, som alligevel er god nok, selvom hun ikke er venstreorienteret. At indse, at de politisk har mere til fælles med Bjarke fra Sydsjælland, som har fået nok af den islamiske indvandring og mest forbinder udlandet med Sunny Beach, end med souschefen fra Mellemfolkeligt Samvirke, som har et flot internationalt udsyn, og hvis kommasætning minder mere om ens egen.”

ANNONSE

Mest læst

Al-Araberlingske